Oplevelser i den ukendte Chumphon provins – Thailand
Oplevelser i den ukendte Chumphon provins, viste mig nye sider af smukke Thailand. Her i den uberørte provins, så jeg ingen turister på de smukke øde strande. Jeg fik frokost hjemme ved de lokale, sejlede i flodmundingen og blev forført af indtryk, i provinsen hovedstad Chumphon. En del af Thailand, hvor de autentiske oplevelser står i kø og som turisterne endnu ikke har opdaget.
Hvor ligger Chumphon provinsen?
Provinsen ligger i det sydlige Thailand ca. 460 km. fra Bangkok. Den ligger på den malaysiske halvø ud til Thailandsbugten.
Lidt fakta om Chumphon provinsen
Der bor omkring 33.000 mennesker i provinsen, som primært lever af landbrug. Jorden er frugtbar og der dyrkes endda kaffe i området. Hovedstaden i provinsen hedder også Chumphon. I 1989 ramte tyfonen Gay provinsen og dræbte 529 mennesker og gjorde 160.000 hjemløse. Desuden ødelagde den enorme landbrugsområder. Den frodige jord i området, har dog bevirket, at det hurtigt er blevet genetableret.
Provinsen er kendt for at have de smukkeste strande i Thailand. Det var derfor en af mange anledninger til, at kunne få masser af dejlige oplevelser i den ukendte Chumphon provins.
Bonusinfo: Fra byen Chumphon afgår der også færger til øerne: Koh Tao, Koh Phangan og Koh Samui.
Hvordan kommer man dertil?
- Tog– Bangkok – Chumphon. Turen tager ca. 8 timer.
- Bus –Bangkok – Chumphon. Rejsetid ca. 6 timer. Hua Hin – Chumphon. Rejsetid ca. 4 timer.
- Bil – Bangkok – Chumphon. Rejsetid ca. 5 timer
- Fly – Bangkok – Chumphon. Rejsetid ca. 1 time.
Hvor kan man bo?
Provinsen er stadig meget ukendt og der er sjældent turister i provinsen som ikke er thailændere. Jeg boede dog på et hotel som var superlækkert og så også et par homestay, for dem som vil have den mere autentiske oplevelse. Hotellet jeg boede på, lå direkte ned til havet og var et godt udgangspunkt for oplevelser i den ukendte Chumphon provins.
Sara Beachfront Boutique Resort
Dette 5-stjernet hotel med 11 værelser, drives af et italiensk og amerikansk ægtepar. Beliggenheden, servicen, maden og værelset var i top. Værelset var 45 kvadratmeter stort, havde en sofagruppe og stor dobbeltseng. Værelset var med trægulve og thai inspireret i sin indretning. Badeværelset var halvåbent ud til det fri og var virkelig lækkert.
Jeg boede i en club suite i stueetagen og udenfor havde jeg en lille terrasse med udsigt til havet og poolen.
Det som nok var det allerbedste på hotellet, var den enorme infinity pool og hele poolområdet. Et hotel langt væk fra alt, hvor det er havet der er i centrum.
Prisen på en overnatning på dette 5-stjernet hotel inkl. velkomstdrink og morgenmad, alt afhængig af sæsonen, ligger på omkring DKK 650.
Bonus: På dette hotel, oplevede jeg nogle af de smukkeste solnedgange.
- Du kan her bestille dit ophold på Sara Beachfront Boutique Resort[reklamelink]
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
Homestay
Der er en del homestay i provinsen. Her bor du sammen med de lokale, deltager i hverdagslivet og er for en periode, en del af deres liv. Værelserne var primitive med de mest basale ting og var placeret midt i landsbyen.
Bonus: Det lokale Amazing Thailand kontor i Chumphon, vil kunne hjælpe dig med en oversigt over homestay.
Oplevelser i den ukendte Chumphon provins
Hvad oplever man så i provinsen? Ja, du oplever ikke masseturisme, larmede barer og en souvenirbutik, på hvert gadehjørne. Nej, her oplever du det autentiske Thailand, hvor du kommer tæt på de lokale. Du har mulighed for at smage det bedste, men også stærkeste mad i landet, bade helt alene på en Bounty strand og komme helt tæt på hverdagslivet i et uberørt Thailand.
