Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn – Wales

Vores oplevelser i Snowdonia National Park og omegn. En park der bød på varieret natur lige fra bjerge, strande, skove, floder og søer. En park der desuden også havde hyggelige landsbyer, nedlagte miner, verdens stejleste gade og imponerende borge. Her boede vi midt inde i parken med en fascinerende udsigt til bjergene.

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Snowdonia National Park

Snowdonia eller Eryri som den også kaldes, betyder højland. Det er en bjergrig region i det nordvestlige Wales og en nationalpark på 2.130 km2 i areal. Det var den første, af tre nationalparker i Wales der blev udpeget i 1951.

Her i parken ligger det højeste bjerg i Wales på 1.085 meter. Der bor mere end 25.000 indbyggere indenfor parkens område. Parken har mere end 6 millioner besøgende hver år og er dermed den 3 mest besøgte nationalpark i England og Wales.

Der er masser af forskellige områder og oplevelser i Snowdonia National Park og omegn.

  • Bjergområder: Der er i parken flere områder “over trægrænsen” med masser af uberørt og ofte sart natur. Der er også mange slugter og kløfter.
  • Skove: Der er mange skove i området.
  • Søer: Der er en del flotte små bjerg- og skovsøer.
  • Minedrift: Overalt støder man på efterladenskaber fra den tidligere omfattende minedrift. Store bjerge af efterladenskaber, fremstår nu som en egen naturtype i lokalområdet.
  • Landsbyer – Der er masser af små landsbyer.
  • Borge: Der er en del flotte borge og fæstninger i eller i området omkring nationalparken.
  • Jernbaner: 2 smukke strækninger med alm. jernbane går igennem parken.
  • Strande: Der er sandstrande med palmer.

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Ankomsten til Snowdonia National Park

Efter vi havde været på et par slotsbesøg, begyndte vi at køre til  Snowdonia National Park. Da vi nærmede begyndte udsigterne at skifte. Landskabet blev mere barsk og bjergrigt og bjergsøerne begyndte også at dukke op. Vi kørte til vores overnatningssted og så nu frem til, alle vores oplevelser i Snowdonia National Park og omegn.

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Overnatning på Borthwen B&B i Dolgellau

Vi var fremme ved vores overnatningssted som lå i byen Dolgellau inde i selve nationalparken. Vi drejede fra og skulle nu kravle op af bjerget, af en enorm stejl og snoet vej Efter lidt tid var vi fremme og parkerede bilen lige ved huset, hvor vi skulle bo.

Vores vært kom og hilste på os. Han fortalte om de praktiske ting og gav os nøglen til vores værelse.

Værelset indeholdt

I værelset var der, et par senge med natborde, en mindre garderobe, et par kurvestole, et lille bord med stol, et TV, Wi-Fi og muligheden for at lave te- og eller kaffe og tænde for varmen. Der var i værelset et par billeder af halvafklædte kvinder og eller var værelset rent og ikke så stort. Badeværelset til gengæld var spritnyt med en brusekabine.

Det som solgte værelset var udsigten – hold da op – det var vildt at være så langt oppe og have en imponerede udsigt til bjergene. Ejerne havde desuden masser af blomster i haven og hyggelige kroge med borde og stole, hvor vi sad og nød udsigten og solopgange og nedgange. Nogle gange fik vi også besøg af fugle sågar rovfugle.

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Morgenmaden på vores B&B

Der var lækker morgenmad inkluderet som blev indtaget i et hyggeligt rum med udsigt til bjergene. Morgenmaden bestod af juice og kaffe. Desuden var der yoghurt med frisk frugt, ristet brød og en enorm tallerken med æg, bacon, pølser, svampe, bønner og kartoffelkroketter.

Det var en rigtig lækker morgenmad.

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Hvad mener vi om Borthwen B&B

Vi havde et god ophold og nød virkelig den imponerende udsigt og vores værtspar var venlige. Morgenmaden var fantastik og det var rart, at vi kunne parkere lige ved værelset. Derfor kan vi godt se bort fra, at selvom badeværelset var helt nyt og man havde forsøgt, at friske værelset op men det var ikke helt var lykkes. Desuden krævede det is i maven, at køre op til stedet på en en-spors vej hvor der intet udsyn var, den var enorm stejlt samtidig med at den var snoet..

