Annettes Rejsklumme: Hvad er den rigtige rejseoplevelse?
Annettes Rejseklumme: Hvad er den rigtige rejseoplevelse? Vi bruger rigtig mange forskellige betegnelser for det som f.eks. rejse, ferier, road trip, backpacking, vandring osv. Men spørgsmålet er, om der egentlig er rigtige og forkerte rejseoplevelser? Har vi fået et rejsesnobberi?
Forskellige rejseformer
Der er mange der bruger ordet ferie, når de rejser ud i verden. Ofte er det fordi, de har valgt at rejse et bestemt sted hen, typisk på en charterrejse og deres primære formål er ren afslapning. Nogle tager afsted på en vandretur, hvor de vil vandre i naturen mens andre stiger ombord på et krydstogtsskib og lader sig sejle fra land til land.
Backpackere tager rygsækken på og tager ud i verden, ofte uden egentlige planer og så er der dem der sætter sig ind i en bil, enten med eller uden et egentlig mål, for at opleve et land. Vi har alle forskellige ord, som vi bruger når vi forlader Danmark, som vi tidligere har skrevet om i klummen ferie eller rejse men vi vil alle gerne have en oplevelse. Men hvad er den rigtige rejseoplevelse?
Værdiladede rejseoplevelser
Jeg har igennem årene læst mange blogs, artikler, indlæg, debatter osv. om emnet at rejse, skrevet af folk fra hele verden. Jeg nyder at læse om andres oplevelser, få tips, ideer og generelt gode råd. Ofte er det allerbedste ved at læse om andres oplevelser, at jeg et øjeblik kan glemme hverdagen og drømmer mig et andet sted hen i verden.
Men der er en ting, som jeg altid har syntes var lidt pudsig, når jeg har læst om folks oplevelser. Det er, hvordan mine rejsefæller kan værdiladede en rejseoplevelse. Blandt nogle var der ligesom en tendens til, at du skal være rygsæksrejsende for at kunne opleve et land mest ”rigtig” og autentisk.
For år tilbage, hvor priserne på flybilletterne var tårnhøje, var rygsæk tilgangen ofte den eneste økonomiske mulighed, for, at få oplevelser langt væk fra Danmark. Det er ikke tilfældet i dag. I dag du kan få rigtig meget flyvning for pengene, hvis du bruger lidt tid på at finde den rigtige billet.
Omvendt rejsesnobberi
Blandt folk i rejseverden, er der ligesom kommet et omvendt rejsesnobberi. Hvis du ikke rejser med en rygsæk, har få penge og bor billigt, lokalt og lader dig transporter enten ved at blaffe eller i overfyldte busser, så “oplever” du ikke landet på den rigtige måde. Dermed er oplevelsen, ikke lige så autentisk eller rigtigt som andres oplevelser.
Jeg mener, at det er noget forbandet vrøvl. For en oplevelse afhænger selvfølgelig af den enkelte. Det har efter, min mening overhoved intet med rejseformen af gøre. Det vigtigste må være, at du har modet til at komme afsted og har valgt, at bruge din tid og penge på at ville opleve verden.
Men en rigtig oplevelse betyder ikke, at du behøver at bo under kummerlige forhold. At du bliver transporteret på ladet af en truck eller slæber rundt på en tung rygsæk. Du kan sagtens have fantastiske oplevelser derude i verden, selvom du flyver på første klasse. Måske vælger at bo på 5-stjernet hoteller eller tilgår verden, fra toppen af et luksus krydstogtskib.
Disse oplevelser, behøver ikke være mindre autentiske, mindre nærværende eller mindre ”rigtige”. For mig er det vigtigste, at tage derud i verden og opleve den med dens mennesker og mange forskellige kulturer. At du har tillid til alt det gode, som findes i dine medmennesker rundt om i verden og dermed får masser af fede oplevelser.
Hvad er den rigtige rejseoplevelse?
For hvad er en god og rigtig oplevelse? Jeg ved, hvornår det er en god oplevelse for mig og jeg skal ikke vurdere, hvornår det er det for andre. Men lad os nu droppe rejsesnobberiet. Åbne os for, at folk er lige så forskellige som verden er stor. At den ene måde at rejse på er, ikke er mere rigtig end den anden.
Hvad er den rigtige rejseoplevelse? Hvad mener du?
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Hei Annette, for en interessant og bra tekst! Jeg er helt enig med deg. Jeg er også lei av å lese om såkalte “proffe” reisere, som mener at man nesten må bo i en stråhytte i flere måneder for å kunne si at man har reist og opplevd et sted. At ingen andre måter å reise på enn slik de reiser er det rette. Jeg er derimot enig med deg om at reising kan være så mangt. Noen liker å reise på en måte, og andre liker å reise på en annen måte. Likevel får de sikkert like mange opplevelser og like mye ut av reisen som den andre. Det er ikke for alle å reise som backpacker, det er ikke for alle å reise og bo lokalt over lengre tid, og det er ikke for alle å reise og bo på all-inclusive og dyre hoteller. Det viktigste, synes jeg, er at man alle reiser ut i verden med åpenhet og respekt for stedene man besøker, og sitter igjen med en god opplevelse etterpå.
