Rejsetanker om Road Trip fra Las Vegas til San Francisco, USA
Rejsetanker om road trip fra Las Vegas til San Francisco som var helt fantastisk. Et road trip der opfyldte masser af gamle drømme, var overraskende, imponerende og smukt. Vi fik genset gamle kendinger, oplevet nyt og i Californien mødte vi sommervejret.
Tredje del af vores Road Trip
Dette er tredje del af vores lange road trip på tværs af USA og vi har tidligere skrevet om første del, af vores road trip som var fra Chicago til Denver. Anden del af vores road trip kørte vi fra Denver til Las Vegas.
- Du kan her set ruten fra vores første etape af vores Road Trip fra Chicago – Denver.
- Du kan her set ruten fra anden etape af vores Road Trip fra Denver til Las Vegas.
- Du kan her se ruten af vores sidste etape af vores Road Trip fra Las Vegas til San Francisco.
Overnatning
Vi havde på denne tredje del af vores road trip, bestilt vores overnatninger på forhånd. Det var anderledes end de to første etaper, hvor vi intet havde bestilt på forhånd. Så hvorfor nu det? Fordi i Californien især i nærheden af nationalparkerne og i området omkring Highway 1, er der ofte booket fuldt op især i weekenden.
Dette viste sig også at være en god beslutning. I vores rejsetanker om road trip fra Las Vegas til San Francisco, konkluderer vi, at savnet til friheden var stort. En frihed som vi oplevende på de to andre strækninger. En frihed til at være impulsive og at kunne overnatte hvor vi havde lyst, i forhold til hvordan dagen udviklede sig.
- Her kan du læse om vores overnatningssteder
- Her kan du læse vores tips til at spare overnatning i USA.
Vejret
I april måned, havde vi længere mod nord, både mødt snestorm og vintervejr. Men her mod syd, ramte vi endelig sommervejret og det blev nydt til fulde. I Nevada og Californien så vi solen næsten hver dag og den skinnede fra en skyfri himmel. Vi havde varmegrader på mellem 20 – 30 grader. Da vi kørte Highway 1 var det i klart vejr, uden dis – og havgus, eller vind. Golden Gate Bridge blev oplevet i klart vejr og sol. Her i vores rejsetanker om road trip fra Las Vegas til San Francisco, må vi bare sige.
Vi var utrolig heldige med vejret.
Las Vegas
Dette var vores 9. besøg i Las Vegas og vi havde nogle dejlige dage sammen med Maria, som var fløjet hertil. Vores 12 dage sammen fløj afsted, som de altid gør, når vi er i Sin City. Vi bliver ofte spurgt, hvorfor vi bliver ved med at tage til Las Vegas.
Den væsentligste grund er, at vi alle tre er ret vilde med byen, som har så meget mere at tilbyde end spil. Las Vegas er også byen vi blev gift i, så derfor vil den altid stå som noget helt særligt, for os. Vi prøver da også – når det kan lade sig gøre – at holde vores bryllupsdag i Las Vegas.
Det oplevede vi i Las Vegas
Vi boede som vi ofte gør, nogle dage nede i Downtown. Et område med fest, liv og glade dage. Vi fik besøgt nogle af de ældste kasinoer, som vi endnu ikke havde besøgt, vi spiste lækker mad på Triple George Grill og nød swimmingpoolen på vores hotel Downtown Grand.
Derefter flyttet vi til The Strip, hvor v boede på Treasure Island Hotel and Casino. Vi fik et gensyn med The LINQ, hvor vi nød lyset på pariserhjulet imens vi spiste lækker italiensk mad. Vi var også forbi den botaniske have på Bellagio, spiste morgenmad på retro stedet The Peppermill og så fik vi shoppet. Las Vegas et shoppingparadis, for os som næsten kun køber vores tøj når vi rejser i udlandet.
USA er et af vores yndlingslande at købe tøj i. Det er god kvalitet, rimelig billigt, servicen er i top og udvalget stort. Elles gik tiden som lyn og torden i Las Vegas med afslapning, god mad, lidt spil og shopping.
Sygdom
En af de ting vi frygter når vi rejser, er sygdom og vi blev desværre ikke forskånet denne gang. Sidste år hvor vi var på en længere rejse blev Tore desværre ramt af sygdom i Thailand og nu blev vi syge også på denne tur, ØV.
Maria startede med at have nogle dage med influenza, surt men hun holdt ud og fik det bedre efter nogle dage. Nu var det Annettes tur – øv hun måtte overgive sig og ligge i sengen et par dage i Las Vegas – det er der altså slet ikke tid til, når vi er i Las Vegas. Hun var heller ikke rask, da vi skulle videre på vores road trip.
I vores rejsetanker om road trip fra Las Vegas til San Francisco, indrømmer vi at det gjorde at energien ikke var i top. Det var lidt hårdt at skulle køre i bil hver dag. Efter en uges tid var Annette rask, men havde nu smittet Tore. Så den sidste del af ferien var Tore syg. Ikke så han valgte at blive i sengen, men alligevel. Det er altid surt at skulle bruge sin rejse på sygdom.
