Oplevelser i Shanghai – Kina

Vores oplevelser i Shanghai som er en by fyldt med kontraster. Byen som er en af verdens smukkest metropoler, er også en af de hurtigst voksende byer i verden. En by med storslået arkitektur, hvor gammelt møder nyt og den må vel betegnes som østens Dubai.

Oplevelser i Shanghai - Kina

Lidt fakta om Shanghai

Shanghai er Kinas største by med hele 24 millioner indbyggere. Byen er flagskibet i Kinas økonomi og er det vigtigste kulturelle, kommercielle og industrielle center. En by som siden 2005 har verdens travleste havn. Byen ligger smukt i Yangtze River Delta, i det østlige Kina ved mundingen af Yangtze floden og ud til Østkinesiske hav.

Byen startede som en lille fiskerby med efter englændernes besættelse af byen, blev der oprettet selvstyrende områder forbeholdt udlændige frem til 1930`erne. De var dengang med til at gøre byen, til et af verdens store finansielle centre. Da kommunisterne kom til magten, ophørte investeringerne indtil 1992. Siden 1992 har byen haft en vækst på 9-15 % om året.

Oplevelser i Shanghai - Kina

Vi så frem til vores besøg

Efter spændende dage i Hangzou, tog vi igen Marlev toget tilbage til Shanghai. Vi glædede os til at udforske denne spændende by, hvor det især var arkitekturen som vi var interesseret i. Vi skulle selvfølgelig også udforske TV-tårnet, se The Bund og fornemme alle de kontrakter som byen har.

Vores første indtryk af Shanghai

Efter vores besøg i Hangzhou fornemmede vi med det samme, at Shanghai var meget mere international. Det var muligt at tale og blive forstået på engelsk. Vi så de store internationale butikker, de amerikanske kæder som Starbucks og Mac Donalds. Der var store shoppingcentre som f.eks. Super Brand Malle, Pudog i 13 etager og der var velordnet og rent.

Selvom byen er enorm, virkede menneskemængden ikke overvældende og vi var heldigvis ikke længere en attraktion som i Hangzhou. Der gloede de nemlig alle på os, tog billeder af os og rørte ved os. Her kunne vi heldigvis gå i fred og nyde vores oplevelser i Shanghai.

Byen var enormt kontrastfyldt. Det ene øjeblik, gik vi rundt mellem høje skyskrabere som f.eks. Tomorrow Square (robotarmen) og Shanghai Grand Theater med det smukke hængende tag. Et øjeblik senere, i kvarterer med fisk der blev tørret på gaden, butikker med underlige spiselige ting og faldefærdige boliger, for til sidst at sidde på en trendy cafe og drikke kaffe.

Oplevelser i Shanghai - Kina

Oplevelser i Shanghai - Kina

Oplevelser i Shanghai - Kina

Oplevelser i Shanghai - Kina

Oplevelser i Shanghai - Kina

Oplevelser i Shanghai

Der var utallige oplevelser i Shanghai og vi fik kun set en brøkdel, af denne spændende by. Det som for os, der elsker TV-tårne og høje bygninger, stod øverst på listen, var selvfølgelig et besøg til TV-tårnet Orientens Perle.

TV-tårnet – Orientens perle

Vi tog ned til The Bund og fandt et sted, hvor vi kunne købe en kombi-billet. Den ville give os adgang til Tv-tårnet men også til en togtur i tunnelen under Huangpu-floden.

Bund Sightseeing Tunnel

Vi blev sat i nogle små vogne og imens vi kørte under den 400 meter bredde flod over til Pudong. Imens blev der vist en lysshow, hvor hele farveskalaen var i spil. Det var faktisk ret kedeligt og alt for dyrt.

  • Pris: DKK 45

Oplevelser i Shanghai - Kina

Fakta om TV-tårnet Orientens Perle

TV-tårnet ligger i Pudong kvarteret og er 468 meter højt. Det er en unik konstruktion af elleve bolde, i forskellige størrelser og højder. Kuglerne er understøttet af søjler. Et tårn, som er blevet en af de mest berømte vartegn i Shanghai. De vigtigste designerne af tårnet var Jiang Huan Chen, Lin Benlin, og Zhang Xiulin. Byggeri stod efter tre år færdigt i 1994.