Hej Renate, tak for besøg og din mening 🙂
Tusind tak, Renate din ros betyder meget.
HAHAH ja jeg er også meget træt af at læse om dem som mener at man helst skal bo i en stråhytte, helst ikke have nogle penge og regne med at de lokale bidrager til ens ophold. Hvad er det for noget? Skal de venlige lokale, være med til at sponsere dine rejser? Der er kommet lidt en tendens, synes jeg at rejser skal være så primitive som muligt før de er rigtige og at oplevelserne er autentiske. Det irriterer mig rigtig meget.
Fuldkommen enig, Renate vi er forskellige og har forskellige måder at rejse på. Nogle vil det ene og andre det andet. Jeg ved ikke, hvad der er den rigtige rejseoplevelse men ved kun hvad der er den rigtige for mig.
Vi oplever alle noget på vores rejser og som du skriver hvis man rejser ud med åbenhed og respekt til de steder man besøger – ja, så får vi alle gode oplevelser med hjem. Det lige meget om det er på et hotel med all-inklusive eller en backpacker tur hvor du bor hos de lokale.
/Annette
Hej Annette
Super godt indspark! Og jeg er så enig. Man kan rejse på så mange forskellige måder.
F.eks. siger jeg altid at “we do NOT travel light”. Det tager mig en hel dag at pakke til familien. Men så har vi også alt med, som jeg overhovedet kan forestille mig, at vi for brug for 😊 Der mange “proffer”, der gør en dyd ud af det modsatte. Men jeg synes, at vi får en afslappet rejse ud af. Og jeg synes stadig, at vi oplever rigtig meget af et land og dets kultur, selvom vi har meget med fra Danmark. Det gør bestemt ikke vores rejser mindre “rigtige” 🌞
Så lad os dog slippe af med det rejsesnobberi og være åbne for, at man kan gøre det på sin egen måde. At rejse handler netop, for mig, om at være åben over for det anderledes…
/Henriette
Hej Henriette, tak for dit besøg og din mening:-)
Tusind tak, Henriette 🙂
Ja man kan nemlig rejse på lige præcis den måde, der er rigtig for en selv eller sin familie. Haha sejt udtryk: We do not travel light – det er jeg ret vil med 🙂 Jeg forstår, så udmærket at det kræver sit at pakke til en hel familie og især når man har børn med. Hvad du pakker og hvad du tager med på dine rejser er jo superindividuelt. Det er bare som om, at hvis man ikke kun rejser med en lille rygsæk så er man ikke sej – jeg forstår det ikke rigtigt. Hvad har ens bagage nu med ens rejseoplevelse af gøre? For jer er det vigtigste at i får en god oplevelse, om det så er med meget eller lidt bagage er da underordnet.
Enig mange “proffer” mener noget andet og latterliggøre nærmeste andre der har mere end to stykker tøj med. Hmm hvorfor?
Ja, lad os droppe alt det rejsesnobberi og lade være med at være så fordømmende overfor andre. Der er ingen rigtig rejsemåde anden end den som du synes er den rigtige for dig 🙂
Nemlig, Henriette det handler om at være åben overfor det anderledes 🙂 Det er jo lige det, som gør det så dejligt at rejse.
/Annette
Præcis, tænk hvis alle rejste på samme måde. Hvor ville det være kedeligt 😉
/Henriette
Hej igen Henriette,
Enig det ville være så kedeligt- gab. Det er forskelligheder og de forskellige måder, vi lever vores liv samt træffer vores valg som gør livet så smukt 🙂
/Annette
Hei Annette,
Et riktig så godt innlegg. Er enig med deg og mener en her må få velge det som er riktig for en selv og det som passer en selv til en hver tid med hensyn til livssituasjon og økonomi.
Hej Laila, tak for besøg og din mening 🙂
Tusind tak, Laila 🙂
Det er nemlig rigtig Laila, det er lige præcis det man skal gøre. Vælge den rejseform som er den rigtig for dig og din økonomi.
Der er ingen rigtige eller forkerte måder at rejse på 😉
/Annette
Interessante tanker, Annette, og langt hen af vejen jeg vil give dig ret. Der er ikke en rigtig eller forkert måde at rejse på, der er forskellige formål. Hvis formålet er afslapning og afstressing, så vil en tur på cruise eller strand helt klart også være mit mål. Men hvis formålet derimod er at opleve andres kulturer, så vil jeg nu alligevel sige, at du oplever denne bedst ved at gøre som de lokale – og det så er at hoppe ombord en overfyldt bus. Dog gør det selvfølgelig ikke, at du ikke kan sove på en femstjernet om natten 😉
Som du nok allerede har fundet ud af, foretrækker jeg at blive længere tid ét sted for virkelig at komme ind under huden på kulturen, og jo oftere jeg gør det (kan nu tælle 3 længere ophold ude i verdenen = mere end 3 måneder som er den internationale standard for turisme), kan jeg skrive under på, at en uge et sted hvor man kun jager seværdigheder ikke giver en fyldestgørende idé om et lands kultur og gøremåder. Selvom mange blogger og andre rejselystende prøver at sælge det sådan.
