USA`s største flok af bisoner i Custer State Park – South Dakota, USA
USA’s største flok af bisoner i Custer State Park, lever på den smukke prærie, omgivet af imponerende natur. Parken ligger i de magiske bjerge Black Hills og her fik vi en dyre og naturoplevelse, som vi aldrig har oplevet før. Her oplevede vi en verden, fyldt med bisoner og vi troede vi var landet midt i et eventyr.
USA’s største flok af bisoner i Custer State Park
USA’s største flok af bisoner i Custer State Park lever i deres naturlige miljø. De har dog over årene, vænnet sig til bilerne og er dermed ikke så sky. Her vil du med sikkerhed se en eller måske mange bisoner, hjorte, antiloper, bjerggeder eller måske en elg. En ting er sikkert, du vil med garanti får dit livs dyreoplevelse i Custer State Park.
En bison er kæmpestor og den kan veje op til 1.000 kg. og USA’s største flok af bisoner lever i Custer State Park, hvor flokken tæller hele 1.300 stk. Der er i parken et Wildlife Loop, som tager dig rundt i parken og du kommer på denne tur, helt tæt på dyrene.
Parken er statens største med et areal på 857 kvadratkilometer og de omkringliggende Black Hills giver dig muligheden for nogle smukke køreture på de to Science Road. Den ene Needles Higway på 22 km. og den anden Iron Mountain Road på 27 km.
Vores oplevelse i Custer State Park
Vi kørte først i udkanten af parken, i storslået smuk natur med søer, bjerge og gennem skoven. Vi var meget spændte på at opleve USA’s største flok af bisoner i Custer State Park, en oplevelse vi havde glædet os. Solen skinnede fra en skyfri himmel, der var benzin på bilen og kameraet var opladet – nu kunne eventyret begynde og vi var som små børn juleaften.
Vi ankom til parken og ja, vi ved ikke lige hvad vi havde forventet, måske at vi var kommet til Zoologisk have og dyrene bare væltede frem, i en lind strøm men det gjorde de umiddelbart ikke.
Øv, ingen bisoner
Vi kørte og kørte, der var ikke et dyr at se og ingen bisoner så langt øjet rakte, ud over den store græsslette. Ingen dyr, overhoved. ØV! Nå, men vi ville da ikke give op, så vi forlod den asfalterede vej som kaldes Wildlife Loop og som burde være stedet, hvor vi kunne se nogle dyr. Vi tog den første afkørsel op ad en grusvej og kørte nu i et mere bakkede terræn. Efter vi havde kørt lidt tid skete det.
Lige med et så vi bisoner, ret vildt!
Der var de, WOW. Lige foran os på vejen var der 4 bisoner, hvor vildt var det lige. Vi standsede bilen, de var total uberørte af vores tilstedeværelse og vi nød synet. Den ene passerede også den lille grusvej imens vi holdt der og nu var vi helt oppe at køre, for nu skulle vi bare se flere dyr, forhåbentlig.
Vi kørte resten af grusvejen, solen skinnede og naturen var ubeskrivelig fredfyldt og smuk, men ikke flere dyr. Vi endte nede på den asfalterede vej igen og fik hils på en antilope, som stod i vejkanten og græssede. Lidt hyggeligt og sødt. Men det var jo bisoner vi ville opleve.
Kæmpe flok bisoner ude i horisonten
Vi nød naturen på en rasteplads og var egentlig godt tilfredse, vi havde jo både oplevet bisoner og en antilope men….
Hvad var det som der var helt derude i horisonten? Bisoner eller? Ind i bilen med os og afsted var vi, i den tilladte hastighed (måske lidt over).
Da vi nærmede os, var vi ikke i tvivl, der var de jo – USA’s største flok af bisoner i Custer State Park. Vildt og det var næsten helt unaturligt.
Hundredvis af bisoner
Der var hundredvis af dem og flokken havde åbenbart besluttet, at det var tid til at se ”andre græsmarker”. At holde på en vej hvor der var kø pga. bisoner som passerede i en lind strøm var en uvirkelig oplevelse, men da flokken begyndte at bevæge sig, i både gang og løb blev alle vores sanser påvirket.
- Vi kunne høre dem, da de store tunge dyr begyndte at løbe.
- Vi kunne mærke dem, fordi vægten af de tunge dyr fik jorden til at ryste.
- Vi kunne dufte dem, en meget markant duft ikke ubehagelig men markant.
- Vi kunne se dem og vores øjne var på overarbejde, for at få det hele med.
- Vi kunne føle dem, føle hvordan vi blev påvirket og næsten rørte af det magiske syn.
At beskrive denne oplevelse, hvor vi så hundredvis af bisoner bevæge sig lige forbi os, kan ingen ord helt retfærdiggøre. Det var for os en oplevelse, som for altid vil stå mejslet i vores hukommelse
Praktisk info om Custer State Park
- Åbningstider hele døgnet.
- Entre: USD 20 pr. bil, der er gyldig i en uge.
- The Wildlife Loop er på ca. 28 km.
- Der er 200 km. asfalteret vej i parken.
- Custer State Park er placeret i den vestlige del af staten South Dakota.
- Parken er på ca. 857 kvadratkilometer.
- I sommersæsonen er det muligt at fiske ørreder, i en af de 4 søer.
- Der er 1.300 fritlevende bisoner.
- Hver efterår afholdes Buffalo Roundup, hvor bisoner indfanges for at holde bestanden nede.