TV-Tårnet har femten observations niveauer hvor det højeste og mest kendte er Space Module i 350 meters højde. Der er en roterende restaurant, et hotel, et mindre shoppingcenter, udstillinger og et indkøbscenter. I bunden af tårnet, er der et museum der skildrer historien om byen Shanghai.

Vores oplevelse af Orientens Perle TV-Tårn

Vi havde set frem til dette besøg og glædede os som små børn. Vi frygtede dog, at vi skulle stå i en kæmpe kineser-kø. Vi var åbenbart kommet på et heldigt tidspunkt, for i løbet af ingen tid var vi med elevatoren oppe i tårnet.

Heroppe fra havde vi en kanon udsigt over hele byen og kunne virkelig fornemme størrelsen og infrastrukturen af denne enorme by. Så selv på en dag med lidt smog og dis, kunne denne by kun imponere oppefra. Vi havde også muligheden for at stå på en glasplade –  altså dem der turde. Herfra kunne vi kigge langt ned, i det som føltes og så ud som intetheden.

  • Billetpris DKK 150 og der er forskellige kombinations muligheder.

Oplevelser i Shanghai - Kina

Oplevelser i Shanghai - Kina

Oplevelser i Shanghai - Kina

Båden over Huangpu floden

Der var en båd, der sejlede over floden og da vi prøvede den, var der kun lokale med den. Her fik vi muligheden for at nyde den smukke by, fra vandsiden og selve sejlturen, tog kun 15 minutter. Det var en rigtig god oplevelse som næsten var helt gratis.

  • Billetpris: DKK 2

Oplevelser i Shanghai - Kina

Oplevelser i Shanghai - Kina

Bydelen Tian Zi Fang

Bydelen Tian Zi Fang også kaldt det franske kvarter, har udviklet sig fra et renoveret boligområde til i dag at være et trendy sted, som besøges af både turister og lokale. Området som kaldes for det franske kvarter, består af labyrintiske gyder med en masse små håndværk butikker, caféer og trendy kunstgallerier.

Vores besøg i Tian Zi Fang det franske kvarter

Kvarteret er i dag blevet et rigtigt populært turistmål i Shanghai. Det er et smukt eksempel på at ville bevare den lokale Shikumen arkitektur og så derfor skulle vi selvfølgelig besøge stedet.

Vi tog en taxa til stedet, som satte os af et stykke derfra. Han havde ikke muligheden for at køre os helt hen til stedet. Vi gik lidt rundt og prøvede at tyde de kinesiske skilte og efter lidt besvær, fandt vi Tian Zi Fang. Det ligger nemlig lidt gemt væk, fra den store hovedgade.

Da vi endelig kom ind i området, oplevede vi at det var meget velbesøgt. Vi gik ad de små kringlede gyder, sammen med alle de andre nysgerrige som også var på besøg i kvarteret. Vi nød at gå i Tian Zi Fang kvarteret og kigge på de mange kunstgallerier.

I de hyggelige gyder, lå der masser af sjove og anderledes butikker, som havde et udvalg. Her var varende dem som kunstnere udstillede og det gjorde oplevelsen anderledes.

Oplevelser i Shanghai – Kina

Oplevelser i Shanghai – Kina

Oplevelser i Shanghai – Kina

Cafe besøg

Vi besøgte også en af de hyggelige cafeer. En cafe, der havde fået mast lidt stole og borde ind i den smalle gyde udenfor. Vi var heldige at få et bord udenfor, så vi kunne studere livet og mennesker. Vi bestilte en sandwich og en dejlig kølig orange smoothie. Begge dele var rigtig velsmagende og blev nydt imens vi nød den hyggelige stemning i Tian Zi Fang.

Oplevelser i Shanghai – Kina

The Bund, havneområdet

The Bund ligger i den centrale del af Shanghai og er et stort havneområde. Det er et af de mest berømte turiststeder i Shanghai.

