Victoria Peak et smukt udsigtspunkt – Hong Kong
Victoria Peak et smukt udsigtspunkt i Hong Kong. Det er et af de mest besøgte steder i Hong Kong, stedet som til dagligt bare kaldes The Peak. Heroppe fra det højeste bjerg på Hong Kong øen, som er 552 meter, får du en helt ubeskrivelig udsigt. En udsigt med skyskrabere og atter skyskrabere, kun afbrudt af vandet omkring øerne.
The Peak Tram
The Peak er et udsigtspunkt, der ikke findes magen til andre steder i verden og som er helt unik for Hong Kong. Nu er det nok lige så meget rejsen op til toppen af bjerget, som er en oplevelse i sig selv.
Det forgår med den gamle kabelbane fra 1888 “The Peak Tram” og bare den transportform var meget anderledes og sjovt at prøve. En velfungerende bane, som i dag fornøjer turisterne i hobetal. Det er ikke for ingenting, at det er en af de mest populære attraktioner i Hong Kong. Victoria Peak et smukt udsigtspunkt og et must-see i Hong Kong.
Opstigning til Victoria Peak
Vi kom ind i vognene som skulle transporter os de 800 meter, op ad bjerget. Opstigningen var bestemt ikke for folk med sarte rygge. Det var en opstigning med stigninger på op til 48% som bevirkede at vi kunne sidde ned. Det ville have være fuldkommen umuligt at stå op og vi følte nærmest, at opstigningen nogle steder, forgik direkte op i himlen. Turen var smuk, da banen var omgivet af masser af smuk natur.
På kabelbanen var der desuden 4 stationer undervejs, som vognen stopper ved på vejen ned. En sjov, historisk og meget anderledes tur op ad et bjerg, som vi ikke havde prøvet før.
Oppe på Victoria Peak
Oppe på bjerget, hvor vi stod af, gik vi direkte ind i et stort shoppingcenter The Peak Tower. Et shoppingcenter i flere etager med masser af forskellige butikker og restauranter. Selve bygningen var fascinerende med fokus på en imponerende og anderledes tagkonstruktion. Oppe på taget, kunne vi også komme op, hvis vi ville betale for det. Vi sprang over men fra taget, er der en 360 graders udsigt, udover Hong Kong.
Først blev vi lidt ærgerlige og troede ikke, at der er noget natur oppe på Victoria Peak. Vi opdagede heldigvis, at der var masser af smuk natur at opleve, da vi endelig kom ud af centret ad snoede omveje.
Udsigten
Hold da op, hvor var udsigten imponerende fra Victoria Peak, selv på en gråvejrsdag med dis og smog. Heroppe fra kunne vi virkelig fornemme skyskraberne, se hvor tæt de stod på Hong Kong øen og Kowloon. Vi kunne se vandet som både adskilte og forbandt alle øerne. Ret smukt! Der var masser af udsigtsplatforme på stedet som medvirker til, at det var muligt at få forskellige fascinerende vinkler på byen. Der var små stier som vi kunne gå rundt på og naturen var der bestemt masser af. Vi skulle bare lidt væk fra shoppingscentret.
Nedturen
Nedturen med The Peak Tram var en lige så sjov oplevelse, som opturen, selvom den forgik baglæns. Det var underligt at sidde i en vogn med ryggen til og mærke at ryggen bliver helt brækket bagover. Det skete samtidig med, at vi kunne se op ad bjerget som vi kørte nedad.
Victoria Peak et smukt udsigtspunkt
Selvom The Peak Tram var lidt af en turistfælde, syntes vi det var en god oplevelse. Det krævede en del tålmodighed, for der er som regel en laaang kø for at komme derop. Det siges, at det bedste tidspunkt skulle være i skumringen og hvis du heldig, kan du opleve en smuk solnedgang herfra. Det må vi prøve næste gang!
- Billetpris: DKK 80, tur/retur med mulighed for forskellige kombinationsmuligheder.
- Læs her vores 24 timer i Hong Kong.
- Rejsetidspunkt april.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com