- Parken har to besøgscentre hvor du kan få mere information.
- Du kan campere og der er 8 campingpladser.
- Der er adskillige vandreruter.
Tips til besøg
- Undgå højsæsonen, sommermånederne.
- Du kan opleve det årlige Buffalo Roundup i slutningen af september eller begyndelsen af oktober.
- Kør den smukke scenic route Needles Higway på 22 km. enten på vej ind eller ud af parken.
- Kør den smukke scenic route Iron Mountain Road på 27 km. enten på vej ind eller ud af parken.
- Hold afstand til bisonerne, de er utilregnelige.
- Tag en afstikker, på en af de mange små grusveje.
Vores andet besøg i Cuter State Park
Det var sådan en god oplevelse, da vi første gang besøgte Custer State Park, så derfor skulle den selvfølgelig have et genbesøg. Vi var også denne gang heldige med vejret. Det var iskoldt med solen skinnede fra en næsten skyfri himmel.
Besøgscentret
Vi var et smut forbi besøgscentret, betalte vores entre på USD 20 og kiggede lidt den udstilling som var der. Vi fik selvfølgelig også stemplet vores nationalpark pas med et flot stempel af en bison.
Første oplevelse i parken
Vi havde ikke kørt særlig lang tid, før den første bison stod lige foran os. Sikke en start.
Der var også nogle gedder som syntes, de skulle slås helt op ad bilen og ude i horisonten så vi nogle hjorte. Vi nød det smukke bakkede landskab og der blev ved med at dukke nye bisoner op. Det var ikke som sidste gang hvor der nærmest kun var en enorm flok. Nej denne gang, var der masser af mindre flokke rundt om på prærien.
Vi kørte på grusvej
Vi mødte en ranger som gjorde tegn til os. Vi standsede bilen, rullede vinduet ned og så sagde han:
I skal køre op ad den grusvej. Deroppe kan i se de nyfødte bisoner.
Afsted var vi og efter lidt tid, så vi en flok hvor der var en bisonkalv. Den havde samme farve som det gule græs og var nærmest umulig at få øje på. Den lå ned og gik næsten i et med græsset. Efter vi havde set den lille kalv, kørte vi tilbage til den asfalterede vej.
Bison bilvask
Vi var lige nået ned på vejen så skete det. Vores enorme bil blev omringet af bisoner. Vores bil var ret støvet, efter at have kørt på grusvejen. Støvet kunne bisonerne åbenbart godt lide, for de mente nu, at vores bil skulle have en vask. De begyndte simpelthen at slikke vores bil. Hvorfor ved vi ikke. Den blev godt og grundigt gennemslikket og der var mange bisoner rundt om bilen. Det var sjovt, spændende, anderledes men også lidt skræmmende. Det er godt nok et stort dyr som er meget utilregnelig og vi var kun beskyttet af lidt glas og metal.
Det positive var, at vores bakkamera havde vi ikke kunne bruge, fordi det var så beskidt. Det havde bisoner nu slikket rent. Tak for det.
Hvordan var vores andet besøg
Det var en lige så god om ikke en bedre oplevelse som vores første gang, hvor vi så USA’s største flok af bisoner i Custer State Park. Dengang oplevede vi den enorme flok hvorimod denne gang, var der mange men mindre flokke. At se en lille kalv og derefter få en bilvask af bisoner, det var stort og en fed oplevelse vi aldrig vil glemme.
- Du kan her læse vores rejseforslag Road Trip – Det ukendte nord.
- Rejsetidspunkt marts og april. Indlægget opdateret juli 2022.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
8 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Det er altid end fed oplevelse at se vilde dyr! Men jeg har aldrig oplevet at jeg kunne mærke jorden ryste under mig pga vilde dyr. Det må alligevel være surrealistisk, men fedt!
Hej Tine, tak for dit besøg og din kommentar:-)
Det var en så vild oplevelse at ord slet ikke kan beskrive det. Hold da op 🙂
Når flere hundrede bisoner som hver vejer ca. et ton løber forbi, ja så tror man der er jordskælv.
Det eneste som vi godt kunne have ønsket var at stå ud af bilen, tage kameraet og bare skyde løs men….. det var lige risikabelt nok;.) Der gik meget lang tid inden vi faldt ned igen efter denne storslået oplevelse.
Waow, de är verkligen mäktiga!!!
Hej FREEDOMtravel, tak for jeres besøg og kommentar 🙂
Ja det er store dyr og i flok kan de virke lidt skræmmende men det var en stor oplevelse. Nok den største dyre oplevelse vi nogensinde har haft.
Wow, det må ha vært litt av en opplevelse å være så tett på den svære flokken med digre dyr!
Hej Marianne, tak for dit besøg og din kommentar 🙂
Det var en utrolig stor og spændende oplevelse som står mejslet ind i vores hukommelse. En af de vildeste dyreoplever, vi nogensinde har haft.
Dejligt, dejligt – og lidt skræmmende 😉
Vi elsker også, at opleve det vilde <3
Hej Kirsten, tak for dit besøg og din kommentar:-)
Enig, det var lidt skræmmende, det er jo et rimelig stort dyr som ofte er meget utilregnelig.
Vi må dog indrømme, at vi overhoved ikke tænkte ret meget over det. Vi var helt forblændet af oplevelsen, det var ret vildt ,-)
🙂 Til os der elsker at opleve det vilde!