Oplevelser i Wells og omegn – England
Oplevelser i Wells og omegn, viste os en fascinerende katedral, verdens ældste beboet boliggade og vi havde et ophold på et historisk hotel. Vi kørte gennem en smuk kløft og var på oste-fabrik i byen Cheddar. Vi fik afternoon tea med udsigt til katedralen og en lækker 3-retters middag på vores hotel.
Fakta om Wells
- Wells ligger i grevskabet Somerset.
- Det er Englands mindste by.
- Der bor 10.700 mennesker.
- Katedralen Saint Andrew er sæde for biskoppen af Bath og Wells.
- Ken Follett som har skrevet bogen ”Jordens søjler” er blevet inspireret af Wells Katedral.
- The Bishop’s Palace and Gardens har været hjemsted for biskopper i Wells og Bath i over 800 år
- Byen har dannet baggrund for adskillige serie og film.
Wells katedral
En af de oplevelser i Wells og omegn som vi slet ikke kunne komme udenom var katedralen. Den er enorm og det meste markante i bybillede i byen. Katedralen hedder Saint Andrew og den er sæde for både biskoppen af Bath og Wells. Den blev bygget mellem 1175-1490, er 125 meter lang og 47 meter bred. Den har 3 tårne, er 49 meter høj og på facaden er der 300 skulpturer.
Indenfor er katedralen lige så imponerende med alle sine buer, søjler og blyindfattet vinduer. Vi var ikke inden for denne gang, da Wells tidligere er besøg og dengang var vi indenfor.
Vicars Close
Efter vi havde set os mætte på katedralen, gik vi om på bagsiden af den, for her skulle se en ret unik gade Vicars Close. Det er nemlig den ældste boliggade med originale bygninger.
Vi gik igennem buen og derefter så vi de originale bygninger som er fra midten af det 14. århundrede. Den 140 meter lange brostensbelagte gade omfatter adskillige fredede bygninger. Der er 27 (oprindelig 44) bygninger som i dag er beboet af kirkekoret og andre ansatte ved katedralen.
En ret special og fascinerende oplevelse.
Cheddar Kløften
Vi forsatte med at have oplevelser i Wells og omegn og næste sted lå en halv times kørsel fra Weels. Ved byen Cheddar ligger Cheddar kløften som består af kalksten og her ligger også de ældgamle grotter. Her i grotterne er Storbritanniens ældste komplette menneske skellet fundet. Skelettet Cheddar Mann anslås til at være 9.000 år gammel. Hullerne som kan besøges, har indgang inde i byen Cheddar og har masser af drypsten og stalagmitter.
Dybden på kløften er er 137 m med en næsten lodret klippeflade mod syd og stejle græsklædte skråninger mod nord.
Vores oplevelse af Cheddar kløften
Den 23 kilometer lange køretur gennem kløften var utrolig smuk. Vejen snoede sig gennem landskabet. Det gik op og ned med stigninger – og eller fald på op til 16%. Vi nød den smukke tur, stoppede et par gange og ellers følte vi os omfavnet, af de enorme klipper som stod som kæmpe murer omkring os.
Oste-fabrikken Cheddar George Cheese
Troede du at cheddar ost er orange, revet og puttet ned i en plasticpose?
Det er det i hvert fald ikke i byen Cheddar hvor der ligger en ostefabrik og butik.
De skiver selv om deres oste ” Den eneste Cheddar der er lavet i Cheddar”
Vi var inde i butikken, kiggede på alle de prisvindende oste og fik en del smagsprøver. Det skal ikke være en hemmelighed. Det smagte virkelig godt og tåler ingen sammenligning med de orange oste i poser.
Bonusinfo: En del af ostende bliver laget i grotterne, fordi der er her, er optimale betingelse for dette. Hvis du besøger grotterne kan du se dem.
Vi afsluttede vores besøg med en kop kaffe i fabrikkens gårdhave inden vi kørte mod Wells igen.
