Annettes Rejsklumme: Hvad er den rigtige rejseoplevelse?

Annettes Rejseklumme: Hvad er den rigtige rejseoplevelse? Vi bruger rigtig mange forskellige betegnelser for det som f.eks. rejse, ferier, road trip, backpacking, vandring osv. Men spørgsmålet er, om der egentlig er rigtige og forkerte rejseoplevelser? Har vi fået et rejsesnobberi?

Annettes Rejsklumme: Hvad er den rigtige rejseoplevelse?

Forskellige rejseformer

Der er mange der bruger ordet ferie, når de rejser ud i verden. Ofte er det fordi, de har valgt at rejse et bestemt sted hen, typisk på en charterrejse og deres primære formål er ren afslapning. Nogle tager afsted på en vandretur, hvor de vil vandre i naturen mens andre stiger ombord på et krydstogtsskib og lader sig sejle fra land til land.

Backpackere tager rygsækken på og tager ud i verden, ofte uden egentlige planer og så er der dem der sætter sig ind i en bil, enten med eller uden et egentlig mål, for at opleve et land. Vi har alle forskellige ord, som vi bruger når vi forlader Danmark, som vi tidligere har skrevet om i klummen ferie eller rejse men vi vil alle gerne have en oplevelse. Men hvad er den rigtige rejseoplevelse?

Annettes Rejsklumme: Hvad er den rigtige rejseoplevelse?

Værdiladede rejseoplevelser

Jeg har igennem årene læst mange blogs, artikler, indlæg, debatter osv. om emnet at rejse, skrevet af folk fra hele verden. Jeg nyder at læse om andres oplevelser, få tips, ideer og generelt gode råd. Ofte er det allerbedste ved at læse om andres oplevelser, at jeg et øjeblik kan glemme hverdagen og drømmer mig et andet sted hen i verden.

Men der er en ting, som jeg altid har syntes var lidt pudsig, når jeg har læst om folks oplevelser. Det er, hvordan mine rejsefæller kan værdiladede en rejseoplevelse. Blandt nogle var der ligesom en tendens til, at du skal være rygsæksrejsende for at kunne opleve et land mest ”rigtig” og autentisk.

For år tilbage, hvor priserne på flybilletterne var tårnhøje, var rygsæk tilgangen ofte den eneste økonomiske mulighed, for, at få oplevelser langt væk fra Danmark. Det er ikke tilfældet i dag. I dag du kan få rigtig meget flyvning for pengene, hvis du bruger lidt tid på at finde den rigtige billet.

Annettes Rejsklumme: Hvad er den rigtige rejseoplevelse?

Omvendt rejsesnobberi

Blandt folk i rejseverden, er der ligesom kommet et omvendt rejsesnobberi. Hvis du ikke rejser med en rygsæk, har få penge og bor billigt, lokalt og lader dig transporter enten ved at blaffe eller i overfyldte busser, så “oplever” du ikke landet på den rigtige måde. Dermed er oplevelsen, ikke lige så autentisk eller rigtigt som andres oplevelser.

Jeg mener, at det er noget forbandet vrøvl. For en oplevelse afhænger selvfølgelig af den enkelte. Det har efter, min mening overhoved intet med rejseformen af gøre. Det vigtigste må være, at du har modet til at komme afsted og har valgt, at bruge din tid og penge på at ville opleve verden.

Men en rigtig oplevelse betyder ikke, at du behøver at bo under kummerlige forhold. At du bliver transporteret på ladet af en truck eller slæber rundt på en tung rygsæk. Du kan sagtens have fantastiske oplevelser derude i verden, selvom du flyver på første klasse. Måske vælger at bo på 5-stjernet hoteller eller tilgår verden, fra toppen af et luksus krydstogtskib.

Disse oplevelser, behøver ikke være mindre autentiske, mindre nærværende eller mindre ”rigtige”. For mig er det vigtigste, at tage derud i verden og opleve den med dens mennesker og mange forskellige kulturer. At du har tillid til alt det gode, som findes i dine medmennesker rundt om i verden og dermed får masser af fede oplevelser.

Annettes Rejsklumme: Hvad er den rigtige rejseoplevelse?

Hvad er den rigtige rejseoplevelse?

For hvad er en god og rigtig oplevelse? Jeg ved, hvornår det er en god oplevelse for mig og jeg skal ikke vurdere, hvornår det er det for andre. Men lad os nu droppe rejsesnobberiet. Åbne os for, at folk er lige så forskellige som verden er stor. At den ene måde at rejse på er, ikke er mere rigtig end den anden.

Hvad er den rigtige rejseoplevelse? Hvad mener du?

Annettes Rejsklumme: Hvad er den rigtige rejseoplevelse?

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center