Interessant post, tak for at dele dine tanker! For mig, er der ingen forkert rejsemåde/-oplevelser, men forskellige formål med denne.
// Rebecca
Hej Rebecca, tusind tak for dit besøg og din mening.
Tak, det glæder mig at du finder mine tanker interessante og vil give din mening til kende.
Fuldkommen enig, der er nemlig ikke en forkert eller rigtig måde at rejse på. Der er kun den oplevelse, som lige præcis findes rigtig for dig.
Personlig kan jeg godt selv lide at rejse på forskellige måder. Nogle gange har jeg lyst til et langt road trip, andre gange storbyferie og masser af kultur og egentlig meget sjældent en badeferie.
Jeg elsker også selv at være tæt på de lokale, være i dialog med, opleve og se hvordan deres liv er skruet sammen og blive klogere på verden. Faktisk et behov, der bliver mere og mere udpræget nu ældre jeg bliver.
Det må også være så fedt at kunne opholde sig i et andet land over en længere periode og komme helt ind under huden på det. En ting, jeg aldrig har oplevet og nok desværre aldrig kommer til.
Haha nej, Rebecca man oplever ikke særligt meget på en uge et nyt sted hvor man kun jagter seværdigheder, tværtimod. Det gjorde jeg selv for mange år siden, det gør jeg ikke længere. I dag vil jeg heller plukke lidt ud som jeg så kan fordybe mig ellers bare tage tingene som de kommer.
Ja, mange blogger og rejselystne prøver at sælge den tanke at man kan opleve alt i f.eks. en storby på 4 dage. Jeg får til stadighed myrekryb, når jeg ser et opslag fra en person der har været 4 dage i f.eks. Paris som hedder: “Den ultimative guide til Paris” HAHA hvem kan skrive noget ultimativt efter 4 dages ophold, tror ikke engang en lokal der har boet i byen et helt liv ville kunne gøre det. Der er simpelthen gået inflation i orden ultimativt.
Tak, Rebecca og velbekomme, fornøjelsen er da på min side og jeg er da glad for at du læser med 🙂
Jeg kan da ikke være mere enig. Der er ingen forkerte rejsemåder.
/Annette
Hej Annette 🙂
Et interessant og spændende indlæg som sædvanlig.
Jeg er helt enig. Det, der er min yndlingsmåde at rejse på, er ikke nødvendigvis din. Og min er ikke mere forkert end dig. Og sådan skal det også være. For mig er det fx næsvist at kalde noget en turistfælde. Jeg ved jo godt, hvad det er (høje priser, mange mennesker osv.), men bare fordi JEG har været på Markuspladsen i Venedig (for at nu at tage et af de klassike eksmepler på en såkaldt turistfælde) er det jo ikke ensbetydende med, at DU ikke må se den, når DU endelig kommer til Venedig (med rygsæk, på chartertur, på en kulturrundrejse med en guide, i egen bil fra Danmark eller hvordan man nu foretrækker at rejse). Der er med andre ord ikke en rigtig måde at rejse på – og heller ikke en forkert. Som du også selv påpeger.
Derfor er det frækt at påstå, at det MIN måde, der er den rigtige. Som du selv siger: din måde er den rigtige for dig, mens jeg måske aldrig kunne finde på at rejse, som du gør.
Selvfølgelig kan man ikke komme “helt ind under huden” på lokale på en uges mere eller mindre forjaget rejse og selvfølgelig kender man ikke en storby efter en forlænget weekend. Men jeg vil vove den påstand, at derfor kan man nu godt skrive om det, også med vægt og fylde bag sine ord. Det kunne være, at man på sin forjagede rejse de to timer den eftermiddag man ikke havde program faldt i snak med den lokale bager og fik lov at se, hvordan hans bageri så ud. Så er man da nået langt ind og kan skrive om det, fx. Det kunne også være, at man efter sin forlængede weekend i en storby trods alt kunne skrive en rimelig velfunderet artikel om lige dét, man selv havde oplevet. Også selvom det måske kun var de absolutte highlights. Og hvis man kan skrive ordentligt, så er det såmænd ligegyldigt om det er Trevifontænen man har set sammen med 5000 andre mennesker, sit månedslange besøg i en afrikansk stamme eller et roadtrip i det vestlige USA på et par uger. Omvendt er det, hvis man mener, at man har den endegyldige sandhed om et sted. Det har man som regel ikke.
Når der ikke er en rigtig måde at rejse på, er der vel heller ikke en rigtig måde at blogge på? Spørger jeg lidt djævelens advokat-agtigt, men med et smil. Absolut med et smil.
