Anmeldelse af Orbost Motel – Orbost, Australien
Anmeldelse af Orbost Motel som blev vores valg som overnatningssted. Det var lidt tilfældigt, at vi læste motellets rigtige gode anmeldelser på TripAdvisor. Vores efterfølgende undersøgelse, vækkede kun yderligere lyst til at have en overnatning på Orbost Motel, selvom selve området hvor motellet ligger, ikke var noget særligt.
Værelset
Vores værelse bestod af 2 kæmpe queen size senge, lille tekøkken med køle – fryseskab og skønt for os, som elsker kaffen, en espresso maskine (Nespresso) med tilhørende mælkevarmer. Selvfølgelig var der så god service, så der var selvfølgelig mælk i køleskabet. Der var skrivebord men stol, opbevaring som dog ikke var et klædeskab og et superlækkert badeværelse.
Udenfor havde hvert værelse, en lille bænk hvor vi kunne sidde og nyde udsigten til nytteplanterne.
Faciliteterne
Orbost Motel var et mindre motel, der lå lidt udenfor byen og var meget nyt. Uden at vi vidste, at der var noget der kunne hedde det, men Orbost Motel var faktisk et “boutiquemotel”. Det var meget lækkert og havde en helt speciel byggestil.
Der var på området, mulighed for at grille og der var et spabad som afhængig af årstiden, kunne benyttes. Beplantningen omkring motellet bestod af oliventræer og nytteplanter bl.a. chilier og tomater. Der var desuden mulighed for gratis vask, og fri Wi-Fi. Det var dog et Wi-Fi der dog ikke virkede fra udbyderen side, det meste af aften.
Anmeldelse af Orbost Motel
Osbort Motel leverede den indtil videre, bedste seng vi længe havde sovet i. Det hyggelige værelse og omgivelser må betegnes som boutique og var en rigtig god oplevelse. Vi fik desuden en rigtig god service, af det unge værtspar.
Samlet, og sat i forhold til at det var et motel og en anden placering og hvis internettet havde virket, ville det havde være tæt på topkarakter. Det skal også bemærkes, at Orbost Motel holder en lidt dyrere overnatnings pris, end andre moteller vi har besøgt.
Samlet giver vi 4 stjerner ud af 5 stjerner.
- Du kan her bestille dit ophold på ophold på Orbost [reklamelink]
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
- Ophold 1 nat.
- Læs her om alle vores oplevelser i Australien.
- Rejsetidspunkt maj.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com











