Road Trip gennem Lowcountry – South Carolina, USA
Road Trip gennem Lowcountry i South Carolina, viste os hyggelige små byer, imponerende natur og masser af gamle træer med spansk mos på. Et smukt sceneri, som bestemt betog os og dette lavland i staten South Carolina, viste os en natur som vi aldrig har oplevet eller set før i USA.
Hvad er Lowcountry?
Lowcountry betyder egentlig bare lavt land og er et område langs South Carolinas kyst. På vores road trip gennem Lowcountry, så vi det landskab som tidligere var kendt for sin landbrugsformer som f.eks. var dyrkning af ris ved hjælp af slaver. Et område, der i dag, er kendt for sine historiske byer og samfund. Her er husene bygget på piller, efter de er hævet til 1.sal højde. Faktisk huse, som vi så flest af da vi nåede til staten Florida. Et område, med en kultur som har både indianske, europæiske, caribiske og afrikanske rødder.
Road Trip gennem Lowcountry
Vi kørte ad de små kringlede veje gennem Lowcountry. En tur, som bestod af kørsel over mange broer, besøg på masser af øer og hvor Hunting Island var den yderste ø vi var på, helt ude ved Atlanterhavet. Et landskab, der var fascinerende med alle de mange siv og vådområder. Her oplevede vi den gamle eg, overnattede direkte ud til et vådområde, besøgte hyggelige byer og drak kaffe ved de charmede købmandsbutikker. Det mest fascinerende, var vejene hvor træerne ofte dannede tag over vejen og de gamle træer, med al deres mos på, gjorde næsten køreturen lidt uhyggelig.
Angel Oak – Det flere hundrede år gamle egetræ
Vores første stop, på vores road trip gennem Lowcounty var ved Angel Oak. Det smukke gamle træ som kan opleves i kort køreafstand fra Charleston på Johns Island. Vi fik smidt bilen lidt ulovligt, denne formiddag, for der var mange besøgende og lidt parkeringspladser. Allerede på afstand blev vi imponeret, for vi tror aldrig vi har set et så stort træ før.
Alle grenene, den enormt tykke stamme og det enorme areal træet fyldte, kunne kun imponere os. Da vi kom tættere på og stod ved siden af det, blev størrelsesforholdene helt tydelige og træet var bestemt smukt selv det på denne marts dag, endnu ikke var helt sprunget ud.
Fakta om Angel Oak
- Det menes af være mellem 4-500 år gammelt.
- Det er 20 meter højt.
- Det er 6 meter i omkreds.
- Det laver en skygge der dækker 1.600 m2
- Længste gren er 56 meter.
Country Stores – Købmandsbutikkerne
Her i Lowcountry, lå der masser af små hyggelige købmandsbutikker langs med vejene og at lave et stop ved en af dem, er altid hyggeligt. Enten har de gængse varer til dagligdagen men den vi stoppede ved, havde alle muliglige specialvarer som de villigt delte smagsprøver ud af. De havde bl.a. special cider som der var muligheden for at smage. For os, blev det til kaffe med hjemmebagt kage.
Fuglekolonien
Imens vi kørte rundt, på de små veje på vores road trip i Lowcountry skimtede vi en masse hvide klatter og tænkte:
Det ser da underligt ud og vi var i tvivl om hvad det var. Vi må hellere stoppe og se hvad det er.
Vi stoppede og kiggede, gennem den frodige vegetation og på advarselsskiltet. Ok nu var vi ikke i tvivl mere, her var der en masser af fugle som var ved at bygge reder men hvad var det for nogle fugle? De var store og helt hvide. Vi aner intet om fugle men der kom en lokal, som var lige så nysgerrig som os.
Vi spurgte hende: Ved du hvad det er for nogle fugle?
Hun svarede: Jeg tror det er hvide traner.
Vi kiggede lidt, hørte på deres larm men udsynet var ikke så godt, så vi lod dem være i fred og kørte igen.
Vores overnatning på Hampton Inn Beaufort
Efter en begivenhedsrig dag, afsluttede vi vores road trip gennem Lowcountry med en overnatning, i den lille charmerende by Beaufort. Den har et lille historisk område, hvor vi nød vores middag imens vi kiggede på overnatningssteder. Valget blev Hampton Inn. Vi kørte dertil og blev glædeligt overrasket. Ikke så meget over selve hotellet men beliggenheden – WOW. Her havde vi udsigt, direkte til det store vådområde, kunne se på dyrelivet og fik næste morgen, en helt utrolig smuk solopgang.
