Oplevelser på Goeree-Overflakkee – Holland
Vores oplevelser på Goeree-Overflakkee hvor en drøm der gik i opfyldelse. Vi fik nemlig set, de mange blomstrende tulipanmarker. Vi boede på den lille ø som tilbød masser af oplevelser. Her så vi nemlig også vindmøller, et fyrtårn og spiste godt. Vores hotel var udmærket og praktisk placeret i forhold til oplevelser.
Fakta om Goeree-Overflakke
Goeree-Overflakke er en deltaø med en befolkning på omkring 50.000 mennesker. Øen blev løsrevet fra fastlandet, under to store oversvømmelser, den første i 1216 hvor den gennembrød klitterne og skabte en dyb saltvandsindsejling. I 1421 under endnu en oversvømmelse, blev indsejlingen forbundet med flere flodstrækninger.
I dag er øen forbundet til fastlandet via en del dæmninger og broer.
Øens indkomst kommer primært fra fiskeri, tulipanløg og turisme.
Tulipanmarkerne
På Goeree-Overflakke er det muligt at opleve masser af tulipanmarker gratis. Øen er kendt for sine tulipaner og 10% af Hollands tulipanløg produceres her. De kan selvfølgelig kun opleves når der er sæson. Sæsonen er fra sidst i marts til midten af maj, alt afhængig af vejret.
Fakta om tulipanerne i Holland
- Holland er verdens absolutte centrum for produktion og eksport af tulipaner.
- Landet eksporterer hvert år omkring 2,5 milliarder tulipanløg til hele verden.
- Der sælger over en milliard afskårne tulipan.
- Den hollandske sandjord og det milde kystklima, skaber de absolut perfekte vækstbetingelser for tulipaner.
- Efter blomstringen skæres hoveder af for at kunne produceres de bedste løg.
Vores oplevelser af tulipanmarkerne
En af de oplevelser på Goeree-Overflakkee som vi håbede på at opleve var tulipanmarkerne. Vi var der i starten af april måned og var spændte på om de nu blomstrede eller om vi var for tidligt ude.
Efter en god morgenmad på Fletcher Hotel og Restaurant Duinzicht gik vores jagt i gang. Vi havde ikke kørt særlig længe, får vi så den første mark. Her var des endda mulighed for at parkere og nu gik drømmen i opfyldelse. Vi havde nemlig længe drømt om, at de det uendelige farveflor af tusinderne af blomsterne tulipaner i forskellige farver og lige her gik drømmen i opfyldelse.
Ret VILDT!!
Vi forsatte vores jagt og oplevede flere steder med tulipaner, stoppede og kiggede de steder hvor det var muligt, men bare det at køre forbi en blomstrende tulipanmark var en stor oplevelse.
Frokost på Eetcafé De Tram
Efter den megen tulipanjagt var vi blevet sultne. Midt ude i ingenting stoppede vi ved Eetcafé De Tram og sagde til hinanden:
Her ser da meget hyggeligt ud.
Vi valgte at sidde udenfor og efter lidt tid kom der en ung kvinde og spurgte:
Hvad kan jeg hjælpe jer med?
Vi bestilte kaffe og lemonade.
Vi så på spisekortet, at de havde crepes med fyld og blev fristet selvom tidspunktet for servering af dem var overskredet.
Vi spurgte den unge kvinde:
Tror du det kan lade sig gøre at bestille crepes selvom tiden er overskredet?
Hun svarede: Jeg skal lige spørge kokke.
Hun kom tilbage og sagde: Det kan I godt.
Vi bestilte crepes med skinke og ost som var virkelig lækkert.
Solen, god mad og kaffen. Ja hvad kan man forlange?
- Adresse: Langeweg 40, 3244 BH Nieuwe-Tonge
Westhoofd fyrtårn
En anden af vores oplevelser på Goeree-Overflakkee var at se Westhoofd fyrtårn. Efter en kort køretur fra vores hotel, var vi ude ved kysten hvor fyrtårnet stod.
Fakta om Westhoofd fyrtårn
- Fyrtårnet blev designet af arkitekten G.W. Friedhoff efter 2. Verdenskrig.
- Det er det eneste af sin slags, der blev bygget (1947-50) i Holland efter krigen og det er også et symbol på genvunden frihed.
- Det er 56 meter højt.
- Dets forgænger blev ødelagt under krigen.
- Det er kendt for sit kraftfulde, robuste design og velafbalancerede proportioner.
- Det ligger smukt placeret i et sandklitlandskab.
En ret god oplevelse i det sene aftenlys hvor det stod helt majestætisk deroppe i klitterne.
Mølle de Windvang
Nu når vi nu var i Holland skulle vi selvfølge se møller. Den første vi så var Mølle de Windvang.
Fakta om mølle de Windvang
- Det er en historisk kornmølle.
- Den ligger i den byen Goedereede.
- Møllen er fra 1791
- Den er åbent for offentligheden hver lørdag mellem 10-17.
Vi var bare lige hurtigt forbi den men imponerende var den.
Mølle Korenlust
En af vores oplevelser på Goeree-Overflakkee var at se en mølle som lå midt inde i en by.
Fakta om mølle Korenlust
- Korenlust er en historisk kornmølle fra 1856.
- Den gennemgik en større restaurering i 1964-65
- Den ligger ved Molenkade i byen Stellendam.
- Møllen er stadig i drift.
- Møllen holder som regel åbent om lørdagen fra 10:00 – 16:00 samt når møllen er i drift.
En meget smuk mølle med våbentegn foroven og sjov placering med de beboede huse rundt om den.
Hvor boede vi
Vi boede på det 4-stjernet Fletcher Hotel og Restaurant Duinzicht som lå i byen Ouddorp,. Det lå tæt på vandet, havde udmærket værelser og en god restaurant. Det var også et godt udgangspunkt for oplevelser på Goeree-Overflakkee.
Hvad mener vi om Goeree-Overflakkee
Vi havde nogle gode oplevelser på Goeree-Overflakkee. Vores mål var at opleve tulipanmarker og det blev til fulde indfriet. Sikke en smuk oplevelse. Der var på den lille ø, ud over tulipaner, masser af vindmøller, gode spisesteder og vi fik sågar oplevet at se et fyrtårn. En ø som bestemt var forberedt på turister og som om sommeren sikkert er proppet med mennesker allevegne men her i lavsæsonen, havde vi det for os selv.
Vi boede godt på et hotel som bestemt var et godt udgangspunkt for oplevelser på Goeree-Overflakkee.
En lille ø som bestemt var smuk med masser af muligheder for alle slags rejsende og som tilgås via dæmninger og broer.

- Rejsetidspunkt april.
Rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com


















