Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Paradis Valley i Atlasbjergene er smukke bjerge, masser af palmer og floder, der tilsammen sætter rammen for det imponerende landskab. Buskørsel på farlige små snoede veje, imponerende udsigter og en frokost højt oppe i bjergene, med imponerende udsigt. Det var hvad turen til Paradis Valley bød på.

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Vejene i Atlasbjergene

Efter en times kørsel fra Agadir, begyndte vi så småt at skimte Atlasbjergene. Det var nu ikke det eneste vi kunne se. De meget små veje kunne ses helt tydeligt, GYS. Veje hvor der skulle kæmpes om pladsen, masses og korrigeres, hvis to biler skulle passere hinanden. Små veje med masser af hårnålesving og som skiftede mellem at være lavet af asfalt, grus eller jord. En tur op, ned og rundt som bestemt ikke var for sarte sjæle eller hvis du led af køresyge.

Solen skinnede, der var ca. 20 grader og naturen var storslået, så de til tider lidt skræmmende små veje blev hurtigt glemt. På nær måske lige, da vi overhalede en overlæsset lastbil med hø, selvfølgelig midt i et sving. Heldigvis var der ingen modkørende, så vi forsatte sikkert og alt for hurtigt fremad.

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Fiske spa – naturel

Vi gjorde masser af stop på denne tur, naturen blev nydt i fulde drag. Et af vores stop var midt i Paradis Valley i Atlasbjergene. Efter vi stod ud af vores Van, forstod vi med det samme hvorfor dalen har fået navnet: Paradis Valley. Floden der skar sig gennem de smukke bjerge og de mange palmetræer, som nærmeste stod over i hinanden. De kæmpede om pladsen og gav en paradisisk oplevelse.

Sæt dig på en plastikstol ude i floden og få en naturlig fiske – spa.

En spa der i november måned, var en tam oplevelse med en halvudtørret flod. Den var næsten uden vand og der var ingen fisk  men alligevel – en sjov ide.

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Gåturen gennem dalen

Vi nød vores gåtur gennem dalen, stilheden, de gigantiske klipper som omfavnede vejen og der var masser af frodighed.

En af de øjeblikke hvor jeg tænkte: Sådan som jeg har det lige nu, må være det som kaldes lykkelig. Gå sammen med min datter i denne smukke natur, må være en af livets gave.

Vi forsatte med at kravle op ad bjerget og gjorde et stop ved en lille by. Her kiggede vi på de boliger som berberne bor i. Boliger som var godt gemt inde i klipperne og de lerklinede huse, var en anelse svære at få øje på.

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Frokost på Hotel Des Cascades – Imouzzer

Vi var nu nået op på højderyggen af bjerget og det var blevet tid til frokost. Vi gik ned af en lidt snørklet sti og stod nu på en enorm terrasse. HOLD DA OP!

Her fra terrassen åbnede der sig en udsigt som hverken ord eller billeder kan beskrive. Herfra fik vi udsigt til bjergene og hele dalen som strakte sig ud i det uendelige. En dal og – eller kløft som med en frodighed, var helt unik.

Vi fandt vi et bord og fik serveret kold lokal rosevin og nød den varme sol. Vi fik en trerettes menu.

  • Forretten var salat, æg med mayonnaise og brød.
  • Hovedretten var forskellige slags grillet kød med tilbehør.
  • Desserten var søde appelsiner med kanal og lidt æbletærte.

Kombinationen af solen, varmen og maden, vinen og den smukke udsigt var et magisk øjeblik. En frokost som blev nydt og som var yderst velsmagende.

Det var nu ikke fordi vi sprang op ad stolene, da vi forlod Hotel Des Cascades. Det var med slæbene skridt, at vi gik tilbage til vores Van for at påbegynde vores nedtur. Et hotel vi bestemt godt engang, kunne have tænkt os at overnatte på.

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Farvel til Paradis Valley i Atlasbjergene 

Turen gik tilbage ad snoede veje og snart var vi tilbage på vores hotel, fra vores tur til Paradis Valley i Atlasbjergene. Vi var mættede, glade og lidt trætte. En af de dage som Maria og jeg vil huske tilbage på, selvom vi før har besøgt Atlasbjergene, var denne dag helt fantastisk. En dag i naturens tegn og som viste os Marokko, fra en af sine smukkeste sider.

Paradis Valley i Atlasbjergene – Marokko

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 63 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på kommende rejser:

Tour de Sønderjylland
med luksus og badehotel

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center