Anmeldelse af Mercure Gerringong Resort – Gerringong, Australien

Anmeldelse af Mercure Gerringong Resort hvor vi havde en overnatning. Vi skiftede efter en række motelovernatningen, til et mere rigtig hotel. Gerrringong ligger ca. 130 km. syd for Sydney. Skiftet fra motel til hotel, skulle desværre vise sig at være en dårlig oplevelse.

Anmeldelse af Mercure Gerringong Resort - Gerringong, Australien

Værelset

Mercure Gerringong Resort var et stort resort, beliggende et lille stykke fra havet. Værelset vi fik, var på 2. sal. Det var et stort værelse, med plads til to almindelige senge, fladskærms-TV, en hjørnesofa og et lille køkken. Der var et moderne badeværelse med masser af plads, som indeholdt et dejligt stort bruseområde.

Dermed stopper alt det positive også her. Værelset var mørkt og ikke særlig hyggeligt Der var bare hvide store vægge uden nogen form for udsmykning. Der var halv-dårlige senge og udsigten til naboens baghave var ikke særlig charmerende.

Anmeldelse af Mercure Gerringong Resort - Gerringong, Australien

Faciliteterne på Mercure Gerringong Resort

Der var to tennisbaner, desuden 2 swimmingpools, spa og en restaurant. Overhoved ingen mulighed for internet. Slet ikke noget og vi kunne ikke engang betale os fra det. Virkelig utroligt i år 2013, at have et så stort hotel uden nogen form for internet. En stor fejl, at vi ikke havde tjekket det, øv.

Anmeldelse af Mercure Gerringong Resort - Gerringong, Australien

Anmeldelse af Mercure Gerringong Resort

Stedet var meget lidt charmerende, upersonligt uden nogen form for hygge. Det var et hotel hvor vi overhoved ikke følte os velkomne og stemning på stedet, var direkte dårlig. Vi var derfor rigtig glade for, at det var et så kort ophold vi havde på dette hotel. Vi kan ikke give en god anmeldelse til dette sted. Det var virkelig et dårligt ophold og det med manglende internet trækker også meget ned.

Opdatering: Stedet har senere fået renoveret deres værelser og fået gratis internet. 

Samlet giver vi 2 stjerner ud af 5 stjerner.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Anmeldelse af Mercure Gerringong Resort - Gerringong, Australien

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.