Overnatning på The Swan hotel
Vi boede på det over 600 år gamle The Swan Hotel. Et hotel der ligger lige overfor katedralen og dermed har en fantastisk udsigt. Vi har tidligere boet her med udsigt til katedralen men denne gang, fik vi et værelse omme bag ved. Vi brugte lige lidt tid på at finde det, blandt de snørklede små gyder.
Værelset indeholdt
Vores værelse lå på 1. sal i en bygning. Det var hyggeligt indrettet i en lidt gammeldags stil og dermed tro mod, resten af de gamle bygninger. Værelset var stort og de mange sprossede vinduer, var medvirkede til at det var lyst. Der var et par store bløde senge med en grøn sengegavl, et par natborde, et par stole og et bord, et skrivebord med stol, en kommode, TV, muligheden for at lave kaffe – og eller te, opbevaring og Wi-Fi.
Badeværelset var nyt med et enormt bruseområde og der var også et stort vindue.
To overnatninger.
Afternoon tea på The Swan Hotel
På The Swan Hotel tilbød de afternoon tea. Solen skinnede, der var lidt lunt i vejet og med muligheden for, at kunne sidde udenfor på terrassen med udsigt til katedralen, slog vi til. Vi fik et bord så tæt på katedralen som muligt og var nu forventningsfulde.
Afternoon tea var:
- Kaffe og te.
- Der var 3 slags sandwich. De var med kylling, agurk og æg.
- Lune scones med syltetøj og flødeskum.
- 3 forskellige slags kager.
Det var en udmærket afternoon tea. Det var ikke den bedste vi har fået men den var ret ok.
- Pris: DKK 200
Middag på The Swan Hotel
Vi spiste også middag på vores hotel og fik 3 retter. Det forgik i et stort rum som egentlig ikke var særlig hyggelig, i forhold til resten af hotellet.
Vi bestilte en flaske hvidvin til middagen som var udmærket.
- Forretter – Scottish egg og porre-kartoffel suppe.
- Hovedret – Det var søndag så selvfølgelig bestilte vi Sunday roast. Den ene var med oksekød og den anden svinekød. Tilbehøret var rødkål, stegte grønsager, sauce, stegte kartofler og Yorkshire puddings.
- Dessert: Fad med lokale oste, frugt, kiks og syltetøj og den anden fik creme creme brulee.
Det var bestemt en god middag, rigtig god kromad og spændende at smage scottish eeg for første gang. Det eneste minus var, at hovedretten var lidt kold.
Morgenmad på the Swan Hotel
Der var inkluderet morgenmad i vores ophold. Der var muligheden for at bestille forskellige ting fra et kort. Der var også en lille buffet med juicer, yoghurt, frugt, ost og pålæg. Vi fik med det samme vores kaffe og de obligatoriske ristede brød med smør og marmelade. Derefter fik vi fuld English morgenmad og den anden fik egg Benedict. Begge ting var lækre og vi nød vores morgenmad.
Hvad mener vi om vores oplevelser i Wells og omegn
Vi nød vores oplevelser i Somerset og omegn. Byen Wells og Cheddar var et dejligt gensyn. Katedralen som fylder hele bybillet, kan vi aldrig blive trætte af at glo på. Hver gang vi ser den, opdager vi nye ting især når vi begynder at kigge på de 300 skulpturer. En hyggelig by som har et markedsdage på torvet, en fin historisk have og den ældste boliggade.
Cheddar glimrede ved den smukke omkringliggende natur, sine grotter og ikke mindst den eneste fabrik der laver cheddar i byen Cheddar.
Vores genbesøg på The Swan Hotel var bestemt også en succes. Det er et stemningsfyldt sted med en perfekt placering. Et god værelse, god mad og god service. Derfor kan vi godt glemme, at vi havde vores udfordringer med parkering og at der ikke var pladser nok. Det blev løst og vi kommer gerne igen til dette skønne område.
- Rejsetidspunkt september.
Rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com