Fakta om The Bund havneområdet

The Bund er hele 1,6 km. lang og trækker sig langs med bredden, af den brune Huangpu floden. På The Bund findes der et antal meget kendte bygninger i nyklassisk stil, bl.a. Peace Hotel, HSBC-bankens gamle hovedkontor og Shanghais koloniale toldkontor. De fleste af disse bygninger, er i dag beskyttede som historisk bevaringsværdige.

Området bruges af de lokale, som bruger til forskellige former for aktiviteter som joggingture, morgengymnastik eller bare en gåtur hvor de sammen med turisterne nyder den smukke skyline.

Vores oplevelse af The Bund

Vi havde besluttet at vi ville udforske den smukke skyline, hvor vi kunne se fra terrassen på vores hotel. Vi begav os afsted, gennem Shanghais gader imod the Bund.

Fremme ved The Bund, brugte vi tiden på at slentre langs promenaden. Vi glædede os over, hvor heldige vi var med vejret. Vi nød solen, livet og Shanghai. Imens vi gik. Vi stoppede vi adskillige gange og beundrede al den smukke arkitektur, som vi kunne se på det anden siden af floden i Pudong.

Det var en meget stor fornøjelse og en nydelse, der ingen ende ville tage. Vores passion for høje bygninger og TV-Tårne blev denne formiddag til fulde indfriet. En helt total fascinerende skyline med noget af den mest imponerende og storslået arkitektur, vi længe havde set. Vi forstår nu, hvorfor folk valfarter til Shanghai for at opleve denne skyline. Den må være en af verdens smukkeste.

Oplevelser i Shanghai - Kina

Oplevelser i Shanghai - Kina

Oplevelser i Shanghai - Kina

Oplevelser i Shanghai - Kina

Shanghais gamle kvarter

Det gamle kvarter i Shanghai, er lidt af en turistfælde men masser af boder i de smalle stræder. Her er det muligt at købe kinesisk silke, håndlavet varer og forskellige souvenirens. Vi tog derned en aften og nød de smukke oplyste bygninger og gik på opdagelse ved de mange boder med streetfood. Det siges, at her kan man spise de bedste dumplings, så det måtte vi da prøve. Maden var lækker, billig og vi nød den. Det var på trods af det meget turistede områder, en af de gode oplevelser i Shanghai.

Oplevelser i Shanghai - Kina

Oplevelser i Shanghai - Kina

Hvor boede vi henne

Vi boede på SSAW Boutique Hotel Shanghai Bund som de kalder for et boutiquehotel. Hotellet var indrettet i “Bali stilen” med mørke møbler, mørke trægulve og en meget hyggelig lobby med behagelige møbler. Hotellet havde en centrale beliggenhed og en fantastisk terrasse med udsigt over Shanghais skyline.

Værelset

Værelset var superhyggeligt med gode senge, godt badeværelse med skøn rainshower bruser og lækre designprodukter. Der var desuden placeret en lille sofa ved vinduet, der var fri Wi-Fi, aircon og et skrivebord med stol. Der var et køleskab med fri minibar, som blev fyldt op hver dag med drikkevarer, dog kun alkoholfrie og kiks.

Der var inkluderet rigtig god morgenmad i vores ophold men det største plus ved hotellet, var helt klart deres tagterrasse.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Oplevelser i Shanghai - Kina

Oplevelser i Shanghai - Kina

Hvad mener vi om Shanghai

Vi havde rigtig mange gode oplevelser i Shanghai. På mange måder, tilbyder byen alt vi holder af. Det gamle kvarter med masser af charme og en oplevelse af “det rigtige Kina”. Det moderne med masser af smuk arkitektur, lækre butikker og cafeer og en by der på mange måder både er Asien og Europa. Vi nød de få dage, vi havde i byen og vil helt sikkert en dag komme tilbage, for der er så mange ting vi ikke nåede og som vi gerne vil se.

Oplevelser i Shanghai - Kina

  • Rejsetidspunkt april

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center