- Du kan her bestille dit ophold på Hampton Inn [reklamelink]
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
Bonusinfo – Fakta om spansk mos
Hvis der er en ting, som var meget kendetegnede ved Lowcountry så er det spank mos. Det så vi alle vegne. Men hvad er det egentlig? Spansk mos er en plante som skal have en vært (træ) at vokse på. Planten laver tynde grøn-grå blade som er 5 cm og de lever i subtropisk – og eller tropisk klima med høj luftfugtighed. En planten, som kan nå en længe på op til 6 meter. Den er ikke en snylter og har ikke rødder, for den får sine næringsstoffer fra atmosfæren. I tidligere tider, blev planten brugt til møbelpolstring og fyld i madrasser.
Spansk mos var underligt at røre ved. Det var tørt, hårdt og sejt. Vi kunne nemt hive det ned, fra et træ men det var svært at hive i stykker.
Bonustip
Beaufort er et rigtig godt valg, for en overnatning hvis du vil besøge Hunting Island på dit road trip gennem Lowcountry. Det er en af de byer, der ligger tættest på, der er et rimeligt udvalg til din overnatning og centrum af byen, er hyggelig med masser af muligheder for spisesteder.
Hvad syntes vi om road trip i Lowcountry
Vi var ret vilde med vores road trip i Lowcountry som var en smuk oplevelse. De gamle træer med mossen som hang ned fra dem, den uberørte natur og de hyggelige byer. Vi nød, at der var få mennesker, at der var vidder og at vi kunne opleve det spirende forår. Et område hvor Gud hersker, hvor der var kirker alle vegne og hvor vi ofte oplevede, at der var 3-5 meget velholdte kirker i små landsbyer med ganske få indbyggere. Et meget anderledes område, som gav os et helt andet indtryk af USA og hvor der også var meget fattigdom. Vi så på denne tur, adskillige steder hvor der blev delt gratis mad ud til trængende familier.
- Rejsetidspunkt marts.
- Læs også her vores 24 timer i Charleston.
- Læs her om vores rejseforslag road trip i Sydstaterne.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
6 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Så fint det verkar vara där. Vi hann aldrig besöka South Carolina under vår roadtrip förra sommaren, men däremot spenderade vi lite tid i North Carolina och jag vill så gärna åka tillbaka och uppleva mer av den delen av landet. Så fint!
Hej Helena, tak for hyggeligt besøg og kommentar 🙂
Der var så fint i Lowcountry, en rigtig god og hyggelig oplevelse. Vi var så positivt overrasket over hvor uberørt og smuk naturen var og det kan bestemt anbefales at besøge Lowcountry.
Jeg er da overbevist om, at du en dag kommer tilbage og får en masse gode oplevelser i South Carolina. USA bliver jo ved med at overraske og give masser af dejligt oplevelser.
/Annette
Wow, for noen grener på det gamle treet! Og fascinerende med mosen som henger ned fra trærne.
Hej Marianne, tak for besøg og kommentar 🙂
Ja, det var så imponerende det gamle egetræ. Jeg har aldrig set så stort træ før. Mosen gør at træerne ser lidt spægelsesagtige ud, ret specielt.
/Annette
Sikke et afvekslende landskab. Nogle steder virker der hyggeligt, andre steder nærmest spooky. Det må have været fascinerende at færdes rundt i. Jeg har ikke tidligere hørt om spansk mos. men den måde det hænger ned fra træerne på, får mig til at tænke på Harry Potter ha-ha.
Og egen – den er da helt imponerende. Der er ikke noget at sige til, at den har brug for noget støtte hist og pist.
Hej Kirsten, tak for hyggeligt besøg og din kommentar 🙂
Det var sådan en smuk og meget anderledes oplevelse, af køre rundt i det landskab, Kirsten. Ret imponerende, fordi der hele tiden var nye ting at se, efter hvert sving på vejen. Jeg har da set spansk mos men vidste egentlig ikke noget om det. Det er noget underlidt noget og lidt uhyggeligt som det hænger ned fra træerne. Ja, der er lidt Harry-Potter over landskabet.
Ja, den eg var da helt vildt. Den var blevet lidt skaden under en orkan men de havde reddet det meste af den. Haha ja, vi trænger alle til støtte når vi bliver gamle 😉
/Annette