Boganmeldelse: Hold kæft og rejs, af Thomas Veber

Har du en stille drøm om en længerevarende rejse ud i verden, men ser du kun dine begrænsninger, så skal du læse “Hold kæft og rejs”. Det er en bog, som på en behagelig og til tider provokerende måde, stiller spørgsmålstegn til dine egne undskyldninger.

Bog, Hold kæft og rejs

 

Udgivelsen af bogen

I november 2015 udgave Thomas Veber på sit eget forlag Ocean Dream bogen ”Hold kæft og rejs”. Bogen er ikke en guidebog eller almindelig rejselitteratur. Det er en håndbog til dig, der drømmer om at rejse ud i verden. “Hold kæft og rejs” beskriver en række spændende mennesker, som alle har haft modet til at rejse. De har holdt deres kæft og bare rejst ud i verden. Det er på længerevarende rejser enten på motorcykel, i bil, på cykel eller med egen båd.

Forfatteren

Forfatteren Thomas Veber har selv flere gange i livet, steget af ræset og rejst ud i verden. Thomas har blandt andet krydset Atlanterhavet i en sejlbåd, sejlet med sin familie rundt i Middelhavet i et år og kørt Europa tyndt på motorcykel. Forud for bogen, har Thomas brugt mere end 1.000 timer på at researche og interviewe. Alt dette for at skrive denne komplette håndbog til dig, som drømmer om at rejse ud i verden.

Bog, Hold kæft og rejs

Handlingen i hold kæft og rejs

“Hold kæft og rejs” vender tingene rundt og udfordrer os til at prioriterer. Det faste job og den faste indtægt, din nuværende livsstil eller dit manglende mod. Alt det som er medvirkende til, at du kun ser begrænsningerne, for at kunne udleve din rejsedrøm. Bogen giver også et indblik i, hvad forskellen egentlig er på at holde ferie eller at rejse? Et emne vi tidligere selv har skrevet om i indlægget: Ferie eller rejse?

Bogen giver dig en masse værktøjer til, at kunne komme i mål med dine rejsedrømme. Med sine mange tips i forhold til økonomi og projektplaner til din fremtidige planlægning. Den giver en masse indspark til, at du skal fokusere på dine mulighederne og ikke kun dine begrænsninger.

Eventyrerne

Imellem de til tider lidt tunge og mere teoretiske afsnit, bliver du også i bogen præsenteret for en masse eventyrer. Mennesker som alle har udlevet deres drømme og hvor de har gjort det at rejse til deres livsstil. Disse afsnit er varieret og beskriver deres tanker, krydret med en masse gode billeder. Undervejs bliver du også taget med ned på et detaljeret niveau, med udsnit fra deres dagbøger.

Bog, Hold kæft og rejs

Faktuelle oplysninger

En fin detalje i bogen, er sider med meget faktuelle oplysninger som f.eks. moms på både, told og immigration samt de mange gode citater, som dette af Benedicte Riis:

Jeg er sikker på at vi er beregnet til at flytte os meget mere, end banken og skattevæsenet, synes at vi skal.
Citat: Benedicte Riis, eventyrer uden fast bopæl.

“Hold kæft og rejs” er på trods af den provokerende titel rigtig god læsning. Bogen er for alle der i det indre, går med en drøm om en længerevarende rejse ud i verden.

Thomas Veber deler ud af alle sine råd og udfordrer os på vores prioriteringer. Det er tænkevækkende og måske kan bogen være, det sidste spark du mangler til, at du får modet og gør din drøm til dit eventyr.

Praktisk info

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.