Vi giver 3 stjerner ud af 5

OBS: Der skal minimum bestilles 2 nætter.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Stencirkelen Dolgellau Gorsedd

I den by vi boede i Dolgellau, var der henkastet i et hjørne, ved en parkeringsplads, en stencirkel. Den var slet ikke så imponerende som den vi så i Lake District national park nationalpark, men den var der.  Stencirklen bestod af tolv sten arrangeret i en cirkel men en stor flad sten i midten. Stenene blev opsat i 1948 af lokale embedsmænd og der blev afholdt en ceremoni for officielt at udråbe stedet som mødested.

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Middag på Cross Foxes Bar & Grill

En anden af vores oplevelser i Snowdonia National Park og omegn var middag på Cross Foxes Bar & Grill. Stedet lå i den by hvor vi boede Dolgellau. Det var et afslappet sted med god stemning og må være et tilløbsstykke om sommeren, for der var en enorm tagterrasse. Indenfor var der hyggelig med rå stenvægge, hyggelige siddekroge og en stor bar.

Vi bestilte et par lemonader og kigge på menukortet.

Efter lidt tid kom vores tjener og spurgte:

Hvad kunne I tænkte jer at spise?

Vi blev begge enige om, at nu var vi i Wales og derfor skulle vi også smage noget walisisk.

Vi bestilte kød-pie med pomme frites, grønsager og sauce.

Det var virkelige en lækker middag. Maden var varm, godt tilberedt og kødet i pien var lækkert mørt. Et rigtig lækkert måltid.

  • Adresse: A487, Brithdir, Dolgellau

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Træbroen Permaenpool Dolgellau

I Dolgellau lå der en gammel træbro Penmaenpool. Den blev bygget i 1879 og blev erstattet af den færgeoverfart der tidligere opererede der. Den forbinder med vejen A493, der løber langs med den sydlige bred af floden Mawddach, med vejen A 496.

  • Den er opført i 1879.
  • Den kan kun bruges af køretøjer under 1,5 tons.
  • Der fortages ca. 200 krydsninger pr. dag
  • Afgift DKK 15

Vores oplevelse af broen

Vi kørte ned til broen og parkerede, for der skulle lige tages lidt billeder. Kvinden som stod inden i huset, hvor man skulle betale, stak hoved ud og skælde os ud.

Hun sagde: I må altså ikke parkere der!

Vi forlod stedet, kørte hen til hende og betalte de 2 engelske pund som det kostede at køre over broen. Broen var fin og velholdt og det var ret sjovt at køre på den, for brædderne gav en gyngende bevægelse når vi kørte på dem. I løbet af ingen tid, var vi over på den anden side af floden og vores oplevelser i Snowdonia National Park og omegn kunne dermed fortsætte.

  • Åbningstider 8.30 – 17.30 man-lør. – 8.30-16.30 søndag.15 kr.

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Barmouth Beach

Nationalparken er ikke kun skov, bjerge, floder og søer den har også en strand – Barmounth Beach.

Vi kørte til den populære badeby som ligger i den sydvestlige del af parken, Den er en magnet for besøgende om sommeren med sine kilometer lange sandstrand. Byen voksede op omkring skibsbygningsindustrien men fungere mest som badeby i dag.

Vi fandt en parkeringsplads ved stranden, derefter en bænk og kaffen blev fundet frem. Her sad vi i den lune efterårssol med kig til palmer, hav, sand, sol og bjerge.

Vi var også så heldige. at redningsbåden skulle på øvelse og dermed fik vi den set. Med tidevand på adskillige meter og en lang – og bred sandstrand, skal der et specielt køretøj og båd til at håndtere en redningsaktion.

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Verdens stejleste gade i Harlech

En af vores helt uventet oplevelser i Snowdonia National Park og omegn var i byen Harlech. Vi besøgte egentlig det smukke slot men fik under vores besøg, opsnuset noget der undrede os. Byen skulle nemlig være optaget i Guinness rekordbog-

Den har verdens stejleste vej.

Vi troede at den lå i New Zealand Baldwin Street i byen Dunedin som også er optaget i Guinness rekordbog. En gade som vi tidligere har besøgt.

Vi begav os hen til gaden og rigtig nok, for Guinness har set nærmere på sagen i 2019. De målte, at de 10 stejleste meter på vejen  i Wales som hedder  i øvrigt hedder, Ffordd Pen Llech løb med førstepladsen. Den har en stigning på 28,6%.

