Annettes Rejseklumme: Oplever vi verden gennem en smartphone?
Oplever vi verden gennem en smartphone? Et spørgsmål jeg ofte stille mig selv, når jeg rejser rundt i verden. Bruger vi nu alt vores tid, på vores smartphone og de sociale medier? Bruger vi alt vores energi på, at fortælle og dele vores oplevelser med omverden? Har vi mistet evnen til at nyde og fordybe os i vores oplevelser?
Før i tiden
For ikke så mange år siden, var det vigtigste et lille kamera med film i og vores øjne, når vi tog ud i verden. En dyr proces, for dengang var film dyre, for slet ikke at tale om fremkaldelsen af filmene, som nærmest var ubetalelig. Den høje pris gav os en automatisk begrænsning, når vi tog vores billeder.
Det er der ikke længere! Kameraet er blevet digitalt og vi kan nu tage uanede mængder af billeder. For slet ikke at tale om, alle dem vi tager med vores smartphone. Billeder der i dag heldigvis kan tages, uden at vi skal tænke over prisen.
I dag
I dag bruger vi selvfølgelig vores kameraer, smartphones, mobiler, iPad eller andre elektroniske værktøjer til at forevige vores oplevelser. Oplevelser som vi derefter gemmer i vores eget fotoarkiv eller deler med verden via de sociale medier.
En deling til vores familie, venner og følgere på de sociale medier. Ikke fordi jeg har noget imod det, tværtimod. Andres billeder er bestemt med til, at inspirere mig og jeg nyder da at kigge på de fleste af dem, men har dette en pris? Oplever vi verden gennem en smartphone?
Er vi i nuet?
Er vi i nuet og er vi til stede i oplevelsen imens den sker? Nyder vi vores oplevelser eller er det rigtige billede og efterfølgende opslag på et sociale medie, vigtigere for os end vores egne oplevelser? Jeg tager selvfølgelig selv, som rejseblogger, mange billeder og deler dem på de sociale medier.
Jeg må dog indrømme, at jeg skal være meget bevist om ikke at lade de næste opslag på de sociale medier tage overhånd.
Jeg skal have en bevidsthed om at være i nuet, nyde mine oplevelser og fordybe mig. En bevidsthed om, at verden ikke skal opleves igennem en smartphone eller et kamera. At verden skal opleves med alle mine sanser og med min fulde opmærksomhed, uden et kamera eller en smartphone.
Har selfie kulturen taget overhånd?
Jeg bliver også lige nød til, at komme med et opråb. Jeg synes efterhånden, det er blevet en meget anstrengende oplevelse, at skulle besøge en populær attraktion. Så anstrengende, at glæden nogle gange forsvinder helt for mig. Jeg kan i årevis have glædet mig til at se en attraktion, et naturfænomen eller lign. og så sker det frygtede. GYS!!!!
Jeg oplever, at jeg bliver overfaldet af adskillige smartphones og kæmpe iPads, der nærmest står som en mur rundt om mig. Jeg får selfiestænger i hoved, hvis jeg da ikke allerede har været så uheldig, at falde over en af dem. Alt dette i anstrengelser og jagten på, det bedste billede fra stedet. Dette for at kunne opleve – se verden gennem en smartphone?
Det perfekte billede taget med din smartphone med dig selv i forgrunden og attraktion i baggrunden. En selfie kultur som efterhånden fuldkommen har taget overhånd. Et billede hvor personen og/eller personerne nu er blevet til en attraktionen, i stedet for selve attraktionen. Måske er det kun mig der har det sådan.
Jeg synes bare at attraktionen er meget mere spændende at kigge på, end personen i forgrunden.
Oplever vi verden gennem en smartphone?
Jeg spørger dig
- Har vi efterhånden glemt bare, at nyde en attraktion, naturen eller en oplevelse?
- Er selfie kulturen ved at tage overhånd?
- Oplever du verden gennem en smartphone?
- Du kan her læse mine andre rejseklummer.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
2 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Annette du har helt ret, det er ved at blive kvælende og omsiggribende overalt.
Jeg er selv meget insisterende med, at få det HELT rigtige billede, og jeg kan sagtens gå hen og blive en mokke, hvis det ikke lige lykkes – og SÅ skammer jeg mig..
Heldigvis får jeg hurtigt en dårlig smag i munden, at man behøver at være så anmassende og selvisk. Det er ikke derfor jeg rejser.
Det hænger i aller højeste grad sammen med, som du også er inde på, at det er blevet så let, og koster ingen penge at knipse løs..
Men jeg tænker også, at det er blevet utrolig vigtigt for vores kultur, at få flest mulige LIKES. Hvis man ikke har likes nok, er man jo ikke rigtig med.
De unge, der er vokset op i et evigt og altid vurderings samfund, dømmer ofte hinanden på likes, og vi ældre har fået et sjovt og let tilgængeligt legetøj, og vil gerne være med på den leg.
På mine rejser elsker jeg, at rejse langsomt, og netop fordybe mig i stedet og menneskene. Det får mig til, at være lidt mere i nuet, og opleve, uden linsen for øjet..
// Kirsten
Kære Kirsten, tak for hyggeligt besøg og din kommentar til debatten:-)
Hihi tror at jeg kender den med det rigtige billede og at du kæmper for det. Jeg kan ofte bruge rigtig lang tid på at alle mennesker forsvinder, så jeg kan få et lækkert motiv uden mennesker. Ikke lige altid noget der falder i god jord hos resten af selskabet, især den mindste bliver meget utålmodig.
Rigtig og en relevant vinkel, det med likes. Vi må være nogle gamle mokker:-) for vi har jo ikke selv brug for at blive beskæftiget ved at få likes. En kultur, som jeg har svært ved at forstå og synes egentlig at den er lidt sørgeligt. Skal ens selvværd virkelig komme fra sociale medier og den tilkendegivelse som du får på dem? En kultur hvor du hele tiden skal poste selfie billeder af dig selv, som derefter skal likes på samtlige sociale medier. Jeg forstår det overhoved ikke.
Det er dejligt at rejse langsomt, en ting som jeg stadig har svært ved. Jeg er meget utålmodig men har over årene lært, (Tore har lært mig det) at alt ikke skal ses og oplevelse, at det allerbedste er at have noget at vende tilbage til. I dag synes jeg at en kop kaffe, at værre i nuet og se på mennesker er så meget mere givende end en attraktion.
/Annette