Taipei Zoo med de store pandaer – Taipei, Taiwan
Taipei Zoo med de store pandaer, skulle vi bare opleve. Ingen af os har nogensinde, set og oplevet de store pandaer men i Taipei Zoo, har de hele 3 af de store pandaer. Taipei Zoo skulle desuden ligge i et naturskønt område, så vi var ikke i tvivl. Vi skulle i Zoo.
Turen til Taipei Zoo
Efter en halv times kørsel med metroen fra centrum, var vi fremme ved stationen. En station med det meget passende navn Taipei Zoo. Turen med metroen, var en oplevelse i sig selv. Vi kørte fra storbyens midte, imens vi så glimt af den fantastiske skyskraber Taipei 101 mellem bygningerne og da vi stod af toget, var vi i en smuk natur med masser af grønne små bakker. Vi var på en halv time lige med et kommet landet.
Selve Taipei Zoo er enorm og den er den største i Asien og blev grundlagt i 1914. En have som vi sagtens ville kunne få masser af timer til at gå i. En zoologisk have som er opbygget omkring forskellige temaer som f.eks. de tempererede zoner, den tropiske regnskov og en børne Zoo.
Taipei Zoo med de store pandaer
Efter vi havde betalt, et latterligt lille beløb, var vi inde i parken. Derefter styrtede vi selvfølgelig hen til området med de store pandaer, som heldigvis lå tæt ved indgangen. Området hvor pandaerne boede, var opdelt. De havde et område ude – og indenfor. Området udenfor, var i et nærmest parklignende område og gav derfor en smuk naturlig baggrund, til de skønne dyr.
Indenfor var der et område, til dem med en stor glasrude på hele langsiden. Vi var heldige, for den ene panda var nemlig indenfor. Den var i gang med at æde sin morgenmad, som var en stor bunke bambus. Den sad helt op ad glasruden og dermed vi fik et rigtigt godt kig til den. Pandaer har bare 100% nuttethed. Vi stod længe og kiggede på det smukke dyr, imens den åd sin morgenmad. Men efter lidt tid løsrev vi os, for der lå mange andre oplevelser og ventede på os i Taipei Zoo.
Du kan her se vores video, af pandaen som er ved at spise sin morgenmad.
Koalaerne
En ting har pandaer og koalaer til fælles, de er lige nuttede. Ved siden af området med de store pandaer, var der også et naturskønt område, hvor de søde koalaerne levede. Dem kan vi kigge på i timevis ligesom vi også gjorde det i Australien, især når de er vågne. Det er nemlig sjældent, for koalaerne sover over 20 timer i døgnet. Vi var dog heldige for en af dem var vågne og hold da op, hvor så den bare sød ud.
Haven er smukt men med store afstande
Vi forsatte vores tur rundt i den zoologiske have. En have, hvor afstandene var enorme. Vi fik hurtigt en ide om afstandene, da vi f.eks. så et skilt med 900 meter til den tropisk regnskov og andre lignede skilte. Taipei Zoo var meget smukt, velholdt og naturen var helt fantastisk. Grundlæggende har vi det svært med dyr i fangenskab men her i Taipei Zoo, så de ud til at de trives. Burene var, store, velholdte og rene.
Haven var dejlig fredfyldt, kuperet og omgivet, af de små smukke grønne bjerge. Der var dog på grund af de store afstande, mulighed for at et lille beløb, at tage et tog nede for enden af parken og op til hovedindgangen igen.
En god og billig oplevelse – Taipei Zoo
Vi havde nogle rigtig gode timer i Taipei Zoo og nød vores besøg. Der var rig mulighed for, at se masser af dyr. De mange temaområder var rigtig godt lavet og det var en fornøjelse at opleve. For os var den største oplevelse, at se de store pandaer. Det var desuden dejligt at være lidt udenfor Taipeis larmende storby, hvor vi i det smukke landskab kunne slappe af.
En anden positiv ting var billetprisen. Den var meget billig oplevelse som kun kostede DKK 17. Vi troede først det var en fejl eller at vi bare ikke havde styr på dagens valutakurser – men nej den var god nok.
Tip til Taipei Zoo med de store pandaer
Når du besøger Taipei Zoo med de store pandaer, vil vi anbefale dig at besøge den enten en tirsdag, onsdag eller torsdag. På disse hverdage, er der ikke særlig mange mennesker og du har muligheden for, at se dyrene helt tæt på. Kommer du derimod i weekenden, skal du være forberedt på at trække et nummer og herefter stå i en lang kø.
- Billetpris: DKK 17
- Læs her vores storbyguide Taipei.
- Rejsetidspunkt april. Indlægget opdateret 2017.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com