Den skulle vi selvfølgelig prøve. Jeg gik ned af den og Tore kørte.

Jeg må sige at tæerne kom frem i skoene, da jeg gik ned af gaden. Det var faktisk anstrengende, at skulle gå ned af sådan en stejl vej men ned kom jeg. Tore havde det lidt nemmere selvom der var mange sving på vejen.

En sjov oplevelse og vi havde slet ikke forudset at vi ville finde en ny verdens stejleste vej i en lille by i Wales

Bonusinfo: I 2020 blev der brugt en ny målemetode som fastslog at Baldwin Street stadig er verdens stejleste gade med sine 34,8%.

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Tu Hwnt Ir Bont tea room i byen Llanrwst

På kanten af nationalparken ligger den lille by Llanrwst. Den lille by med ca. 3.000 indbyggere er ikke som mange andre byer i parken opstået pga. skiffer-miner men på grund af uld. Grunden til vi ville besøge byen, var for at se stenbroen Pont Fawr og besøge er bestemt tea room.

Godt på vej med vores glæde over endnu flere oplevelser i Snowdonia National Park og omegn, ankom vi til byen og ØV,ØV og ØV.

Den stenbro som førte over til vores tea room og dermed vores aftenoon tea var lukket pga. reparation.

Vi talte om: Hvad nu?

Vi kiggede på kortet og blev enige om at køre udenom. Vi kørte langs med floden, indtil vi efter noget tid, kunne komme over på den anden side. Da vi skulle dreje fra mod vores tea room, ja så var vejen også lukket her. IHHHH!!!

Ja nogle gange gør vi noget der måske ikke lige er efter bogen. Vi kørte igennem det lille hul ved afspærring og tim-tam efter et øjeblik, var vi fremme ved Tu Hwnt Ir Bont tea room.

Først gik vi rundt og kiggede på den smukke stenbro, floden og ænderne. Nøj hvor var det idyllisk.

Afternoon Tea

Vi gik hen til Tu Hwnt Ir Bont tea room som er et af de smukkeste huse i Wales, for det er helt pakket ind i løv. Vi besluttede at vi ville sidde udenfor i deres gårdhave og bestilte deres:

Full Welsh Afternoon Tea sammen med et par kopper kaffe.

Efter lidt tid kom kaffen og en overdådig opsats. Der var sandwich, kager, walisiske specialister, scones og småkager. Et lidt rodet opsat og den havde slet ikke samme stil som den i Lake District national park men prisen var også betydelig billigere her.

Vi nød vores afternoon tea i den hyggelige gårdhave, inden vi igen kørte igennem afspærringen igen.

  • Adresse:  Ty Hwnt I’R Bont Cafe, Llanrwst

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Blaenau Ffestiniog

Den sidste af vores oplevelser i i Snowdonia National Park og omegn, var en tur til Blaenau Ffestiniog. I år 1900 var der adskillige miner i drift og byen havde dengang mere end 10.000 indbyggere men i dag er der kun 5.000 og det primære erhverv i dag er turismen.

Skifferindustrien var fra 1780-1940 meget udbredt i Snowdonia bjergene og en del af områderne, er også optaget på UNESCOs verdensarvsliste og kaldes for The Slate Landscape.

Vi kunne se af der i Blaenau Ffestiniog var efterladenskaber efter industrien overalt i byen. Bjergene var dækket af skiffer og mange steder, så det nærmeste ud som et spøgelses- eller månelandskab. Det var en ret speciel oplevelse.

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

Hvad mener vi om vores oplevelser i Snowdonia National Park og omegn

Vi var vildt begejstret over Snowdonia National Park. Den havde en mangfoldig og var meget smuk natur men bjerge, søer, slotte, floder, strande og utallige hyggelig byer. Vi nød at gå på opdagelse i denne park som hele tiden overraskede os positivt. Vi gik på verdens stejleste gade, nød solen på stranden, fik afternoon tea i den smukkeste hus, kørte over en historisk træbro og ikke at forglemme vores overnatningssted.

Her boede vi midt inde i parken og vågende samt sagde godnat, til den smukkeste udsigt over bjergene. Et helt fantastisk sted, hvor vi også, på nær en dag, var utrolig heldige med vejret.

Oplevelser i Snowdonia National Park og omegn - Wales

  • Rejsetidspunkt september.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.