Kirsebærblomstringen i Washington D.C. – USA
Kirsebærblomstringen i Washington D.C. havde længe stået på vores ønskesedlen og nu skete det. Vi var der, træerne blomstrede og vi glædede os til at se byen, pakket helt ind i blomstrende træer. Et syn, som hvert år tiltrækker horder af mennesker og denne gang også os.
Kirsebærblomstringen i Washington D.C.
Hvad er kirsebærblomstringen i Washington D.C. så for noget? Jov, hvert år stimler horder af mennesker til, for at se det smukke fænomen. Washington D.C. bliver på udvalgte steder nærmest pakket ind i de smukke sarte lyserøde blomstrende kirsebærtræer. Det sker hvert forår, i nogle ganske få dage og er et store tilløbsstykke i byen.
Hvornår blomstrer kirsebærtræerne så?
Hvert år bliver der spået om det, kigget på varmegrader og vejrudsigter. I 2018 var den varslet til at starte omkring slutningen af marts. Heldigt for os, for der landende vores fly i byen men…. Det kom nu ikke til at holde, for da vi landende i Washington var det midt i en snestorm og minusgrader. ØV
Andet forsøg kom da vi 3 uger senere, da vi efter vores road trip i Sydstaterne, var tilbage i byen. Nu var foråret kommet med varme og solen tittede frem. Der blev derfor spået at blomstringen ville ske omkring den 7-10 april.
Vores tur ind til kirsebærblomstringen i Washington D.C
Vi boede ca. en times kørsel udenfor Washington D.C. i byen Charles Town så en søndag hvor solen skinnede, startede vi bilen og kørte ind mod byen. Det gik fint, vi drejede fra ved forstaden Arlington hvor den berømte militærkirkegård ligger, som vi tidligere har besøgt. Jubbi nu var vi snart i centrum af byen og snart kunne vi gå og nyde kirsebærblomstringen i Washington D.C, troede vi. Vi kom til at tage så grueligt fejl.
Hele Washington D.C og omegn havde nemlig fået samme glimrende ide som os og der var mennesker og biler overalt. Vi holdt i kø, kø og kø. Håbet svandt hurtigt om at kunne finde en parkeringsplads og det var ikke muligt at vende om. Vi sad fast og bilen rykkede sig 2 meter pr. 5 minut. Ret frustrerende.
Beslutningen blev taget. Jeg stod ud af bilen, da vi endelig nærmede os Tidal Basin som er det mest kendte sted og der hvor kirsebærblomstringen er smukkeste.
Levede det så op til forventningerne?
Jeg gik på opdagelse sammen med de tusindvis andre, som også gerne ville opleve kirsebærblomstringen i Washington D.C. Smukt var det, ubeskriveligt smukt at se de mange træer blomstre hele vejen rundt om Tidal Basin. Genspejlingen, duftene og monumenterne i baggrunden gjorde oplevelsen helt unik. En oplevelse, som vi gerne ville have delt sammen, men det kunne ikke lade sig gøre. Tore fik dog set lidt af træerne fra bilen.
Hjemturen
Efter mange timer i en lang kø kom vi endelig fri af den. Vi kørte mod Arlington igen. For her i forstaden til Washington D.C ligger ikke kun den berømte kirkegård men der er faktisk også en hyggelig bymidte. Her fandt vi en lækkert italiensk delikatesseforretning, hvor vi købte en pizza og sad udenfor og nød at vi var kommet væk fra virvaret inden i centrum af byen.
- Du kan her læse om vores andre oplevelser i Washington D.C.
Rejsetidspunkt april.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Hvor er det smukt med alle de blomstrende kirsebærtræer. Desværre er det altid mega mange mennesker sådanne steder, men at I skulle holde/køre så meget i kø lyder fuldstændig vildt. Dejligt du var så vedholdende, ellers havde vi jo ikke fået de flotte billeder at se. Det giver indtryk at et fantastisk sted, det må være et perfekt sted at holde bryllup.
Det var lidt synd Tore ikke fik det hele med, men så har I jo end “undskyldning” for at komme igen 😀
Hej Kirsten, tak for besøg og kommentar 🙂
Det var så smukt at se alle de kirsebærtræerne, lige så smukt som jeg havde forestillet mig.
Ja, det var mega mange mennesker, det havde været rart hvis vi kunne have det for os selv, men de andre syntes åbenbart også at de ville opleve det, haha.
Ja, det må være det perfekte sted at få skudt bryllups billeder og ja, jeg blev lidt stædig og tænkte: Jeg vil altså se de træer.
Ja, det var synd for Tore og enig, så må vi komme tilbage en dag 😉
/Annette