Maokong Gondola tager dig op i bjergene – Taipei, Taiwan

Maokong Gondola tager dig op i bjergene. Her ser du det smukke landskab, de sjove små grønne beklædte bakker eller bjerge. Bare det at få en fantastisk udsigt er bestemt tillokkende. Så uden yderligere overvejelser, var vi afsted og på vej ud til Maokong svævebanen, lidt uden for Taipei centrum.

Maokong Gondola - Taipei, Taiwan

Turen op ad bjerget

Maokong Gondola tager dig op i bjergene og ligger tæt på Taipei Zoo og tager dig på en ca. 30 minutters en tur op ad bjergene, inden du til sidst ender i Maokong. Turen forgik i de maleriske Hello Kitty vogne, men den legene tilgang med tegneseriefigurer kunne dog ikke flytte fokus fra, at vognene så meget små og noget spinkle ud.

Maokong Gondola er 4,3 kilometer lang og der er 3 stationer, hvor der blev stoppet undervejs med muligheden for en af eller påstigning. Du kan vælge at tage turen enten i en kabine med fast gulv eller en med glasgulv. Vi valgte, uden tøven en med fast gulv.

Vi tog denne tur ved skumringstid, sidst på eftermiddagen i april måned og fik en fantastisk smuk tur op ad bjergene med storslået natur, imponerende udsigt og vi kunne endda skimte Taipei 101 skyskraberen, som ravede op helt inde i centrum af Taipei by.

Maokong Gondola - Taipei, Taiwan

Maokong Gondola - Taipei, Taiwan

Maokong Gondola - Taipei, Taiwan

Maokong Gondola - Taipei, Taiwan

Maokong Gondola - Taipei, Taiwan

Endestationen

Ved endestationen, er der mulighed for at tage rundt på en af de mange vandrestier og besøge de mange templer, som der er heroppe i højderne. Eller bare slappe af, nyde livet og naturen mens du smager te fra en de mange tehuse.

Vi var heldige at opleve en helt utrolig smuk solnedgang over bjergene og se, hvordan hele himlen blev malet rød. En oplevelse som ikke engang et kamera kan gengive. At vi lige ramte den smukke solnedgang, var en af de positive tilfældigheder, som du kan være heldig at opleve, når du rejser rundt. Den var helt ubeskrivelig smuk!

Maokong Gondola - Taipei, Taiwan

Maokong Gondola - Taipei, Taiwan

Maokong Gondola - Taipei, Taiwan

Nedturen

Nedturen med Maokong Gondola føltes til gengæld lang og vi var ved at være trætte efter en lang dag. Det var sikkert også fordi den sidste del af turen forgik i det tidlige aftenmørke, så udsigten var begrænset.

Men samlet en god oplevelse med Maokong Gondola. At være så tæt på en storby, fornemme den vilde natur og desuden blive belønnet med en vild udsigt og en ubeskrivelig smuk solnedgang. Det var stort.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.