Riga har historisk charme – Letland

Riga har historisk charme, især i den billøse gamle bydel med sine mange smukke bygninger. Floden Daugava skærer sig tværs gennem byen og sammen med de mange grønne åndehuller, gør det Riga til en meget smuk by. Det er bestemt en by som du skal besøge, for den er meget charmerende.

Riga har historisk charme - Letland

Riga har historisk charme - Letland

Riga har historisk charme - Letland

Vi glædede os

Vi så frem til at kunne blive opslugt af stemningen, se alle de smukke ting og nyde Riga i de fem dage vi havde til rådighed. Vi havde læst at Riga har historisk charme og det glædede vi os til at opleve.

Efter en behagelig kort flyvning fra København, landede vi en meget tidlig morgen i Letlands hovedstad Riga. En by som vi i mange år har set frem til at besøge og som også ville være det sidste af de tre Baltiske lande, som vi manglede af opleve.

Vi havde en dejligt hurtig ankomst i den moderne lufthavn. Vi var i løbet af ingen tid, allerede i en taxa, på vej ind til vores hotel i centrum af Riga. Turen fra lufthavnen gav os et indblik i sovjettiden, da vi passerede de kedelige boligblokke i forstaden, imens vi susede af sted i fuld fart på motorvejen ind mod centrum af byen.Turen tog ca. 20 minutter og vi blev allerede glædelig overrasket over prisniveauet, da vi kun skulle betalte. Det kostede under DKK 100 for vores 13 kilometer lange taxatur.

Riga, Letland

Fakta om Riga

Riga er Letlands hovedstad og ligger ved Rigabugten ved Østersøen. Riga har ca. 700.000 indbyggere og er den største by i de baltiske stater. Regeringen og præsidenten har sæde i Riga. Byen har tre bydele:

Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på Vestbredden.

Det officielle sprog er lettisk, men de fleste lettere taler også russisk. Byen blev grundlagt i 1201 og var med i Hanseforbundet, som gav byen et økonomisk fundament og en tyskkulturel tilknytning. Efter i mange år at have være besat af Rusland, blev Riga atter hovedstad i et selvstændigt Letland i 1991.

Riga har historisk charme - Letland

Riga har historisk charme - Letland

Den gamle bydel i Riga

Riga har historisk charme og det har den især i den gamle bydel. Den osede af charme, smukke bygninger og her fik vi virkelig historiens vingesus at mærke. Imens vi gik på de toppede brosten og ikke blev forstyrret af trafik, kunne vi henføre os selv til middelalderen. De mange hyggelige pladser indbød til god kaffe og kølige drinks, imens gademusikanterne underholdte os med god musik. Solen skinnede, der var lidt varme i luften og smuk udsigt til bygninger på et af torvene i Rigas gamle by. Ja, så kunne det da ikke bliver mere autentisk.

Riga, Letland

Riga har historisk charme - Letland

Riga har historisk charme - Letland

Riga har historisk charme - Letland

Frihedsmonumentet

Letlands eget frihedsmonument tårnede sig op ved overgangen til den nye bydel i Riga. Det blev rejst i 1935 og øverst oppe på søjlen står Milda, som er Letlands frihedsgudinde. Ud over den imponerende højde, var selve monumentet også smukt udhugget med figurer af mennesker.

Monumentet blev rejst for at ære de soldater, som blev dræbt under den lettiske krig for uafhængighed og i dag ligger der altid blomster ved foden af monumentet. Rundt om frihedsgudinden var der nogle af de mange smukke grønne områder i Riga. En by som var smuk omgivet af en lille kanal, hvor stilheden kunne nydes.

Riga har historisk charme - Letland

Riga, Letland

Central marked

Vi elsker det. Gør du ikke? At gå på marked, se hvad der tilbydes og mærke den stemning og puls der er på et sådan sted. Vi blev allerede udenfor hallerne mødt af en masser boder, som solgte alt mellem himmel og jord, men vi ville indenfor.

Markedshallerne er de gamle hangarer for zeppelinerne under første verdenskrig. Hangarne blev ombygget til markedshaller i 1930 men inden– og udenfor kunne vi stadig se, hvad deres oprindelige funktion havde været. Riga har historisk charme og de gamle haller var bestemt charmerende.

Vi trådte ind i den første hal og hold da på, den var enorm. Ikke kun i længden men bestemt også i højden. Vi blev mødt af en summen af liv, masser af lokale, et udbud vi sjældent har set mage til og vi gik spændte rundt. De forskellige haller var opdelt, så en hal med utallige boder med kød, en hal med fisk osv.

Desuden var der her rig mulighed for at købe en kop kaffe eller få noget af spise. Bestemt en god oplevelse som for os og et besøg sådan et sted, fortæller meget om et land og deres madkultur og giver muligheden for at møde de lokale.

Riga har historisk charme - Letland

Riga har historisk charme - Letland

Mad og drikke

I Riga var der masser af muligheder for, at købe lidt at spise eller noget at drikke. Der bugnede overalt med hyggelige cafeer og restauranter i alle prisklasser. Der var desuden utallige konditorier, hvor vi kunne købe kaffe eller kage og hvor der desuden tit var muligt at købe noget at spise.

I Riga var der spisesteder i alle prisklasser lige fra pizzeriaer, lettisk mad til finere restauranter som tilbød gourmet mad. Priserne var behagelig lave for den danske pengepung og i Riga fik vi meget for pengene.

Riga har historisk charme - Letland

Riga har historisk charme - Letland

Riga har historisk charme - Letland

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center