Og så vil jeg også gerne vide, hvor det er I (for der er flere der nævner det ovenfor) finder de der “min rejse er den rigtige måde at gøre det på-blogs”. Jeg spørger af nysgerrighed fordi jeg gerne vil vide det. Jeg har desværre så lidt tid til selv at komme ordentligt rundt i blogland, så det er muligvis derfor, jeg ikke er stødt på det?
Tak for et spændende indlæg.
Mange hilsner og god aften,
Louise
Hej Louise, tak for dit besøg og din mening.
Tusind tak, Louise. Det er jo altid en fornøjelse at modtage en af dine supervelskrevne kommentarer. Det nyder jeg virkelig så tak for det.
Selvfølgelig skal man da se Markus pladsen når man er i Venedig alt andet vel da næsten være en dødssynd 😊 Indrømmet jeg bruger altså nogle gange ordet turistfælde, ikke om de kendte store attraktioner men dem som bliver skruet op til noget stort og når du så ankommer til stedet er det bare noget der er banket op for at tjene penge.
Et eksempel: I South Dakota så vi tonsvis af skilte på en higway vi fulgte i flere timer om et sted der hed Wall Drog Store, som reklamerede med at det var historisk, en western gade osv. Da vi ankom var der en kæmpe souvenirbutik og westerngade var bygninger, der var banket op med barer og restauranter.
Men det er jo min mening og det er jo ikke nødvendigvis din opfattelse af stedet.
Jeg giver dig da fuldkommen ret i, at man sagtens kan skrive om sine oplevelser efter korte besøg. Det er der vel ingen regler for 😉 Hvad du oplever og hvordan du oplever det, uanset hvor længe og hvor det er oplevet, kan være super spændende at læse for andre personer. En oplevelse kan jo som udgangspunkt ikke værdilades.
Jeg har gennem årene læst rigtig mange gode artikler fra folk der er været på weekendtur, besøgt et sted nogle timer eller hvad det nu har været, som har været rigtig gode at læse.
Hvis en oplevelse er indlevende, skrevet med passion hvor jeg fornemmer en begejstring, ja så er det næsten lige meget hvad det er for en derude i verden, så bliver jeg revet med.
Det eneste som jeg virkelig kan gå i spåner over er ordet ultimative guides skrevet af folk der har besøgt et sted i få dage. Fint at skrive en guide med masser af tips men det kan i min verden aldrig blive ultimativ.
Men sådan har vi vel alle ting – og eller ord som vi lige bliver lidt irriteret over.
Haha Louise, nej der er ingen rigtig måde at blogge på 😊 Men over tid bliver der flere og flere bloggere og så skal man vel skille sig ud, tænker jeg. For hvor mange har ikke skrevet om f.eks. Venedig på deres rejseblog (haha, jeg har ikke) så skal du vel skille dig ud og efter et besøg i Venedig laver du så en ultimativ guide, gætter jeg.
Ja hvor finder vi de blogs, Louise. Tror det handler meget om at de ”fuldtidsrejsende, de digitale nomader, rygsæksrejsende verden rundt og alle dem som har solgt alt for at rejse ud i verden, skriver meget om den rigtige rejsemåde. Dette så overfor os andre, der er meget rejseglade men ikke kan rejse fuldtids.
Det giver ligesom to grupper, hvor de fuldtidsrejsende ikke kan forstå, at vi ikke bare siger vores job op og rejser ud i verden. At vi kun skraber overfladen fordi vi tager til turistdestinationerne, at vi kun kan få rigtige oplevelser hvis vi bor længere tid i et land, at vi kun kan tilgå de lokale hvis vi bor hos dem og at charterturister nærmest udlægger de lande de besøger.
At vi som spare op til en oplevelse, måske godt vil have lidt luksus ikke oplever et land på ”den rigtige måde”.
Der findes en del derude i blogland.
Det handler vel også om tendenser. Er vi ikke ved at få en tendens til, at vores rejseoplevelser skal være unikke og autentiske?
Velbekomme Lousie, og tak for indput.
