Anmeldelse af Wains Hotel Dunedin – New Zealand‏

Anmeldelse af Wains Hotel Dunedin, som var det historiske hotel som vi tjekkede ind på. Hotellet var primært valgt ud fra den meget centrale beliggenhed. Selve bygningen var udvendig, en meget smuk renoveret bygning og hotellet havde da forsøgt, at bevare lidt af den gamle stil indenfor hvor de bl.a. havde bibeholdt den gamle elevator.

Anmeldelse af Wains Hotel Dunedin - New Zealand

Værelset

Vi fik tildelt et værelse på 5. sal. I værelset var der 2 senge, skrivebord, opbevaring og et tv samt badeværelset med badekar. Der var ingen “air con” men et varmeapparat og vinduer med udsigt til baggården.

I forhold til værelset generelt, var det historiske dog forsvundet og det var direkte kedeligt. Småt, upraktisk og den charme der kunne have været, var væk. Badeværelse, hvor vi skulle lave øvelsen med at bruse os i badekarret, var på grænsen til ubrugeligt. Det hele virkede også lidt nusset.

Annettes dyne var fyldt med pletter. Hun påpegede dette og hotels manager kom op på værelset. Dynen blev skiftet men bare til endnu en, fyldt med pletter. Til sidst fik vi tæpper i plastikposer, som skulle være kommet direkte fra renseriet. Ret klamt!

Anmeldelse af Wains Hotel Dunedin - New Zealand

Anmeldelse af Wains Hotel Dunedin - New Zealand

Anmeldelse af Wains Hotel Dunedin - New Zealand

Faciliteterne

I tilknytning til hotellet var der en bar og restaurant, med mulighed for morgenmad og aftensmad. Vi prøvede restauranten og fik nogenlunde mad til rimligelig penge. Der var 30 minutters fri internet i lobbyen, så det var faktisk ubrugeligt. Parkeringen skulle foregå på en tilfældig plads i en af sidegaderne, i nærheden af hotellet. Ikke noget vi var særlig trygge ved men vi havde ikke noget valg.

Anmeldelse af Wains Hotel Dunedin - New Zealand

Anmeldelse af Wains Hotel Dunedin

Wains Hotel Dunedin var det billigste af alle vores overnatninger i New Zealand og det var der nok en grund til – ca. DKK 500. Hotellet var klamt, nusset og beskidt. Bestemt ikke et sted vi kan anbefale. Der var så mange muligheder i dette smukke bygning, så det var ret ærveligt at de ikke havde udnyttet det. Beliggenheden fejlede dog intet.

Efterfølgende fortsatte hotellet den “gode oplevelse” med uberettiget, at trække NZD 18 fra vores kreditkort. En sag der efter en del mail korrespondance senere blev slettet.

Da vi ikke giver minus, bliver det til 1 stjerne ud af 5 mulige.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Anmeldelse af Wains Hotel Dunedin - New Zealand

Opdatering: Efter vores besøg har Mercure Dunedin skiftet navn til Wains Hotel Dunedin.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.