3 fantastiske nationalparker i Californien
Dette road trip bød også på en del af USA’s nationalparker. I vores rejsetanker om road trip fra Las Vegas til San Francisco, indrømmer vi, at vi stadig imponeres af nationalparkerne i USA. Naturen, forskellighederne og størrelsen kan slå benene væk på enhver som elsker naturen – og det gør vi.
Joshua Tree National Park
Så anderledes, så smuk og endnu engang natur, som vi ikke tidligere har oplevet. De anderledes Joshua træer, som i forårsvejret både blomstrede og bar frugt, var en helt unik oplevelse for os. Klipperne, lyset, vidderne og at se kæmpe områder med disse sjove træer.
Joshua Tree National Park er en nationalpark, hvor to ørkener møder hinanden og det var for os en oplevelse vi sent vil glemme. Det var en meget anderledes nationalpark som vi ofte har kørt forbi, men denne gang valgte vi heldigvis at besøge den og det er vi glade for. Vi vender helt klart tilbage, for den skal udforskes noget mere.
Muir Woods National Monument
Vi har før set Redwood træer i Californien og selvom vi har det, kan vi ikke få nok af dem. Denne gang oplevede vi dem i Muir Woods, en mindre skov lidt nord for San Francisco.
At gå blandt disse kæmper, som i denne skov bliver op til 80 meter høje med viden om, at de er flere hundrede år gamle, var noget helt særligt. Den lille skov var hyggelig hvor der var flotte anlagte stier og vi kunne komme helt tæt på træerne.
Point Reyes National Seashore
Point Reyes National Seashore var et ukendt område for os, da vi ikke før har kørt nord for San Francisco. Her oplevede vi vildmarken med de enorme engområder, barske klipper og en kystlinje som kun kan imponere.
Det enorme Stillehav møder her kysten og når vi kiggede ud i horisonten, gav det en følelse af uendelighed. Det historiske fyrtårn blev også besøgt. Det var en smuk vindstille solskinsdag, men vi er slet ikke i tvivl om at naturens kræfter er voldsomme i dette område.
Highway 1 og Solvang
Vi fik også hilst på et par gamle kendinger. Vi kørte vores elskede Highway 1, et stykke vej som vi aldrig kan blive trætte af. Gensynet var skønt. Havet, klipperne og vejen blev for os en oplevelse, som var det den første gang vi kørte Highway 1.
Der er altid nye ting at nyde, opdage og glæden ved gensynet med f.eks. søelefanterne. I vores rejsetanker om road trip fra Las Vegas til San Francisco tænker vi hvor heldige vi var. Her i dette tidlige forår havde vi næsten også Highway 1 helt for os selv – ret skønt.
Solvang fik også et genbesøg, men denne gang med en overnatning. Efter at have været på farten i over 4 uger var det egentlig ret hyggeligt, at se lidt af Danmark i denne sjove kulisse by. En by som egentlig er rigtig hyggelig. Vi brugte tid på at gå rundt på opdagelse i Solvang som vi tidligere har skrevet om.
Rejsetanker om Road Trip Las Vegas – San Francisco
I vores rejsetanker om road trip fra Las Vegas til San Francisco, har vi tænkt over om det levede op til vores forventninger. Helt klart og meget mere til, det var en stor oplevelse. Vi kørte gennem 2 stater, over 1.200 kilometer og mødte sommeren.
Så på trods af vores sygdom var det en super tur, med nye oplevelser samt gensyn med gamle kendinger i det smukkeste solskinsvejr.
Dette kan vi bestemt godt anbefale andre at opleve. Det er en lidt anderledes rute end den de fleste kører i Californien. En rute der viste os smuk natur, fascinerende nationalparker og hvorfor Californien altid er en stat vi vender tilbage til.
Slutningen på vores Road Trip
Dette var den sidste etape af vores road trip på tværs af USA. En rejse som har taget os gennem 11 stater og 5.500 km. Nu når vi sidder og skriver vores rejsetanker om road trip fra Las Vegas til San Francisco er det sørgeligt, at den allerede var slut. Vi kunne uden problem havde brugt meget mere tid i USA. Et land som vi holder uendeligt meget af.
Vi sluttet med maner da vores bil kørte over Golden Gate Bridge til slutdestinationen San Francisco.
San Francisco
San Francisco er en by vi har besøgt en del gange, men som altid overrasker os med nye spændende oplevelser.
- Du kan her finder vores storbyguide San Francisco.
- Bliv her visuelt af inspireret af vores road trip i 12 postkort minder.
- Rejsetidspunkt april.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
2 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Høres ut som tre fantastiske roadtrips! Har bare tatt en av dem selv, i motsatt regning av dere (dvs. SF til LA via LV). Synd dere ble syke underveis!
God sommer til dere!
/ Mette
Hej Mette, tak for din kommentar og besøg 🙂
Det var en helt fantastisk tur og vi fik så mange opleveler så vi næsten ikke kunne fordøje dem. Vi så noget at det allerbedste af USA og kan klart anbefale denne rejse på tværs af USA.
Ja, der var lidt ærgerligt at vi blev syge men godt det ikke var være end en influenza 😉
Tusind tak , Mette og i lige måde.
/Annette