17 miles drive i det eksklusive område – Californien, USA

17 miles drive i det eksklusive område, er en god oplevelse. De 27 km som “17 miles drive” er omregnet til, er et naturskønt mini road trip igennem Pacific Grove og Pebble Beach på Monterey halvøen, syd for San Francisco. Området er privatvej og udover natur, ligger der også det ene kæmpe palæ efter det andet.

17 miles drive - Californien, USA

17 miles drive - Californien, USA

17 miles drive i det eksklusive område

17 miles drive i det eksklusive område, har 4 indgange. For alle os, der ikke har et lille palæ liggende i området, skal der betales en afgift. Efter du har betalt, får du ved indgangen udleveres et kort. Desuden er hele rundturen, også malet på vejen med røde striber så den er let at følge. Alle gæster, som er inde i området skal være ude igen ved solnedgang.

Området er smukt i kuperet natur som er omgivet af skov og er efter sigende et populært “sommerhus” område for Hollywoods rige og kendte.

Vores oplevelse af 17 miles drive

Vi kørte rundt i det smukke område og mange steder var vi helt nede ved havet. Havet og området er dog som regel indpakket i dis om sommeren, desværre. Det var også  tilfældet, da vi besøgte stedet.

Langs ruten er der afmærkede stop forskellige steder. Der er blandt andet afmærket et sted hvor det ensomme  “Lone Cypres tree” står helt alene ude på en klippe ved havet. Et træ som er over 250 år gammelt.

Vi så en masse kæmpestore huse som lugtede af penge og som havde masser af skilte med “hold dig væk” og lukkede porte. Egentlig en lidt sjov og anderledes oplevelse. Vi hyggede os imens vi kørte denne tur og  den var ok, fordi vi overnattende tæt ved. Men oplevelsen er ikke en større omvej værd. Så hvis tiden kun er til enten Big Sur eller “17 miles drive”, er turen sydpå til Big Sur både vildere, flottere og helt gratis.

17 miles drive - Californien, USA

17 miles drive - Californien, USA

17 miles drive - Californien, USA

Monterey og omegn

  • Billetpris: 60 DKK
  • Rejsetidspunkt juni.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.