Great Otway National Park i trætoppene – Victoria, Australien
Great Otway National Park i trætoppene, var en fed oplevelse. Når du kører ad Great Ocean Road kommer du meget tæt på Great Otway National Park. Her er der skabt en mulighed, for at du kan gå rundt i trækronerne “Otway Treetop Walk”. Det var selvfølgelig en oplevelse, vi gerne ville prøve.
Hvor ligger det
For at komme frem til Great Otway National Park, skal du påregnes en afstikker fra Great Ocean Road, på ca. 20 km. hver vej. En afstikker som var det hele værd. Her var der nemlig mulighed for at gå i trætoppene men der var desuden også muligheden for, at prøve en vild tur med en zip -ine noget af vejen. Hvis du vælger zip-linen, vil din indgangsbillet være noget dyrere.
Fakta om byggeriet
- Byggeriet tog 6 måneder.
- Gangbroerne er 600 meter lange.
- Der er brugt 120 tons stål.
- De kan bære 400 kg. pr. kvadratmeter.
- De kan modstå vinstød op til 280 km/t.
- De er lavet i Taismanien.
- Broen blev fragtet i 8 meter stykker.
- Der blev brugt en 90 tons mobil kran til opbygningen.
- Der bliver plantet nye træer hvert efterår.
Vores oplevelse af Great Otway National Park i trætoppene
Great Otway National Park i trætoppene, giver dig den fantastiske mulighed for, i en tempereret regnskov, at gå rundt i 25 meters højde blandt træernes toppe. Den samlede gåtur er på ca. 2 km, hvor de 600 meter er på gangbroer af stål.
Den første del af turen gik vi gennem skoven, så vandløb imens vi går nedad og nedad. Det var faktisk en rimelig stejl nedtur. Turen var smuk, fredfyldt og vi nød den.
Herefter kom vi så til gangbroerne og den store oplevelse, som vi havde glædet os til, kunne begynde. Det var ret vildt at gå oppe blandt trætoppene og kigge ned i skoven. Alt så bare så meget anderledes ud oppefra. Vi gik rundt på de mange broer, kiggede ind i skoven, op i skoven og ned – en meget spændende og utrolig smuk oplevelse.
De eneste lyde vi hørte, var vinden, bladenes raslen og fuglene ellers havde vi virkelig følelsen af, at være et med naturen. Et af de der unikke øjeblikke som vi altid vil huske.
De lange stålbroer, havde undervejs udsigtsposter og der var et tårn. Et tårn som vi kunne gå op i og dermed, få en endnu bedre udsigt over skoven.
Opdelingen af skoven
Heroppe fra gangbroen, kunne vi se hvordan skoven ligesom var opdelt i 3 forskellige niveauer. En ting, som vi slet ikke kunne se på sammen måde nedefra og op. Imens vi gik rundt, så vi også kæmpe eukalyptustræer og nød den dejlige duft fra træerne. De er bare ikke noget der dufter bedre. Der var mange speciale lysindfald og nogle steder var der helt mørkt og vi kunne høre alle lydende i skoven. En vild oplevelse!
Great Otway National Park i trætoppene
At gå rundt i trætoppene var en rigtig god oplevelse, som vi kun kan anbefale dig at prøve. Vi var rigtig glade for, at vi kørte den lille omvej og fik denne smukke naturoplevelse. Dette selvom Annette brokkede sig en del, da hun skulle gå op igen. Hold da op – lige så nemt det havde været at gå nedad den stejle sti, lige så hårdt var det at komme op igen. Puha der blev svedt!
- Entre: DKK 140
- Læs her læse vores rejseforslag road trip Australien.
- Rejsetidspunkt maj.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com