The Neon Museum med de gamle skilte – Las Vegas, USA

The Neon Museum med de gamle skilte, blev først besøgt under vores 8. besøg i Las Vegas. Vi har alle de andre gange talt om, at vi ville besøge The Neon Museum. De første gang var der bare andre ting, der var mere spændende. Derefter var de ved at flytte museet og det har desuden i lange perioder været lukket. Men i dag skulle det endelig være og vi glædede os.

The Neon Museum, Las Vegas

The Neon Museum, Las Vegas

Endelig skulle vi besøge, The Neon Museum med de gamle skilte

Det blev derfor til 8 Las Vegas besøg med hver deres egen undskyldninger. Men denne ottende gang skulle det være. Nu er der også åbnet muligheden for at kunne booke og betale på deres nye hjemmeside. Endelig skulle vi besøge dette museum og vi glædede os, til at opleve The Neon Museum med de gamle skilte.

The Neon Museum med de gamle skilte

Neon museum har eksisteret siden 1996 men er åbnet i sin nuværende form og placering siden 2012. Besøgscentret er en gendannelse af La Concha Motellet der åbnede i 1961 og desværre måtte lukke i 2003. Motellet var designet af arkitekten Paul Williams, som var en af de første fremtrædende afrikanske/amerikanske arkitekter i USA. Besøgscentret var meget specielt og i en anderledes men smuk bygning.

The Neon Museum og den tilhørende Boneyard præsenterer over 150 neonskilte fra Nevada området. Mens kernen af samlingen er fra den gamle Yesco Boneyard. Desuden har private donationer og lån udvidet samlingen til den nuværende størrelse. Museet er i dag uafhængigt og non-profit.

The Neon Museum, Las Vegas

The Neon Museum, Las Vegas

Vores oplevelse på Neon Museum

Vores rundturen tog en time og forgik i mindre grupper på ca. 15 personer. Det var rart at vi ikke var flere mennesker, for der var ikke meget plads på området. Vi gik rundt og så alle de historiske skilte imens guiden fortalte om de forskellige skiltes historie. Hele historien omkring skiltene og neonlysene i Las Vegas var en meget spændende historie, syntes vi. Den er nemlig helt unik.

Vi blev en anelse nostalgiske, da vi gik rundt og kiggede på alle skiltene. Skilte som har prydet hoteller som ikke eksisterer mere og oplevelsen var da også en smule morbid. Guiden fortalte, at det seneste skilt som er blevet doneret ,er fra Sahrah Hotel og Casino. Et hotel som var i drift i 59 år fra 1952-2011 og som vi selv har besøgt, da det stadig var åbent.

Området på Neon Museum var ikke særlig stort men vi syntes det var godt udnyttet, helt til det maksimale. Det er også en svær opgave at få plads til dem, for nogle af skiltene var enorme.

The Neon Museum, Las Vegas

The Neon Museum, Las Vegas

The Neon Museum, Las Vegas

The Neon Museum, Las Vegas

Vi kommer tilbage

Vores time på Boneyard gik hurtigt – alt for hurtigt. Guiden var rigtig dygtig og fortalte de historier der skulle fortælles med en rigtig god indlevelse. Vi syntes, det var en rigtig god oplevelse at se disse imponerende skilte som jo er en stor del af Vegas historie. Vi vender helt klart tilbage engang og vil så opleve stedet om aften, hvor lysene i skiltene er tændt.

The Neon Museum, Las VegasTip til dit besøg på The Neon Museum

  • Der er en del forholdsregler som du skal tage, inden du besøger The Neon Museum. Forholdsregler er bl.a. omkring fodtøj, kamera osv. derfor er det en god ide at tjekke deres hjemmeside inden besøget.
  • På deres hjemmeside kan du også  booke en rundtur, som er et krav forud for et besøg.
  • Der var rigtigt varmt, da vi var der en forårsdag. Ingen vind eller skygge og solen stod højt på himlen. Så i juli og august måned kan et besøg godt være ekstremt varmt, så pas på.
  • Der er også mulighed for at besøge The Neon Museum om aften, et besøg vi selv vil komme tilbage til.
  • Entre: DKK 100
  • Læs her vores storbyguide Las Vegas.
  • Rejsetidspunkt april.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.