Interview med Jyllands-Posten
Interview med Jyllands-Posten om USA og vores rejser. Avisen har udgivet et flersiders indlæg med vores billeder, i deres rejsemagasin om vores rejser i USA. Vi fortæller om vores kærlighed til landet, at vi blev gift der, hvorfor vi kan lide at rejse i landet og lidt om medaljens bagside.
Et interview med Camilla Egeborg Møller
Camilla skrev til os for et par uger siden. Hun havde over årene fulgt vores blog og med vores besøg i 45 stater i USA mente hun, at vi var oplagte kandidater til et interview med Jyllands-Posten og en efterfølgende en artikel om USA, som skulle bringes i avisens rejsemagasin.
Vi havde derfor et over times langt interview med Jyllands-Posten.
Om os i Jyllands-Posten
Den 4-3-2023 blev artiklen udgivet i avisen. Det endte med at blive et større artikel.
Overskriften hed:
I South Dakota kommer bisonen helt tæt på bilen
Dansk par har besøgt 45 amerikanske stater og de er langt fra færdige med landet.
- Vores billede med bisonen i Wind Cave nationalpark var på forsiden af magasinet.
- Der var desuden en 3 siders artikel i avisen.
- Vores billede fra White Sands nationalpark var desuden brugt til beskrivelsen af, 3 nationalparker du måske ikke kender.
Hvad handlede artiklen om
Vi kom vidt omkring i vores interview med Jyllands-Posten og var inde på mange emner. Vi har på vores mange rejser i landet, oplevet meget men i hovedtræk var det disse emner.
- Las Vegas og hvorfor vi elsker byen.
- Vores bryllup i Las Vegas.
- Vores anbefalinger til road trips i USA
- At vi elsker at smalltalke med amerikanerne, at der ingen jantelov er og at vi er vilde med naturen.
- Vores mening om New York som vi mener er overvurderet.
- Vores traditioner når vi besøger USA.
- Medaljens bagsiden som f.eks. de mange hjemløse, våbenlovgivning og undertrykkelse af den indfødte befolkning.
Online version
Ud over avisen er der også kommet en Online version som desværre ligger bag en betalingsmur. I denne er der desuden også vores bud på de 5 bedste nationalparker i USA.

- Udgivet i Jyllands-Posten d. 4-3-2023
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com








