24 timer i Charleston – USA

24 timer i Charleston bød på masser af spændende oplevelser. En by fyldt med historie, farverige bygninger, halve husnumre, palmer og en smuk havnefront. Byen som kaldes for ”den hellige by” på grund af alle sine kirker, var charmende og vi faldt med det samme for den.

24 timer i Charleston - USA

Vores morgen i Charleston

En snestorm havde bevirket, at vi var flygtet fra Washington D.C. og derfor havde kørt hele dagen. Vi var fremme på King Charles Inn sent om aften. Derfor startede vi vores 24 timer i Charleston, med at tage et kig på faciliteterne på vores Inn. Vi nød at gå rundt inde -og udenfor den smukke Inn og opdage det spirende forår, på en dag hvor solen skinnede.

Efter lidt tid, besluttede vi at sætte kursen mod et morgenmadsted. Med den centrale beliggenhed som vores Inn havde, i udkanten af det historiske centrum French kvarter, var vi efter få hundrede meter allerede ved det første attraktion, Charleston city marked.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

24 timer i Charleston - USA

24 timer i Charleston - USA

Charleston city marked

Charleston city marked har været det kulturelle hjerte i byen siden 1804. Dengang var der sikkert masser af liv, et stort udvalg af fødevarer og de daglige indkøb, blev gjort i en eller flere af de mange bygninger. I dag er det turisternes paradis, hvis de vil shoppe souvenirs eller købe en af de flettede håndværk, sweetgrass basketry som er en af USA’s ældste kunsthåndværk med afrikansk oprindelse.

En lidt pudsig ting er, at Charleston city marked mener, det er vigtigt at påpege dette på et skilt:

Der er aldrig været solgt slaver, på dette marked.

Vi gik igennem de mange haller og kiggede, men blev hurtige trætte af at se de samme ting igen og igen. Så nu gik jagten ind på at finde et sted, hvor vi kunne spise morgenmad.

24 timer i Charleston - USA

24 timer i Charleston - USA

Morgenmad på Broken Egg Cafe

I sidegaden ved Charleston City marked fandt vi Broken Egg Cafe. Der så hyggeligt ud udefra, så mon ikke de kunne servere en lækker morgen. Det kunne de bestemt. Vi fik omelet, juice, cafe og æg Benedict og afsluttede med en bananpandekage til deling. Bestemt meget lækker morgenmad. Nu var vi tanket op. Vi var mætte og klar til eventyr, så nu forsatte vores oplevelser og dermed de 24 timer i Charleston.

24 timer i Charleston - USA

Den historiske toldbygning

Vi forsatte vores gåtur og efter kort tid, stod vi foran den imponerende og pompøse toldbygning. En bygning, som havde stor betydning, da England vedtog den såkaldte Tea Act, som var en skat på te. Det førte til Boston Tea Party hvor man smed teen i haven, men der opstod også uroligheder i Charleston. Her gemte man dog i stedet for, teen i toldbygningens kælder og senere blev teen solgt. Pengene blev brugt til at finansiere frihedskampen mod England.

Her på trappen, foran toldbygningen erklærede South Carolina sig også allerede uafhængig af England i 1774 og indledte dermed frihedskrigen selvom den først officielt startede to år senere.

24 timer i Charleston - USA

24 timer i Charleston - USA

Rainbow Road

Rainbow Road er en af de mest fotograferede gader i Charleston, så vi skulle selvfølgelig en tur forbi og se de smukke huse. Rainbow Road er navnet på 13 farverige historiske huse og er den længste række af georgiske rækkehuse i USA. Smukke var de, med alle deres forskellige farver som de lå der side om side. Vi nød synet, ærgrede os lidt over de parkerede biler som jo til enhver tid kan ødelægge et godt billede og forsatte derefter, vores 24 timer i Charleston.

24 timer i Charleston - USA

24 timer i Charleston - USA

Vi blev lidt forelsket i Charleston

Turen forsatte og nu stod solen højt på himlen. Træerne var lysegrønne, blomsterne var sprunget ud og de mange palmer i byer lavede smukke skygger på bygningerne. Vi gik nu videre, ad de mange kringlede gader, omgivet af de mange smukke bygninger som medvirkede til, at vi blev forelsket i byen. Et kig ned gennem en af gyderne, viste os vandet og vi blev med det samme tiltrukket og satte kursen derned.