PS: Tak for inspirende IG billeder fra sydstaterne 🙂
Mange hilsener og tak i lige måde Louise
Annette
Ha, ha, ja – der har du selvfølgelig en pointe: en turistfælde er da lige nøjagtigt det, du nævner: Noget, der gør sig ud for fx at være et historisk sted, og så er det bare en souvenirbutik. Som man bliver lokket ad en omvej for at finde. Det kan jeg godt se, så er det i orden at kalde det turistfælde 🙂
Jeg tænkte mere på dem der mener, at store seværdigheder rundt om i verden er turistfælder, fordi der kommer mange turister. Og så er det jeg tænker: Det’ godt nok frækt at nedgøre verdenskendte steder, monumenter m.v. og rubricere dem som turistfælder, der ikke er værd at spilde tid på. DU ER SELV TURIST! (råber jeg, men ikke til dig, sådan bare ud til dem, der har den holdning 🙂 )
Ultimativt er så værdiladet et ord, at jeg helt vil undlade at bruge det, fordi det mister sin mening. Ligesom med “fantastisk”, “utroligt”, “vildt”osv. Jeg kan ikke sige mig fri for ikke at bruge de ord selv. Men jo mere man tænker over det, desto mindre mening giver det endnu engang at beskrive xxx-seværdighed som “fantastisk”. Det bliver for fladt. “Metropolitan Museum of Art er et fantastisk museum i New York, som du skal besøge”. Meget muligt, men det fortæller mig ikke en dyt om, HVORFOR, det er så fantastisk. Det vil jeg hellere høre om. Så ja, sådanne ord er ikke gode – desuden er der jo ikke nogen, der sidder med den endegyldige sandhed, så ikke bare lyder det dumt, det er også et udsagn, der skal modificeres, hvis man påstår man har den ultimative guide 😉
Turisme er generelt ødelæggende – ikke kun charterturisme. Især i lande, hvor infrastruktur, levestandarder m.v. er dårlige i forvejen, men også fx i flere europæiske storbyer. Men det er godt nok medalje med op til flere sider! Den med, at turisme ødelægger. For det er også omvendt: Turisme skaber vækst. Og vækst skaber bedre levestandarder og bedre infrastrukturer osv. Det er et sindssygt spændende emne, og jeg er ikke ekspert på det. Jeg ved en smule om det, bl.a. ift. danskernes holdninger til bæredygtige rejser, men det vil jeg ikke belemre nogen med nu 😉
Jeg må på opdagelse i blogland og se mig lidt omkring, men jeg tror nok jeg er med på, hvad du mener. Og jeg synes det lyder latterligt. Vel kan man så få en oplevelse! Jeg får oplevelser til mange artikler på en enkelt dag på et enkelt stop på et roadtrip. Jamen så kender du jo sleeeet ikke det og det … OG HVAD SÅ? (råber jeg igen, men ikke til dig). Det er jo for syv sytten ikke en antropologisk afhandling, jeg skal skrive – det er en rejseartikel om gode restauranter/oplevelser/hoteller/museer/strande/osv! Slap da af!
Du har ret i, at noget også handler om tendenser. Og det er også rigtigt set, at en af tendenserne er det autentiske. Det kan vi bl.a. se herhjemme, hvor fx Wonderful Copenhagen lancerede konceptet Localhood for – vist nok – et års tid siden. Det handler knapt så meget om det unikke som det handler om, at i stedet for at turisterne der besøger København samles om Tivoli, Amalienborg og Den Lille Havfrue og spiser på de samme restauranter omkring Strøget, så skal de også besøge Vesterbro og spise i Kødbyen (bare som eksempel).
Desuden handler meget turisme også om, at få spredt turisterne ud i kanterne af de klassiske steder – så den kinesiske gruppe på besøg i Danmark også får set Vejle Fjord eller Knuthenborg eller hvad ved jeg ift. steder, der ikke liiige ligger i Kbh.
Dét ser jeg mere som en tendens, og også som noget, der er i gang andre steder i verden. Især de steder, der er ved at blive ødelagte af den globale turisme (som det som sagt ikke kun er charterturisten, der er skyld i). Er det måske det, du/vi/I “opponerer” imod?
Nu kom det så meget til at handle om turisme generelt, og det var vist mest mig, der fik skrevet mig ud i nogle hjørner 😉
Jeg tror, vi dybest set er enige, måske med nogle nuanceforskelle, men dybest set enige.
Glæd dig til artiklerne om Sydstaterne 🙂 Og tak for de pæne ord.
En god dag til dig og mange hilsner,
Louise
Hej igen Louise 🙂
Ja det er nemlig turistfælder og dem er der nogle stykker af derude i verden 😊 Nej, fordi der kommer mange turister, er det jo ikke en fælde. Vi vil jo gerne se de store seværdigheder, når vi tager derud i verden ligesom alle de andre og ja, så er der mange mennesker. HAHA ja man skal jo ikke glemme at man selv er turist 😉
Ja det med ord og især tillægsord er en hårfin grænse. Jeg må indrømme at jeg bruger dem når jeg er meget begejstret for et sted men jeg skriver også hvorfor. Nogle gange kommer der sikkert også for mange tillægsord hvis jeg lader mig rive med og bliver lidt for passioneret i min beskrivelse. Indrømmet!
Fuldkommen enig, Louise det er et superspændende emne. Hvor tager turismen et land hen? Er det godt eller skidt?
Som du skriver har det flere sider. Det skaber vækst, gør en masse godt for en del lande men til gengæld ødelægger det også. Grådigheden fra turisternes og landes side kan blive alt ødelæggende for hvem vil stoppe det. Vil turisterne blive væk? Vil landet sætte begrænsninger og miste indtægt? Hvad så med alle dem der bliver arbejdsløse? Har landet råd til det? Osv.
