SOS børnebyerne – Bangpoo, Thailand

Igennem SOS børnebyerne har vi et fadderbarn og det har vi har haft i 14 år. Den dengang lille pige på 5 år, er nu blevet 19 år. Warim, der bliver kaldt Boom, blev forladt af sine forældre og blev passet af sin blinde alkoholiseret bedstefar, indtil den by hun boede i, kontaktede SOS. Siden har Boom boet i børnebyen.

SOS børnebyerne - Bangpoo, Thailand

Løbende kontakt

For 10 år siden, besøgte vi Boom og SOS børnebyen første gang. Det var en meget smuk og rørende oplevelse som det også var denne gang. Vi har igennem årene, løbende haft kontakt via breve som vi har fået fra SOS børnebyen, ofte indeholdende billeder. Vi har selvfølgelig også selv sendt breve til hende som har indeholdt billeder og ofte også små gaver. Denne kontakt til hinanden er sket 4-5 gange om året og på den måde, følger vi med i hinandens liv.

SOS børnebyerne - Bangpoo, Thailand

SOS børnebyernes vision

SOS børnebyernes vision er, at alle børn skal have mulighed for at vokse op i en familie. En familie som kan give dem kærlighed og tryghed. Så alle børnene bor i små hyggelige huse med en “mor” og andre børn, som dermed bliver deres søskende. De bliver i byen til de enten har fået en uddannelse eller et arbejde, så de kan klare sig selv.

Bonusinfo: Børnebyen ligger i Bangpoo som ligger omkring en times kørsel fra centrum af Bangkok.

SOS børnebyerne - Bangpoo, Thailand

Booms hus

Området som børnebyen ligger i, ligner en lille landsby i skønne omgivelser. I området er der mulighed for at dyrke en masse udendørs aktivitet og et tempel hvor børnene dagligt beder. I hus nummer 2, hvor Boom bor, er der yderligere 10 børn i alle aldre og af begge køn. Børnene virkede glade og så ud til at stortrives. Det var en ære for dem at modtage gæster og hele huset, deltog da også i besøget, sammen med en fra administrationen, som oversatte fra thai og engelsk og omvendt.

SOS børnebyerne - Bangpoo, Thailand

SOS børnebyerne - Bangpoo, Thailand

Uddannelse

Boom går i øjeblikket på college inde i Bangkok og bor grundet transporttiden derfor nær skolen. Hun besøger børnebyen jævnligt, mindst et par gange om måneden. SOS børnebyerne støtter og betaler for Boom, indtil hun har taget sin bachelor eller bliver 23 år.

Vores udgift

Vi betaler månedlig 210 DKK og har igennem årene også betalt til en uddannelses-konto. Dette beløb kan desuden trækkes fra i skat. Et lille beløb som vi med glæde betaler, for det har ændret et liv for en person. Det har desuden givet os masser af indsigt og det er for os, en stor glæde at kunne følge hendes liv.

Vi kan måske ikke rede verden, men hvis vi hver bare kan redde en…

SOS børnebyerne - Bangpoo, Thailand

Vores besøg

At besøge børnebyen, er for dem en stor ære og noget de ser frem til i lang tid. Vi havde inden vores afrejse, haft dialog med deres administration. Vi kunne nemlig ikke bare dukke op uanmeldt. Ved ankomsten henvendte vi os i administrationsbygningen og en ansat fulgte med os over til Booms hus. Der blev med det samme udvekslet hilser.

Vores hilsen til Boom var som altid, meget førelseladet og vi er altid utrolig glade for at se hinanden. Hun kalder os for hendes onkel og tante. Vi talte sammen med hjælp af oversættelse, kiggede på billeder og hun viste stolt hendes værelse. Hun havde simplehel gemt alle vores breve som stod fint på en hylde inde i hendes skab.

Vi afleverede alle de gaver, som vi havde købt i Kina til huset og ungerne blev superglade for dem. VI grinede, drak sodavand og spiste frugt imens vi prøvede at kommunikere. Et livsbekræftende besøg som bragte glæde til os alle. Efter et par timer, havde vi en tårevældende afsked men tog derfra med en dejlig fornemmelse i maven.

SOS børnebyerne - Bangpoo, Thailand

SOS børnebyerne - Bangpoo, Thailand

SOS børnebyerne - Bangpoo, Thailand

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.