Anmeldelse af The Inn at Thorn Hill & Spa – Jackson, USA

Anmeldelse af The Inn at Thorn Hill & Spa som var et sted, vi havde besluttet, at vi ville bo hjemmefra. Når vi nu skulle til New England og opleve den storslået natur, måtte vi selvfølgelig prøve at bo på en Inn. En Inn er ofte et mindre bed and breakfast sted, ejet af privatpersoner.

Anmeldelse af The Inn at Thorn Hill & Spa – Jackson, USA

Vores pakkekøb

På TravelZoo havde vi derfor købt en pakke til The Inn at Thorn Hill & Spa, der inkluderede et to nætters ophold, morgenmad og en 3-retters middag for to personer.

Check-in

Efter en smuk køretur fra Boston ankom vi til vores Inn i byen Jackson i staten New Hampshire. Indenfor blev vi sødt modtaget og vi fik tildelt Eisenhower, et værelse på 2. sal. Alle de 16 værelser på The Inn at Thorn Hill & Spa har navne og flotte bemalede navneskilte på dørene ind til værelserne.

Anmeldelse af The Inn at Thorn Hill & Spa – Jackson, USA

Værelset

Vores værelse indeholdt en queen size seng, en gaspejs, et skrivebord med stol, et lille tv, en lænestol og Wi-Fi. Der var et badeværelse med jacuzzi badekar til to og separat bruseområde. Fra vinduet var der en smuk udsigt til skoven. Værelsets stil var lidt rodet, men meget farverig med masser af mønstre, blomster og kan vel beskrives som bedsteforældre stil. Badeværelset var holdt i den hyggelige gammeldags stil.

Hvis formålet var hyggeligt og ikke smagfuldt, ja så formåede de det med indretningen af værelset. En meget personlig stil og dejlig anderledes end de store kædehoteller, hvor alle værelserne ligner hinanden og det trækker op i vores anmeldelse af The Inn at Thorn Hill & Spa.

Anmeldelse af The Inn at Thorn Hill & Spa – Jackson, USA

Anmeldelse af The Inn at Thorn Hill & Spa – Jackson, USA

Anmeldelse af The Inn at Thorn Hill & Spa – Jackson, USA

Faciliteterne

Der var desuden en udendørs swimmingpool, på stedet og mulighed for at kunne købe spabehandlinger. Der var gratis parkering og store områder i huset, kunne frit benyttes af gæsterne. Der var et opholdsrum der mest mindede om en stor privat stue, med pejs og masser af bløde møbler. Her kunne vi sidde og slappe af med en bog, eller nyde den daglige afternoon the som der blev serveret.

Mens vi var på The Inn at Thorn Hill & Spa var værtsparet også til stede om eftermiddagen og talte med deres gæsterne, hvilket var hyggeligt og nærværende.

Langs bygningen var der en stor udendørs terrasse med masser af stole, også gyngestole, hvor vi kunne sidde og nyde den smukke udsigt til naturen. Det var afslappende og der hvilede en dejlig ro over stedet.

Anmeldelse af The Inn at Thorn Hill & Spa – Jackson, USA

Anmeldelse af The Inn at Thorn Hill & Spa – Jackson, USA

Middagen

Vi spiste middag i deres restaurant, som også har en hel fantastisk udsigt til skoven. Vi håbede på at få set en elg løbe rundt, men desværre så vi ingen. Middagen kunne spises, men var desværre mod vores forventninger, ikke noget særligt. Det startende også dårligt, da flere af de retter vi ville bestille fra menukortet, var udsolgte. Vi fik dog en nogenlunde middag men vi var en anelse skuffet.

Morgenmaden

Men hvor middagen ikke var god, var morgenmaden til gengæld fantastisk. Den startede med kaffe, juice, brød og en muffins. Herefter kunne vi bestille alt det frugt og æg som vi ønskede os. Morgenmaden var veltilberedt og superfriskt. Vi nød virkelig vores måltid som var over al forventning. Virkelig en dejlig måde at starte dagen på.

Anmeldelse af The Inn at Thorn Hill & Spa – Jackson, USA

Anmeldelse af The Inn at Thorn Hill & Spa

Vi nød vores ophold på The Inn at Thorn Hill & Spa i den smukke natur med rene værelser og god service. Vi skulle dog lige ud over vores reserveret danske natur, for på en Inn taler alle med alle. Det var meget familiært og en stor konstant til et hotel, hvor vi ellers kan være anonyme.

De andre gæster, der primært var ældre amerikanske ægtepar, havde en nysgerrighed og interesseret for deres medmennesker på den positive måde. Vi nød dog mest, at der var masser af fred og ro og ingen børn. Værelserne og stilen på denne Inn er jo en smagssag og nok ikke den nordiske minimalisktisk smag, men tingene fungerede.

Det er jo svært at give en karakter til en Inn, når der sammenlignes med normale hoteller, for det er ikke de samme ting der forventes. Men hvis de havde haft et ledigt værelse med en king size seng, havde vores anmeldelse af The Inn at Thorn Hill & Spa og stjerner bestemt været højere.

Det er i hvert fald ikke sidste gang vi bor på en Inn.

Vi giver 3 stjerner ud af 5 mulige.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Anmeldelse af The Inn at Thorn Hill & Spa – Jackson, USA

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.