Golden Gate Bridge den ikoniske røde bro – San Francisco, USA
Golden Gate Bridge den ikoniske røde bro i San Francisco. En hængebro, som spænder over Golden Gate udmundingen af San Francisco bugten i Stillehavet. En bro som er et ikon for San Francisco, deltaget i mange film og er en imponerende oplevelse af se i virkeligheden.
Golden Gate Bridge den ikoniske røde bro
Golden Gate Bridge er med sit 1.280 meter lange spænd, den længste hængebro i verden, da den var færdig i maj 1937. En rekord som den holdt indtil 1964. Inklusive tilkørselsramperne er Golden Gate Bridge 2.727 meter lang, den har en brede på 25 meter og pylonerne stiger 220 meter højt op i himlen.
Broen forbinder San Francisco på den nordlige spids af San Francisco halvøen med Marin Country, som en del af U.S. Highway 101 og California State Highway 1.
Uden at havde dokumentation for det, er Golden Gate Bridge nok en af de mest fotograferet broer i verden. Et ikon og det som vi alle forbinder med San Francisco.
Vores tur over Golden Gate Bridge
Det var for os, den allerbedste måde at starte et road trip på. At tage en køretur henover smukke Golden Gate Bridge, en skøn aprils dag i høj sol ja, – vi var helt euforiske. En gammel drøm som blev indfriet til fulde. En drøm om at køre over broen i klart vejr.
Vi var nemlig heldige denne dag, for solen skinnede i hele San Francisco fra en skyfri himmel. Selvom det var i april var temperaturen helt oppe på 25 grader og der var ingen tåge eller havgus. Det var simpelthen sommervejr.
Udsigtspunkt til Golden Gate Bridge fra sydgående retning
Når du passerer broen fra San Francisco siden, skal du holde helt til højre. Lige efter broen er der mulighed for at køre ind på en rasteplads som har et udsigtspunkt til Golden Gate Bridge. Du får her frit udsyn til byen, Alcatraz og den omkringliggende smukke natur. Et syn til den røde bro som er særlig smukt især med kontrasten til det blå vand. Et vand, som har en meget stærk strøm og som er isende koldt.
Vejret ved og på Golden Gate Bridge
Vi er rigtig glade for at have oplevet Golden Gate Bridge i al sin pragt i solskin. Ofte er vejret uklart, diset og du kører igennem en dyne af havgus. Sidste gang vi kørte over i 2008, var det i den sædvanlige San Francisco dis. Dengang fik vi ikke fik ikke muligheden for at se hele broen men kun dele af den igennem disen.
Indlægget opdateret i april 2016.
Golden Gate Bridge den ikoniske røde bro, havde vi fornøjelsen af at køre over igen i april 2016. En bro vi aldrig kan få nok af. Denne gang kom vi nord fra San Francisco og det gav os en nye muligheder for at se broen fra en anden vinkel.
Rastepladserne fra nordgående retning
Fra nordsiden var det muligt at tage en frakørsel lige før, vi kørte ind på Golden Gate Bridge den ikoniske røde bro. Her blev vi ført op ad skråningen og der var tre forskellige udsigtspunkter. De to var bare steder hvor vi kunne holde og se broen men ved den sidste rasteplads skulle vi ud en lille gåtur.
Efter vi havde gået et lille stykke på stien, åbnede der sig et helt fantastisk syn. Vi stod oppe og kiggede ned på broen. Ret vildt! Vi var endda så heldige at det var i klart vejr, solen skinnede og vi fik det imponerende syn til broen.
Vores tip til kørsel i bil over Golden Gate Bridge
Golden Gate Bridge er en betalings bro og det koster DKK 33 at passere den. Det er ikke muligt at betalte kontant. Enten skal du forud registrere bilen på en hjemmeside eller som vi valgte, betale et service gebyr til biludlejeren på DKK 27.
Dermed bliver den samlet pris DKK 60 pr. vej for en tur over Golden Gate Bridge.
- Læs her vores storbyguide San Francisco.
- Læs her vores rejseforslag til Road Trip – The Golden State.
- Rejsetidspunkter april og juli.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
2 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Gode tips, det skal da helt sikkert gemmes til jeg engang kommer vejen forbi San Francisco
Hej Tine, tak for din kommentar og dit besøg.
Dejligt at vi kan give gode tips 🙂 jeg håber bestemt for dig, at dine veje en dag kommer forbi smukke San Francisco:-) Fed by.
/Annette