Royal Albatross Center med de enorme albatrosser – Taiaroa head, New Zealand‏

Royal Albatross Center med de enorme albatrosser, var vores mål denne dag. Fremme ved Dunedin, fortsatte vi køreturen videre, ud på en meget smuk tur via den smalle og snoede kystvej til Taiaroa Head på Otago-halvøen. Turen var på cirka 30 km. og Annette syntes ikke det var særlig sjovt. Tit havde vi kun under en halv meter uden til kanten, hvor der intet autoværn var.

Royal Albatross Center med de enorme albatrosser - Taiaroa head, New Zealand

Vores ankomst til Royal Albatross Center med de enorme albertrosser

Vi ankom til Royal Albatross Center‏ og på daværende tidspunkt, var regnen heldigvis stilnet lidt af men det blæste. Vi var så heldige, at der hen over centret svævede en albatros. Hold da op, hvor var det en stor, smuk og meget imponerende fugl. Et af de øjeblikke som vi altid vil huske – dette var den første gang, vi så en albatros. Vi vidste ikke, på daværende tidspunkt, at det skulle vise sig, at være den eneste af de store albatros som vi kom til at se.

Royal Albatross Center med de enorme albatrosser - Taiaroa head, New Zealand

Royal Albatross Center med de enorme albatrosser - Taiaroa head, New Zealand

Royal Albatross Center med de enorme albatrosser - Taiaroa head, New Zealand

Guidet tur

Vi havde på forhånd bestilt en guidet tur, så vi kunne se kolonien. Vi have et mindre ophold i centret. Herefter kæmpede vi os op på toppen ad en stejl bakke, til et udsigtstårn sammen med et par andre gæster og vores guide. Udsigtstårnet var indenfor med glas hele vejen rundt. Heroppe fra toppen, fik vi et smukt syn til havet og ned af skrænten.

Der var 4 albatrosunger som vi kunne se heroppe fra tårnet. Vi fik fortalt at de var ca. 4 måneder gamle. De lignede 4 kæmpestore hvide dunbolde, som de lå derude midt på klippen i deres reder. Men de så også lidt ensomme og søgende ud.

Royal Albatross Center med de enorme albatrosser - Taiaroa head, New Zealand

Royal Albatross Center med de enorme albatrosser - Taiaroa head, New Zealand

Fakta om albatrossen

Albatrosungerne bliver plejet af begge sine forældre. Et forældrepar, der normalt er sammen så længe som de begge lever. Fra ægget bliver lagt i reden til ungen er udvokset, går der næsten et år. Herefter tager albatrossen til havs i 3-6 år inden den igen vender tilbage, for at finde en mage og stifte en ny generation.

Royal Albatros som den hedder her, kan blive op til 70 år. Den har et vingefang på 3 meter og vejer ca. 6-7 kg. Den kan flyve helt op til 115 km i timen. Dermed en meget imponerende fugl.

Royal Albatross Center med de enorme albatrosser - Taiaroa head, New Zealand

Ingen albatrosser og fuglelivet på klippen

Vores guide fortalte om kolonien, fuglene og at vinden desværre nu havde lagt sig så meget, at vi nok ikke kom til at se de voksne fugle. Mega ØV. De store fugle bruger primært vinden til at hjælpe dem, når de skal flyve.

Så vi gik derfor lidt nedslået derfra, men var nu superglade for, at vi nåede at se den ene albatros lige da vi ankom. Vi fik dog rig mulighed for at se en masse andre fugle der levede på klippesiden.

Royal Albatross Center med de enorme albatrosser - Taiaroa head, New Zealand

Royal Albatross Center med de enorme albatrosser

På Royal Albatross Center med de enorme albatrosser, var der en cafe. Desuden var der et udstillingsområde som fortalte os om dyrelivet og som viste os en film. Vi syntes bestemt, det var en god oplevelse i en meget smuk natur. Vi blev så optaget under vores besøg, at vi helt glemte kulden og regnen. Fascinerende! og et besøg vi kun kan anbefale.

Bonusinfo: Der er et begrænset antal pladser til et besøg hos Royal Albatross Center for at beskytte kolonien, så bestil i forvejen. Der er ingen adgang til kolonien uden guide.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.