24 timer i Charleston - USA

24 timer i Charleston - USA

24 timer i Charleston - USA

24 timer i Charleston - USA

Waterfront Park

Vi var nu nede ved vandet og kunne mærke den svage brise og luften duftede dejlig frisk – hav-agtig. Hernede lå der masser af gamle smukke huse med direkte udsigt til vandet. Vi tør da slet ikke gætte på, hvad prisen er for et hus med den beliggenhed!

Waterfront Park er lidt af et arkitektonisk mesterværk og parken modtog da også i 2007 Landmark Adward. Her gik vi langs vandet, fik udkig til Fort Summers som det også er muligt at sejle til. Det var her, det første skud blev affyret og dermed startede den amerikanske borgerkrig.

Ellers bød Waterfront også på et ananas springvandet, en lang bred træbro Vendue Wharf mole, som vi gik ud og som førte os ud i Cooper River. En bro, hvor vi kunne tage et hvil, på en af de mange trægynger som der var på broen.

24 timer i Charleston - USA

24 timer i Charleston - USA

24 timer i Charleston - USA

24 timer i Charleston - USA

24 timer i Charleston - USA

Frokost på Poogan’s smokehouse

Hvis vi skulle have energien, til flere oplevelser på 24 timer i Charleston skulle der lidt brændstof til. Derfor standsede vi, da vi kom forbi Poogan’s Smokehouse. Her så der hyggeligt ud og vi havde desuden, muligheden for at kunne sidde udenfor, så vi slog til.

Vi bestilte øl og lidt vand, kiggede på livet i gaden og studerede menukortet. Efter lidt tid besluttende vi os for en stegt kyllingesalat, som var med salat, bacon, blue chesse og tomater samt en pull pork sandwich med chips og coleslaw. Til begge retter blev der serveret 3 forskellige slags chili dresseringer.

Om det var vejret, stemningen eller stedet ved vi ikke helt, men maden smagte fantastisk.

24 timer i Charleston - USA

24 timer i Charleston - USA

Den hellige by

Charleston bliver kaldt for den hellige by, på grund af alle sine kirker og nu var tiden kommet til at udforske dem. Kursen blev med det samme sat mod Church street. Her så vi først St. Phillips kirken som er et historisk landemærke og fra 1836. Vi kunne desværre ikke komme ind i den, så i stedet for besøgte vi kirkegården, hvor flere berømtheder ligger begravet bl.a. Charles Pinckney som var medunderskriver af Uafhængighedserklæringen.

Derfra gik turen mod katedralen Saint John the Baptist. Her blev vi udefra, imponeret af det 51 meter høje kirketårn og indenfor af størrelsen. Katedralen kan rumme hele 1.200 besøgende. Vi nød alle detaljerne, hvor især de blyindfattede ruder var meget smukke.

24 timer i Charleston - USA

24 timer i Charleston - USA

24 timer i Charleston - USA

24 timer i Charleston - USA

En pudsig ting med en sørgelig baggrund – De halve husnumre i Charleston

I Charleston var der mange steder halve husnumre. Det er et levn fra den gamle kolonitid. Plantageejerne havde et helt nummer som f.eks. 33 og slaveboligerne havde halve numre. I dag, kan du stadig se de halve numre i gadebilledet, men boligerne er i dag renoveret og bliver benyttet som almindelige boliger.

24 timer i Charleston - USA

Middag eller mangel på samme

Vores 24 timer i Charleston var ved at få sin slutning. Vi overvejede at gå ud og spise middag, men den sene frokost, medvirkede til at vi ikke var særlig sultne. Vi tog hjem til vores hyggelige Inn, hvor de serverede kiks og oste. Det nød vi, sammen med kølig øl imens vi talte om alle vores oplevelser i byen.

24 timer i Charleston

Vi havde nogle fanatiske 24 timer, i den charmerende sydstatsby i South Carolina. En by, hvor vi følte at vi var trådt tilbage i tiden og byen er da også helt fredet. De mange historiske landemærker, den gamle arkitektur og de mange kirker gør byen til noget helt særligt. En by som er lidt glansbillede-agtigt, på trods af dens grumme fortid med krig og slaver. Byen var velholdt, meget overskuelig at bevæge sig rundt i og det er helt klart en by, vi gerne kommer tilbage til.

24 timer i Charleston - USA

Lidt praktisk info om Charleston

  • Den nemmeste måde at komme rundt på, er på gåben.
  • Attraktioner i det gamle kvarter – French kvarter, ligger tæt ved hinanden.
  • Der er gratis busser DASH som kører til de vigtigste attraktioner.
  • Der er en del parkeringshuse hvor en dagsbillet koster omkring DKK 100.
  • Der er mulighed for at leje bycykler.

24 timer i Charleston - USA

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center