Jeg blev da positiv overrasket, da jeg sidste år, tror jeg nok det var, læste at Thailand lukkede nogle nationalparker fordi de var overrendte og trængte til ro for at kunne blive rehabiliteret. Super dejligt og en start med bestemt en god signalværdi til resten af verden.
Ja, det må du Louise, du må på opdagelse i blogland. Det kan jo være underholdende og lærerigt at læse om de rigtige rejseoplevelser 😉
HAHAHA nej det er nemlig ikke en afhandling men en artikel, om alle de gode ting som du oplever på dine rejser og som du gerne vil dele med andre.
Det er da også en supergod ide. Lad os vise at Danmark er så meget mere en København og de sædvanlige attraktioner. Det er de heldigvis også begyndt på derude i verden. For et par år siden var jeg på en pressetur til Thailand som forgik i det sydøstlige Thailand. Et ukendt og rimelig uberørt område at Thailand endnu. Super spændende og det det havde bestemt lige så meget at tilbyde som resten af landet har.
Ja, jeg klapper i mine hænder og ønsker at vi får spredt turismen lidt ud. En turisme som har vokseværk og som er meget grådig på oplevelser.
Men jeg er enig, jeg tror også det er en tendens at sprede turismen.
Jeg tro også vi er rimelig enige, Louise.
Velbekomme det var da fortjent. Skynd dig at skrive dem Louise 😉 Vi rejser til sydstaterne om en måned 🙂
Tak og en rigtig god dag til dig Lousie
Annette
Hej Annette,
Hvor er jeg glad for det her indlæg, Annette, og hvor er jeg enig i mange af dine synspunkter. Jeg har faktisk længe selv tænkt på at skrive et lignende indlæg, men er ikke kommet i gang. Tendensen til at “man kun er noget ved musikken” hvis man rejser til bestemte destinationer og på bestemte måder, synes jeg er lidt anstrengende.
Jeg mener helt sikkert der er en grad af rejsesnobberi. Vi ELSKER jo, som du ved, Mallorca, – vi elsker naturen med bjergene, befolkningen, klimaet, de smukke byer, den meget laid back stemning – ja alt faktisk, og hvor er vi tit blevet mødt med lidt nedladende bemærkninger, som – “nåhhh…. skal I BARE til Mallorca” eller lignende. Der vil altid være nogen steder, som nogle holder rigtig meget af, mens de samme steder er no go for andre, og sådan skal det også være. Skulle vi vælge om vi ville tage til Malaysia eller Mallorca er jeg næste sikker på, at vi ville vælge det sidste.
Er det mere “rigtigt” at rejse oversøisk, og gerne Asien, end at køre i egen bil til Harzen? Der er jo mange grunde til, at folk vælger at rejse, som de gør. Kan vi holde varmen ud? Hvor lang tid har vi til rådighed? Hvordan er økonomien? Gider vi at køre selv? Vil vi rejse som backpackere eller være en del af en arrangeret pakkerejse, hvor man er omgivet af mange fremmede mennesker i 2 – 3 uger? Og NEJ, der er IKKE noget der er finere end andet. Man skal rejse på den måde man har råd til, er tryg ved, har overskud til på det givne tidspunkt, og som man synes man får flest dejlige oplevelser ud af. Da vi tilbage i år 2000 var i Thailand for første gang, var det en arrangeret rejse rundt i store dele af landet. Hvis vi selv skulle have arrangeret rejsen havde vi ikke fået nær så mange dejlige oplevelser. Vi var omgivet af en hel busfuld andre danskere, vi fik lært en masse søde, forskellige, hyggelige og dejlige mennesker at kende, uden at man behøvede at “sidde lårene af hinanden”. Selvfølgelig kom folks overbærenhed lidt på prøve ind i mellem, men jeg synes faktisk også det er “fint” at være i besiddelse af sociale kompetencer til at kunne kapere den type rejser. Nu er det ikke den type rejser vi har praktiseret mest, men også her er vi blevet mødt med “rejsesnobbede” bemærkninger. Da vi var i Thailand var det endnu ikke “Gud og hver mand” der rejste dertil, og vi fik masser af autentiske oplevelser qua vores helt fantastiske lokalguide. Men er man kun “rigtig” rejsende hvis man søger de autentiske oplevelser? Næhh, det synes jeg ikke, – man skal vel i bund og grund søge den type oplevelser, der gør én glad og giver positiv energi. Det er der brug for, når man kun har X-antal feriedage/uger, som ofte er båndlagte af usmidige regler, til rådighed hvert år.
