The Lion Habitat Ranch hvor løverne bor – Las Vegas, USA
The Lion Habitat Ranch hvor løverne bor, ligger i Las Vegas. Under vores tidligere besøg i Las Vegas, har vi tit haft fornøjelsen af at se de disse løver på MGM Grand Hotel & Casino. Løverne (som regel 2-4 stykker) var på MGM i et begrænset tidsrum, i løbet af dagen. Det er de ikke længere. Nu bor de på en ranch som kan besøges.
The Lion Habitat Ranch hvor løverne bor
Tidligere på MGM, var løverne der sammen med en dyrepasser. De opholdt sig i et kæmpe glasbur, til gratis beskuelse for alle der havde lyst. En gratis attraktion som vi har haft stor fornøjelse af. Denne attraktion blev desværre lukket ned af MGM i slutningen af 2012, men alle løverne lever stadig. De bor på en ranch ikke langt fra MGM. Imens de “optrådte” på MGM var denne ranch privat. Den er nu blevet åbent for offentligheden, primært for at tjene penge til føde og vedligeholdelse af dyrene.
Vores oplevelse på The Lion Habitat Ranch
Efter at have kørt noget tid, fik vi øje på det meget lille skilt til ranchen. Vi drejede fra og ankom derefter til stedet. Der var rigtig mange løver på området, vel omkring 50 stykker i en masse bure. Der var også i et af disse bure, som var kæmpestort, at der var nogle halvstore løveunger.
Herinde sad der en dyrepasser og legede med de 4 “teenageløver” eller det var måske mere dem som legede med ham. Imens han sad inde i buret, fortalte han om løverne og deres forskellige personligheder.
Han sagde: Jeg er tit helt øm og har sår på hoved og armene.
Han forklarede os at deres tunger er som groft sandpapir og at de brugte timer på at slikke ham her dag.
Dette var det eneste bur med 4 løver. I de fleste andre bure var der kun 2 løver og det var for meste en han og hun.
Løvernes Badedag
Vi var heldige for da vi var der var det løvernes store badedag. Hvor heldige var vi lige? Det store badeshow af løverne, foregik i et lokale i udkanten af området. Et område, som er specielt indrettet til dette. Der var ikke nogen skiltning og det var et tilfælde at vi opdagede det.
Herinde i rummet var der nogle løver som allerede var blevet vasket og nu lå de afventende i et lille bur, til de var tørre igen.
At tørre en løvepels, selv i varmt ørkenklima tager over 4 timer. Det fortæller noget om hvor tyk den egentlig er. Der var også nogle små løveunger som var blevet vasket. Det må have været en hård omgang, for de var blevet helt trætte og var faldet i søvn. De var bare så supernuttede og vi glemte et øjeblik at det jo er et rovdyr.
Vi havde et par hyggelige timer
Vi have et par hyggelige timer på The Lion Habitat Ranch hvor løverne bor. De så alle ud til at de trives. Det er dog altid vemodigt at se store smukke dyr, lukket inde i metalbure. Bure der ligner en basketballbane midt i New York uden grønt og kun hård beton.
OBS: For at kunne få adgang udover betalingen, er der nogle betingelser som du skal underskrive. I dokumentet skriver du under på, at The Lion Habitat Ranch fralægger sig ethvert ansvar, hvis der skulle ske dig noget.
Bemærk: Der er begrænset åbningstider og lukket tirsdag og onsdag
- torsdag – mandag 11-14.30
- Adresse: 382 Bruner Ave, Henderson
- Billetpris: USA 25 – voksen og et børn gratis med en voksen
- Læs her vores storbyguide Las Vegas.
- Rejsetidspunkt april.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 71 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com