Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Damplokomotiv gennem Harzen er en hyggelig, smuk og en god oplevelse for alle. Turen viser dig den enestående natur og slutter oppe på Bloksbjerg. Du oplever på turen de store skove, bjergene, broer, slugter og den er ren nostalgi.

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Vores tur til damplokomotivet

Efter en hyggelig morgenmad på vores hotel Hotel Theophano, hentede vi vores bestilte madkurv i receptionen og fandt vores bil. Herefter havde vi en køretur på en halv times tid til byen Wernigerode, hvor toget ville køre fra. Vi så frem til denne togtur, for vi synes det er super hyggeligt at køre med damplokomotiv. En ting som vi tidligere på året prøvede da vi var i Kühlungsborn.

Ankomsten til Wernigerode og stationen

VI fandt parkeringspladsen og stationen troede vi – næ der gik da intet tog herfra? Ok, efter lidt søgning og da vi havde spurt et par venlige tyskere, viste det sig at veterantoget gik fra et andet sted. Vi skulle ligesom bag den ”rigtige” station før vi fandt vores tog. Skønt nu var vi her – toget var der, nu skulle vi snart afsted.

Vi kiggede lidt på det smukke damplokomotiv. Det er da bare imponerende og smukt. Vi gik, ind i kupéen og fandt et par siddepladser på de hårde bænke – nu ventede vi bare på at toget skulle køre. Vi glædede os, til en tur med damplokomotiv gennem Harzen.

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Lidt fakta om damplokomotivet og jernbanenettet

Die Harzer Schmalspurbahnen, er et enestående jernbanenet på 400 km. som strækker sig gennem det østlige Harzen.

  • Det ældste damplokomotiv er en “Mallet” fra året 1897.
  • Strækningen har 400 broer og viadukter.
  • Der kører 17 damplokomotiver fra 1950erne, løbende over et år.
  • Der er 41 stationer og trinbrætter.
  • Jernbanestrækningen har været fredet siden 1972.

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Turen til Bloksbjerg

Vores lokomotiv satte i gang med larm og totalt indhyllet i damp, denne grå sensommerdag. Vi satte os til rette og nød det smukke sceneri, som der var lige udenfor vores vindue i kupeen. En rejse med damplokomotiv gennem Harzen som førte os gennem de dybe skove i Harzen, stejle bjerge, engarealerne og de små hyggelige landsbyer. En tur tilbage i tiden, langt væk fra den moderne trafik.

Vi nød det, kunne gå udenfor på den lille afsats, få vind i håret og se dampen fra lokomotivet som kæmpede sig op ad bjerget. Afslappende, anderledes og de 1.40 timer som turen tog, fløj afsted. Vi var nu fremme ved Bloksbjerg.

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Ankomsten til Bloksbjerg

Hvor var solen? Gik vi i skyerne? Ja, solen var der ikke men tunge regnvejrsskyer og desværre en ringe udsigt heroppe fra Bloksbjerg. Bloksbjerg som på tysk hedder Brocken ligger 1.125 meter over havets overflade og er Harzens højeste bjerg. Vi i Danmark forbinder det nok mest med Sankt Hans, bål og heksene som vi sender til Bloksbjerg. Bloksbjerg som lå i det tidligere Østtyskland, er i da et yndet udflugtsmål og er en del af Harz National Park.

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Brockenhaus Museum

Vi kunne skimte lidt bygninger heroppe på toppen. Bl.a. et hotel, et gammelt TV-Tårn og Borckenhaus Museum. Vi gik hen mod muset, hvor vi havde en aftale med museumsdirektør Christopher Lampert. Han mødte os ved indgangen og vi gik op på hans kontor. Vi varmede os med en kop kaffe, for det var koldt heroppe på toppen og nød hans fortælling om området.

Christopher Lampert fortalte:

Ikke underligt, at i ikke oplever klart vejr og kan nyde udsigten. Der er nemlig tåge heroppe på bjerget 306 dage om året.

Ellers fortalte Christopher, om den vejrstation som ligger heroppe på bjerget som indsamler data. At det TV-Tårn som er heroppe på bjerget, er det ældste i verden og at muset er populært især for skoleklasser. At folk tager til Bloksbjerg for at hike, enten fra toppen af bjerget eller fra en af de nærliggende byer og at hele Harz Nationalpark bruges til udendørsaktivitet.

Jeg spurgte Christoffer Lampert: Hvordan kommer i på arbejde? Tager i også toget?

Nej det ville tage for lang tid. Vi bliver opsamlet i den nærliggende by og bliver alle kørt herop i bil.

Efter en hyggelig snak med Christoffer, gik vi lidt rundt og kiggede på muset. Det blev vi meget hurtigt trætte af, det var faktisk ret kedeligt. Vi kiggede på regnen udenfor og besluttede trods denne, at tiden var kommet til at tage tilbage.

  • Åbningstider på muset: 9.30 – 17 hver dag.
  • Entreen: Vokse 4 Euro – Børn 2 Euro.

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Hjemturen

Selvom vi var kolde og våde, glædede vi os til vores hjemtur med vores damplokomotiv gennem Harzen. Vi fandt et par gode pladser, nød udsigten og fandt vores picnic kurv frem. Hotellet havde smurt lækre skinke/ost sandwich til os, lidt at drikke og frugt. Vi sad, herinde, i tørvejr i toget og nød vores frokost imens den smukke natur viste sig lige udenfor vinduet. Nogle gange helt klart og tydeligt andre gange indhyllet i damp fra lokomotivet.

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Damplokomotiv gennem Harzen – hvad synes vi?

Vi synes, at det var en rigtig god oplevelse. Hyggelig, smuk natur og en dejlig formiddag. Vi synes dog ikke at muset gav os nogen værdi, det var lidt for gammeldags, for mange glasmontrer og vi gik hurtigt død i det og gav op. En tur med damplokomotiv gennem Harzen, kan gøre af alle i alle aldre men det har også en pris. Vi synes, at det er meget dyrt og kan hurtigt blive en bekostelige affære for en hel familie.

  • Enkelt billet: Euro 27
  • Returbillet: Euro 41
  • Børn under 5 år gratis.

 

Damplokomotiv gennem Harzen – Tyskland

Denne rejse er lavet i samarbejde med Harzer Tourismusverband. Indhold, meninger og billeder er som altid helt vores egne.

#harz #harzmountains #exploreharz

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

  • Rejsetidspunkt august/september.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2017 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »