Vores oplevelser i Eswatini var spændende, anderledes og lidt skræmmende. Det lille fattige land var gudesmukt, havde et rigt dyreliv men fattigdommen skinnede igennem alle vegne. Et land hvor vi så den smukke natur, kørte på skræmmende veje, boede midt i et naturreservat og prøvede et par grænseovergange.

Lidt fakta om Eswatini

Eswatini er et lille kongerige og hed tidligere Swaziland. Efter Boerkrigen 1899-1902 blev landet et britisk protektorat, og opnåede først sin selvstændighed i1968, hvor kongedømmet blev indført igen. Det lille land har lidt over 1.million indbyggere og ledes af et totalitært monarki dog med et parlament hvor kongen hovedsagelig udpeger repræsentanterne.

Den enevældige konge, har 13 koner hvor den sidste kun var 16 år da de blev gift. Han bruger millioner på hans luksuriøse livsstil bl.a. på luksus boliger til hans mange koner og hans enorme vognpark.

Landskabet i landet varier og består af adskillige floder, bjerge, savanner og regnskov. Landet har adskillige beskyttede naturområder og en nationalpark.

Landet lider dog for 34% af befolkningen er arbejdsløse og 70% af dem lever under fattigdomsgrænsen og har under 1 USD at leve for om dagen. Det er også det land i verden, hvor flest har HIV og det er hele 39% af befolkningen. Gennemsnitsalderen i Eswatini er også verdens laveste med kun 51 år.

Vores rejse til Eswatini

Efter dejlige dage i Kruger National Park var tiden komme til at besøge et ny land og vi glædede os til vores oplevelser i Eswatini. Vi kørte gennem smukt landskab og efter en times tid, var vi ankommet til grænseovergangen.

Grænsen mellem Sydafrika og Eswatini

Vi havde valgt Jeppes Reef overgangen og da vi ankom fik vi besked på at parkere bilen. Derefter var vi inden at vise vores pas, få et stempel også var vi videre. Efter lidt tid var vi ved næste overgang. Her parkerede vi igen, viste vores pas, udfyldte en del papirer og herefter skulle vi i næste kø. Her skulle vi vise papirer på, at vi havde tilladelse til at tage bilen med over grænsen. Det skulle vi så betale et gebyr for. Efter en del problemer med net-forbindelsen og betaling af DKK 35 fik vi papiret i hånden. Det viste vi så ved selve overgangen og nu var vi lige pludselig i Eswatini eller Swaziland som skiltet stadig viste.

• Bonusinfo: Det med de mange HIV smittede blev meget virkeligt, da vi ved pas skranken, så kasser med kondomer til gratis udlevering.

Hovedstaden Mbabane og frokost

Vi satte nu kuren mod hovedstaden Mbabane og så frem til vores oplevelser i Eswatini. En hovedstad med 95.000 indbyggere og som ligger 1.200 meter over havets overflade. Vi kørte lidt rundt i byen og endte til sidst på Sugarsnap cafe.

Her var der parkering lige udenfor og heldigvis også en en vagt. Det var ret vigtigt for os, da alt vores bagage lå i bilen. Stedet var egentlig en planteskole hvor der i den ene af ende var en cafe. Vi satte os ned og nød alle planterne som tildelte stedet en masse god atmosfære.

Vi fik et menukort og så at de havde stenovens pizza og det blev vi fristet af. Vi bestilte noget af drikke, en kop kaffe og to pizzaer. Det var virkelig et lækkert måltid, der var god service og det var et super hyggeligt sted.

Adresse: siteshi road, Mbabane

Mlilwane Wildlife Sanctuary

Mlilwane Wildlife Sanctuary er det ældste beskyttede naturområde i Eswatini. Området er på 4.560 hektar og var tidligere et landbrugs- og tinområde. Det er nu blevet rehabiliteret og er i dag det mest besøgte reservat i landet. I området er der masser af aktiviteter og man kan også bo herinde.

Her boede vi

Vi havde valgt at bo inde i reservatet og da vi ankom til indgangen, skulle vi betale for at komme ind. Da vores wildcard fra Sydafrika også dækkede her, viste vi bare dette og fik en seddel som vi så senere skulle fremvise ved ud- og indkørsel.

Entre: DKK 27 ved hver indkørsel.

Ankomsten til overnatningsstedet

Efter vi var kommet igennem bommen kørte vi 3 km. gennem området som hovedsagelig var savanne. Herefter gennem en skov, til en sø og til sidst var vi fremme ved receptionen. Her fik vi vores nøgle til vores hytte.

Vores hytte

Vi havde en lejet en hytte med udsigt over savannen og der var et stort overdækket udendørs område hvor vi kunne sidde og nyde det. Indenfor i hytten var der et stort velfungerende køkken med køleskab og komfur. Der var et par senge med myggenet, en vifte i loftet og et spisebord med stole. Der var et bruseområde og et toilet. Der var gratis parkering ved hytten og kun Wi-Fi oppe ved receptionen

Besøg ved hytten

Hele området vrimlede med dyr og vi var da også heldige at få besøg flere gange. En morgen var det livlige aber og en anden morgen var det en hjortflok som kom og besøgte os.

Facelifterne på Mlilwane Wildlife Sanctuary

Der var en restaurant, kiosk, swimmingpool og legeplads. Der var utallige naturstier, muligheden for ridning, mountainbikes og safari.

Dyrelivet

Der vrimlede med dyr på stedet. Det var både ude på savannen men også inde på området. Her levede masser af hjorte, vildsvin og zebraer.

Hvad mener vi om Mlilwane Wildlife Sanctuary

Vi havde nogle gode dage på stedet. Vores hytte var ren, der var hvad vi skulle bruge og sengene var udmærket. Det som var allerbedst var, at kunne sidde udenfor og kigge på savannen og få besøg af dyrene. Det var lidt øv ikke af have internet, at der var 30 grader og kun en vifte i loftet men ellers et godt ophold.

Hlane Royal National Park

Vi besluttede at besøge landets eneste nationalpark og så frem til at få flere oplevelser i Eswatini.

Det er en park som tidligere har have været kongelig jagtmarker men den er i dag, udlagt til offentligheden. Vi kunne ikke finde særlig mange informationer på nettet om stedet men vi havde dog læst, at vi kunne tage på kør-selv safari i parken.

Turen dertil

Der var et godt stykke vej op til Hlane Royal National Park. Det var påske så på vejen, så vi en del påskeoptog som forsinkede os en del men det var også en anderledes og god oplevelse. Det meste af vejen var udmærket men vi havde også til et langs stykke som var fyldt med huller og hvor slalom kørsel blev en nødvendighed.

Ankomst til parken

Vi ankom til parken og skulle igennem de sædvanlige informationer for at komme ind. Vi skulle også betale et gebyr på DKK 25 pr. person med her virkede vores wildcard også som vi havde købt til brug i Sydafrika. Vi betalte intet med viste derfor bare vores kort. Derefter skulle vi gennem en låge som vi selv skulle åbne og lukke.

Besøgscentret

Vi kørte ned til besøgscentret i håb om at kunne få lidt informationer om parken. Her fik vi at vide at ja, vi kunne godt tage på kør selv safari. Vejene var begrænset og vi skulle nok ikke regne med at se mange dyr. Hvad!!! Var det ikke en nationalpark med dyr?

De svarede: At dyrene var inddelt i forskellige lukkede indhegninger og den eneste måde man kunne se dem på, var hvis vi tog på en guidede tur i en safari vogn. Det vil sige, at det var lidt ligesom Knuthenborg hvor dyrene var inddelt i forskellige sektioner. Ikke lige det vi mener at en park skal have og slet ikke efter vores oplevelser i Kruger.

Desuden tog turen i vognen to en halv time hvor vi skulle sidde mast sammen med otte andre i en vogn med 3×3 sæder.

Et midtesæde i 30 graders varme i to en halv time – Nej tak.

Vandhullet

Ved receptionen var der et stort vandhul. Her sad vi og fik noget koldt at drikke imens vi kiggede på nogle næsehorn som vi dog så på lang afstand.

Kør selv safari

Vi tog på vores kør selv safari og kørte lidt rundt på de begrænsede veje. Vi så lidt hjorte og nogle vortesvin ellers intet, så vi valgte at forlade parken igen. Det var en ret skuffende oplevelse.

Turen til grænseovergangen

Efter nogle dage i det lille land, var tiden komme til at vi skulle forlade det. Vi skulle da lige have vores sidste oplevelser i Eswatini. Vi skulle køre mod grænsen. Vejen dertil var smuk og meget bjergrig og vi nød naturen selvom himlen var sort og varslede regnvejr. Det var dog kun lige indtil vi så grusvejen – GYS. Om det var vores GPS eller det bare var vejen aner vi ikke men det endte med, at vi kørte op og ned af bjergene på en grusvej de næste 50 km. Vi så ingen andre biler men masser af mennesker som boede heroppe. De gloede på os, så mistroiske ud og det virkede ikke særlig trygt. Dette skulle bare overstås.

Tore og jeg sagde til hinanden:

Det ville være frygteligt at punktere lige her.

Grænseovergangen Sandlane

Vi ankom til grænseovergangen og vi var de eneste, der var der på nær en fuld lokal. Først ud af Eswatini. Vi skulle igennem et længere spørgeskema. Hvorfor skal de vide hvad, hvor og hvorfor når vi forlader landet? Nå vi fik stemplet passet og derefter ind i Sydafrika igen. Det gik hurtigt for her scannede de passet og vi var tilbage i Sydafrika igen.

Hvad mener vi om Eswatini

Kaotisk, larmende, køer og mennesker overalt på vejene. Der var utrolig fattigt, tusindvis af vejdump overalt som kunne drive os til vanvid. En befolkning der gloede og virkelig gloede og som ikke var særlig venlige. Der var dog heller ikke særlig mange hvide mennesker og turisterne var hovedsagelig i naturområderne.

Et land som bliver styret benhårdt og hvor befolkningen bliver hold nede bl.a. med utallige og konstante vejspærringer hvor politiet undersøger alle bilerne. Vi blev dog hver gang bare vinket videre.

Det er også et land som er gudesmukt med et rigt dyreliv. Det er omgivet af bjerge og virkelig frodigt.

Vi er glade for at have oplevet det men vi valgte dog kun at have to overnatninger i landet i stedet for de tre som vi ellers havde bestilt. Vi syntes at der ikke var så meget mere at opleve og stemningen i landet, gav os ikke lysten til at være der længere.

• Bonusinfo: I Eswatini er Sydafrikanske Rand gyldig betalingsmiddel. Du skal huske at have biludlejers skriftlige godkendelse på, at du må tage bilen med til Eswatini. Det koster desuden et gebyr.

• Rejsetidspunkt marts

Rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X