De uberørte strande
Hele den 220 kilometer kystlinjen bugner med uberørte strande. Det kan være strande hvor klitter skal bestiges, udsigter der skal nydes eller måske skal der bare bades. Strande hvor du ikke ser andre mennesker, hvor vandet er krystalklart, sandet blødt og lækkert og som indbyder til at dase ved. Strande som evt. kan bruges til en lækker picnic, en lur eller bare til fordybelse med smuk udsigt.
Den smukke vej
Langs med kysten er der en scenic rute. Den giver smukke udsigter, muligheden for afstikkere til de øde strande og besøg til de små fiskerlandsbyer. I fiskerbyerne kan du tale med de lokale, se på fiskerbåde og måske støde på en af de gamle fiskere som oplevede tyfonen i 1989.
Frokosten og madlavning i homestay Baan Khun Phu
Oplevelser i den ukendte Chumphon provins, bød også på madlavning hjemme hos i en thailandsk familie. Familien tilbyder, at du kan komme og deltage i madlavning, for derefter at spise den. Familien havde et stort hus som var smukt omgivet af en frodig have. For enden af haven, lå der en kanal. Det var bestemt et meget idyllisk sted, hvor bedsteforældrene sad og blev underholdt, af at kigge på turisterne.
Bordet var dækket op midt i haven, maden blev tilberedt i det udendørs køkken og jeg havde muligheden for at deltage. Der blev serveret adskillige velsmagende thailandske retter, alle smukt anrettet på bananblade. Som det ofte sker under regntiden i Thailand, kom der et regnskyl. Det blev hurtig fikset, for bordet blev med det samme rykket ind under den store carport og frokosten forsatte.
Hvis du gerne vil deltage i madlavning, være tæt på de lokale og smage fantastisk mad, kan jeg anbefale at besøge et homestay.
Flodmundingen ved Pak Nam og fiskerne
Ved flodmundingen af Tha Taphao-floden ligger der masser af fiskerbåde. Flodmundingen ligger omkring 13 km. fra Chumphon. En sejltur i denne flodmunding, viser dig livet som leves blandt fiskerne. De bor og lever ombord på de store fiskerbåde, som der er oseaner af.
Jeg var på en sejltur i dette område. Her så jeg masser af fiskerbåde, fiskere og selvfølgelig fisk. Jeg fik et indblik i, hvordan livet leves ombord på en båd og blev forført af den meget specielle stemning som der var dette sted.
I dette mandsdomineret samfund, bliver der landet fisk, der bliver sovet, taget bad og der spist. Et helt samfund med sine egne regler og normer. Det var fascinerende at være tilskuer til dette anderledes samfund imens jeg bekvemt sad i en lille båd og studerede det.
Båden sejlede tæt på fiskerbådene i flodmundingen, den snoede sig igennem de tilstødende frodige kanaler og jeg nød hvert et sekund. Det var bestemt en af de bedste oplevelser i den ukendte Chumphon provins.
Chumphon by
Chumphon by er hovedstaden i Chumphon provinsen. En by som er ukendt, uberørt og som turisterne endnu ikke helt har opdaget. En større thailandsk by, hvor du kommer helt tæt på de lokale. Du kan her se, deres daglige virke. De smiler, virker nysgerrige og er overhoved ikke turist trætte.
Jernbanestationen
Jeg startede mit besøg i byen, på jernbanestationen. Den blev oprindelig bygget i 1916 og var dengang en træopfyldnings station til damplokomotiverne som skulle videre sydpå. Linjen blev ødelagt under 2.verdenskrig men blev genopbygget i 1948. Jeg gik lidt rundt og kiggede på stationen men det var især, de omkringliggende tjenesteboliger som var smukke.
Markedet
Et besøg til et marked i Thailand, er altid en god oplevelse. Derfor skulle jeg selvfølgelig besøge et. Her var der mulighed for at købe alt det, som jeg kunne tænke mig af friske varer. Der var selvfølgelig også mulighed for at købe tilberedt mad, for der var masser af små gadekøkkener.
Indenfor i markedsbygningen, gik jeg rundt og kiggede. Det som overbeviste mig om, at stedet stadig er meget ukendt, var de mange smil som jeg modtog og som jeg selvfølgelig gav. Ja, jeg ved godt at Thailand kaldes for smilet land, men jeg syntes ofte, når jeg har været på de meget turistede steder, har smilede været en anelse anstrengende. Her i Chumphon sad ”smilet løst”, det blev hurtigt gengæld og der kom hurtige små kommentarer og alt var naturligt.