Generelt glæder jeg mig meget, når jeg kan mærke deres glæde over de lækre oplevelser de har fået, og jeg elsker de gode fortællinger, – mere end en masse mere eller mindre kvalificerede “ekspert”tips. Det er ikke altid jeg helt kan forholde mig til de steder der bliver besøgt, men inspiration er altid dejligt. – Og hvor er det skønt at folk og deres foretrukne rejsemåder er forskellige, men din/min/vores måde at rejse på eller destinationer er ikke finere end andres, bare anderledes 😀
Især din pointe med omvendt rejsesnobberi rammer plet, og debatten med turistfælderne (nogle af dem er jo på en måde et must :-D) synes jeg også er lige i øjet, så tusind tak for nogle relevante indspark både fra dig, Annette, men også fra kommentarerne. Jeg kan godt se, alle stort set er ret enige Ha-ha…….
/Kirsten
Hej Kirsten, tak for besøg og din mening.
Jeg bliver da superglad for at modtage en kommentar fra dig som er så uddybende. Tak for det, Kirsten.
Velbekomme, fornøjelse er da helt på min side. Jeg fik lige lidt luft for mange års frustration. Du skal da bare komme i gang med det indlæg Kirsten, du er jo allerede godt på vej 😉
Enig, rejser er gået lidt hen og blevet meget værdiladet og du skal rejse bestemte steder hen, helst uopdaget steder og rejse på bestemte måder. Jeg synes også, det er anstrengende at læse om. Jeg vi kan kun være enige i at der er kommet masser af rejsesnobberi og jeg forstår det egentlig ikke men fakta er, at det er der.
Jeg kan godt forstå at i ElSKER Mallorca, der er bestemt skønt og der har i fundet jeres sted som i holder af. Det er da så smukt. Vi elsker, som du ved at rejse til USA og folk siger ofte: Nu igen, skal i ikke et andet sted hen? Jov det skal vi nogle gange men USA og roadtrips, er nu det som vi holder mest af. Den går så helt galt, når vi siger at vi ElSKER Las Vegas og har været der 10 gange. Fordommene og forargelsen vil ingen ende tage. Det er jo en plastik by, der er bare larm, den er kunstig og jeg kan ikke holde den ud. Dermed ikke sagt, at dem der er forarget nødvendigvis har besøgt byen men fordommene lever i bedste velgående. Ja, vi elsker den by, er vilde med den og den omkringliggende natur. En by hvor vi altid oplever noget nyt og som vi holder meget af. Så lad os dog have vores kærlighed til den by og respektere det.
Enig, der er nemlig masser af grunde til at folk rejser de steder hen som de gør. Ofte er rejser jo kompromiser hvis der er flere involveret. Og ja, enig Kirsten man skal rejse som man har lyst til, det som gør en tryg – og eller har penge til. For fuldkommen enig, der er ikke noget der er finere end andet. Det skal være den rigtige rejse for dig, den som giver dig mening og som du har lyst til.
Fedt at læse om jeres tur til Thailand, Kirsten og ja, der er intet galt med arrangeret ture, tværtimod. Jeg var på en del af disse rundt om i verden da jeg var alene med min datter. De gav os muligheden for at opleve steder derude i verden som jeg ikke havde modet til at rejse til alene. Her var der også den store bonus at jeg have voksekontakt, rejste samme med ligestillede rejselystne vokse og fik oplevet ting, som jeg aldrig ville have oplevet hvis jeg havde rejst alene. Men enig, min tålmodighed kom da på en del prøver og jeg fik bestemt udviklet mine sociale kompetencer 😉 Jeg ville aldrig have været det foruden og de oplevelser som min datter og jeg fik i trygge rammer på disse arrangeret rundrejser i hele verden, er guld værd.
Ja med begrænset antal feriedag og penge handler alt jo om valg – og eller fravalg. Når rejser skal planlægges, er det som du skriver det som gør dig glad og det som du har lyst til. Om det så er Mallorca for 20 gang – hvad så. Det er en lige så autentisk, nærværende rejse som alle andre.
Som du ved, elsker jeg en god rejsehistorie og som dig kan jeg glæde mig over vedkommendes oplevelser og nyde en sådan beskrivelse. Dem vil jeg hellere læse og de inspirere mig meget mere end ”ekspert” tips og lange lister.
Ja hvor er menneskers forskelligheder, skønt. De forskelligheder som gør at vi rejser på forskellige måder, træffer forskellige valg hvor det ene valgt ikke er mere rigtigt en det andet. Det du gør er lige præcis det rigtige for dig.
Hahah, Kirsten tak. Jeg synes der er masser af rejsesnobberi og ja, den som Louise har bragt ind i diskussionen om turistfælder er bestemt lige i øjet.
