Anmeldelse af Loch Arch Motor Inn – Port Campbell, Australien

Anmeldelse af Loch Arch Motor Inn som er beliggende i Port Campbell. En lille by som ligger på kysten direkte ned til Sydhavet og der som by, ikke var noget særligt. Stedet gav muligheden for værelser med hav-kig, hvilket var en af årsagerne til vores valg af overnatningssted.

Check-in

Vi havde en virkelig dårlig check-in og fik rigtig dårlig service. Han var sur, uvenlig og vi fik den der oplevelse af, at vi virkelig kun var til besvær og forstyrrede ham. Han brugte dog lidt tid på en snak om de film vi kunne leje – hvilket vi var rimelig ligeglade med og ellers intet. Vi gik derefter forventningsfulde ned til vores værelse, i håbet om at det så overraskede os positivt.

Værelset

Vores værelse som var meget lille, indeholdt en dobbeltseng og en enkeltseng. Der var et lille tekøkken med et køleskab. Desuden var der et siddeområde, tv, opbevaring og et fungerende badeværelse, som ikke var noget særligt. Værelset var egentlig ikke særlig specielt eller lækkert.

Det bedste ved vores værelse, var terrasse med stole og hav-kigget. Her sad vi det meste af tiden imens vi ophold os på stedet, for værelset indbød slet ikke til at opholde sig i.

Anmeldelse af Loch Arch Motor Inn

Vores anmeldelse er desværre ikke særlig positiv. Motellet var skrabet, slidt og der var manglende og dårlig service. Den fri Wi-Fi fungerede slet ikke optimalt eller skal vi ikke bare sige – den fungerede ikke. Parkering lige udenfor værelset sammen med hav-kig var det eneste positive ved dette motel. Prisen i forhold til værelset hang slet ikke sammen. Samlet og på trods af dejligt hav-kig, giver vi ikke særlig mange stjerner.

Vi giver 2 stjerner ud af 5 stjerner.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.