Min mening om Chumphon provinsen
Mit besøg i Chumphon provinsen var befriende, autentisk, fedt og anderledes. At besøge en del af Thailand som var så uberørt var fantastisk og unikt. Noget jeg har prøvet før i sydøst Thailand og som jeg elsker. Her var der ikke kø ved attraktionerne, horder af turister med selfiestænger og turisttrætte lokale. Her blev livet levet som der har gjort i oceaner af år. Jeg kom tæt på de lokale, spiste sågar hjemme hos en af dem og oplevede rene strande uden mennesker og skrald.
Her var der ikke en souvenirbutik på hvert hjørne og en sælger som råbte:
Best price for you my friend.
Nej, her kunne jeg observere, deltage og være en del af det ”rigtige liv” som gav mig masser af super autentiske oplevelser.
Provinsen var smuk, havde masser af tilbyde og ja, om nogle år er strandene nok fyldt med solhungrende turister, Mc. Donalds og souvenirbutikker.
Desværre var vejret ikke med mig. Der var meget regnvejr imens jeg besøgte provinsen. En sejltur til de omkringliggende Bounty øer blev derfor aflyst. De skulle være utrolig smukke og et paradis for dykkere.
Jeg håber, at jeg en dag kommer tilbage. Så ville jeg komme i hvalsæsonen, med håbet om at ses en hvalhaj.
- Rejsetidspunkt juni
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
OnTrip.dk var inviteret som gæst af Amazing Thailand. Indhold, meninger og billeder, er som altid vores helt egne.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
6 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Wow, Annette, dette ser helt fantastisk ut! Maten ser helt nydelig ut, og jeg elsker alle de blide menneskene, strendene og solnedgangene. Og de kule båtene i fine farger! Jeg blir gjerne med og ser hvalhai, altså! 🙂
Hej Desiree, tak for besøg og kommentar 🙂
Det var helt fantastisk, Desiree. En dejlig del af Thailand som turisterne endnu ikke har opdaget. Så DEJLIGT.
Maden i Thailand er så lækker. Du skal glæde dig til at gå ombord i det køkken når du snart skal derud.
Menneskerne var det allerbedste i den provins, de var slet ikke turisttrætte men super venlige og nysgerrige.
Uhh ja, jeg vil rigtig gerne opleve at se hvalhajer en dag. Ja, måske vi skulle tager derned sammen 🙂
/Annette
Chumphon-provinsen virker bra på mange måter! Flotte, urørte strender er vel noe som tiltrekker oss alle. At provinsen er relativt urørt av turister er dessuten et stort pluss for min del. 😀 Dessuten så maten utrolig god ut! Må dessuten tilføye at jeg alltid blir temmelig fascinert når jeg ser utformingen av de thailandske fiskebåtene, haha. Nesten utrolig at de holder seg flytende!
Hej Renate, tak for besøg og kommentar 🙂
Det er virkelig en uberørt og meget smuk provins. Jeg var overrasket over, at der i Thailand stadig findes steder som turisterne endnu ikke har opdaget. Uhh ja, maden var lækker men er alt thailandsk mad ikke det 😉
Haha ja, man kan godt være forbavset over at de fiskerbåde kan holde sig flydende og jeg er også lidt fascineret af dem. Hele det miljø omkring flodmundingen var helt specielt og en stor oplevelse.
/Annette
Hvor må det have været dejligt at opleve et uberørte Thailand. Bare provinsen kan forblive rimelig uberørt så længe som muligt. Jeg kan så godt lide alle de fine situationsbilleder, de giver så godt et indtryk af, hvordan de lokale lever.
Tak for endnu et spændende indlæg fra skønne Thailand.
/Kirsten
Hej Kirsten, tak for besøg og kommentar 🙂
Det var en helt fantastisk mulighed som jeg her fik. At se og opleve en uberørt provins i Thailand, var lidt af en gave.
Jeg håber også at den kan forblive uberørt, så længe som muligt. Der er ikke så mange uberørte steder tilbage i Thailand mere. Denne provins har dog det hele og der er egentlig lidt uforstående at det har kunne vedblive med at være det.
Tusind tak, og velbekomme. Fornøjelsen er helt på min side og jeg er kun glad for at du læser med 🙂
/Annette