Velbekomme Kirsten, og ja tror vi alle sammen er enige. Kunne være sjovt hvis en der ikke er det som bød ind 😉
/Annette
Jeg fikk mange tanker da jeg leste dette innlegget, og så leste jeg Renate sin kommentar og tenkte at der fikk hun sagt nøyaktig det jeg selv tenkte. Så da trenger jeg jo ikke å skrive alt selv 😀
Jeg reiser på flere forskjellige typer turer – det som er riktig for meg på én reise, er ikke nødvendigvis det riktige på den neste. Men det er faktisk en type tur som jeg har merket at det kan sitte litt langt inne å innrømme at jeg har vært på flere ganger, nemlig gruppeturer. Det er fordi jeg har et inntrykk av at mange ser ned på den måten å reise på. “Klarer du ikke å reise på egenhånd”, liksom? Selvfølgelig klarer jeg det. Jeg gjør det stadig. I fjor var jeg på roadtrip i Oman med to venninner, og vi planla alt selv. Deretter var jeg i Panama og Cuba med søsteren min, og vi hadde planlagt alt. Så var jeg i Kina med en venninne, nok en gang planlagt på egenhånd. Men så er det ikke alltid det passer å planlegge selv eller reise rundt på egenhånd. Da jeg var i Kasakhstan/Kirgisistan/Tadsjikistan/Usbekistan sammen med søsteren min, hadde vi to uker til rådighet. Ikke hadde vi tid eller overskudd til å selv planlegge en reise i en såpass lite besøkt del av verden (det er jo mer komlisert enn å reise til Paris) akkurat i den perioden, og vi hadde dessuten aldri i verden klart å komme oss rundt til alle stedene vi besøkte på den turen i løpet av så kort tid dersom vi skulle reist på egenhånd. Det eneste vi planla og gjennomførte selv, var en tur fra Tasjkent til Samarkand og tilbake etter at gruppeturen var over. Gruppeturen var helt topp! Da jeg var i Vest-Afrika nå nettopp, var jeg også på gruppetur. Det går selvsagt an å reise rundt der på egenhånd, selv om det nok kan medføre noen utfordringer, men en viktig grunn til at jeg valgte å dra på en sånn tur, var at jeg ønsket opplevelsene som følger av å overnatte i telt og kjøre fra sted til sted og stoppe på forskjellige lite tilgjengelige steder underveis – steder jeg aldri hadde sett hvis jeg hadde tatt en buss eller lignende fra A til B. Gruppen var for øvrig helt super, med masse hyggelige og bereiste mennesker som jeg trivdes godt sammen med. Og da jeg begynte å skrive om turen, bestemte jeg meg for å ikke legge noe som helst skjul på at jeg reiste med en gruppe. Jeg vil heller vise at det også kan være helt topp, og riktig for noen, noen ganger.
Hm, jeg som trodde at jeg IKKE skulle skrive en avhandling her. Det ble visst langt nok likevel.
Hej Marianne, tak for dit besøg og din udbydende mening. Den sætter jeg stor pris på 😊
Ja, Renates kommentar er meget sigende men jeg er nu glad for at du skrev alligevel. Jeg er også glad for, at jeg kan sætter nogle tanker i gang hos dig 😉
Det er nemlig rigtig, at din rejse ikke nødvendigvis er den rigtige for andre men det vigtigste er jo, at den er det for dig. Jeg tror, at du har ret i din antagelse at mange ser ned på grupperejser fordi der er en masse rejsesnobberi. Mange mener som du skriver: Kan du ikke klare at rejse på egen hånd og selv arrangere det? Men det ved jeg du kan Marianne og der er intet galt i grupperejser, tværtimod. Når man rejser i grupper lærer man en masse andre mennesker at kende som har den samme interesse som en selv, oplevelser og rejser. Med en fælles referenceramme kan det jo kun blive en succes.
Der er helt klart mange steder i verden som jeg ikke ville rejse til, uden at det var en arrangeret tur som f.eks. den du lige har været på i Afrika. Jeg tror ikke jeg havde modet til det og rigtigt man ville ikke have oplevet så meget som du har. Jeg ville også have brugt en masse energi på at frygte at der skulle ske noget. For slet ikke at tale om hvis der skete noget.
Da min datter var mindre rejste jeg ofte med hende på grupperejser rundt omkring i verden. De steder vi besøgte havde jeg ikke haft modet til at besøge kun os to alene. Jeg har lært en masse dejlige mennesker at kende, på disse grupperejser som jeg er meget taknemlig over.
Det er også en god pointe den der med tiden og overskuddet. Det kræver meget at arrangere en rejse selv, især til de lande som er lidt mere kompliceret at rejse til og som man godt vil opleve. Så hvorfor skulle der så være noget galt i at bruge et rejsebureau til dette? Intet mener jeg, det vigtigste er da at man oplever det som man har lyst til og rejsemåde er da underordnet.
Jeg synes, det er rigtig godt at du lave lidt reklame for grupperejser. Måske er der så nogle som der ellers ikke ville rejse, som får modet og bliver inspireret til at gøre det. Jeg synes desuden, at grupperejser er en rigtig god måde at rejse på når du er alene. Her får du et fællesskab og kan dele dine oplevelser med andre.
Tak for din dejlige afhandling og fordi du gør opmærksom på at grupperejser er en fed rejseform. For en rigtig rejsemåde, behøver bestemt ikke at være en rejse som du selv har planlagt.
Hav en dejlig weekend Marianne 🙂
/Annette