Den grønne Mount Rainier National Park – Washington, USA
Den grønne Mount Rainier National Park, har sit helt eget klima og der er masser af nedbør. I parken ligger den enorme vulkan og troner med sin gletsjer klædte hvide top. Der er frodigt, vandfald som vælter ned fra klipperne, et rigt dyreliv og masser af smukke udsigter.
Den grønne Mount Rainier National Park
Parken blev op oprettet i 1899, og den er en del af bjergkæden Cascades Mountains, som løber langs med Stillehavskysten. Mount Rainier som er hele 4.392 meter, stikker gevaldigt op og i det omkringliggende land, er der højder fra 490 til 4.300 meter.
Der falder utrolig meget regn i parken. Så meget regn, at der ofte kun er klart vejr hver anden dag om sommeren. Om vinteren falder der mellem 10-15 meter sne men der er også målt op til hele 28 meter.
På toppen af vulkanen, er der 25 gletsjere og her er også den største gletsjer i USA. Ellers er parken utrolig frodig, der er masser af vandfald, smukke udsigter, dale og enge. Der er et mangeartet dyreliv med bl.a. hjorte og bjørne som lever i de enorme skovområder.
I Mount Rainier er 77% bevaret, som vildmark og i 1997 blev parken udnævnt til at være et nationalt historisk landemærke. Der er nemlig 42 steder i parken som er registeret som historiske steder.
Vores tur til Mount Rainier National Park
Vi vågnede på vores lækre hotel og nød vores morgenkaffe med udsigt over Columbia floden. Derefter tog vi turen over den over 6 km. lange Mergel bro, over floden og derefter var vi i delstaten Washington.
Vi sagde farvel til vores trofaste vej langs Stillehavet, vej nr. 101 og forsatte ind i landet. Her kørte vi på white pass scenic byway som gav os smukke udsigter, masser af skov og vi begyndte at glæde os til vores besøg, i den grønne Mount Rainier National Park.
Ankomsten til den grønne Mount Rainer National Park
Vi så skiltet med parkens navn som hængte over vejen og vidste, at nu kom vi snart til et betalingsanlæg. Rigtig nok. Inde i det lille hus lidt længere fremme sad en venlig ranger og tog imod vores betaling.
Vi talte lidt med ham, fordi vi var lidt bekymret over gråvejret og desværre sagde han:
Vejret bliver ikke bedre inde i parken, især ikke når i kommer op i højderne.
Vi købte vores årskort og herefter var vi inde i parken og eventyret kunne begynde.
Vores oplevelse af Mount Rainier
Vi kørte ind i parken og frodigheden ville ingen ende tage. Der var træer overalt og nu forstod vi hvorfor Washington State bliver kaldt for
“The Evergreen State”.
Christine Falls
Vi havde kørt lidt tid og gjorde herefter et stop, da vi så noget vand som kom ned fra klipperne. ved en bro. Vi var nu kommet til et af de mange vandfald i parken, Christine Falls.
Vandfaldet som var smukt, med sine 21 meters fald ned mellem klipperne og under en bro. Efter en lille gåtur ned af den glatte sti, fik vi et endnu bedre udsyn til vandfaldet. WOW sikke en start vi allerede havde fået, i den grønne Mount Rainier National Park.
Narada Falls
Vi kørte lidt videre gennem skoven. Vejret var desværre ikke særlig godt. Skyerne hang tungt ned mellem klipperne men efter lidt tid, kom vi til det næste vandfald, Narada Falls. Vandfaldet er større og falder med hele 57 meter. Der var en parkeringsplads, hvor vi fik et godt udsyn til det men der var også en sti, så de var mulighed for at gå ned og se vandfaldet nedefra. Vi havde ikke lyst til at gå på den glatte sti, så vi nød bare synet oppefra hvilket også var nok for os. Sikke dog en start på vores besøg. Efter kort tid havde vi allerede set to smukke vandfald.
Paradise og besøgscentret
Vi havde i noget tid, kørt op og op ad den lille vej, som snoede og bugtede sig. Udsynet blev dårlige og dårlige, nu længere vi kom op. Ja, vi kørte vel nærmest i skyerne og det øsede ned.
Vi var nu oppe i 1.600 meter over jordens overflade og da vi så besøgscentret, måtte vi lige en tur derind. Vi talte med en ranger og spurgte:
Kan vi se den store vulkan i dag? Han smilede og fortalte at der var webcams oppe på toppen.
Herefter viste han på hans iPhone, et billede derfra og sagde: Det er hvad i kan se i dag.
Øv, vi havde glædet os til at se den hvide top af Mount Rainier men det blev da ikke i dag.
Vi fik stemplet vores nationalparkpas og derefter kørte vi videre.
Bonusinfo: Du kan for USD 10 købte et nationalparkpas og når du så besøger de forskellige parker, kan du på besøgscentret få et stemplet.
Udsigter, fugle og efteråret
Vi forsatte gennem skyerne, videre ind i parken. Da vi begyndte at køre nedad, lettede skyerne og vi fik en del fanatiske udsigter over bjergene, dalene og skoven.
Vi mødte en del fugle som nærmest virkede helt tamme. Den ene af dem satte sig på bildøren og var helt upåvirket af menneskerne (Tore og jeg) som stod helt tæt og gloede på den.
Det gik forsat nedad og det begyndende efterår, var nu tydeligt i den grønne Mount Rainier National Park. Den grønne farve på træerne var nu afløst af de gule og røde farver. Det var simpelthen så smukt. De tunge skyer, disen, klipperne og det gyldne farveorgie. WOW
Refleksionssøen
Et af højdepunkterne i parken er refleksionssøen. I den spejler Mount Rainier sig men ikke under vores besøg, desværre. Den eneste refleksion vi så, var træerne der spejlede sig i bilen, desværre
Hvad mener vi om den grønne Mount Rainier National Park
At besøge en nationalpark i USA, er altid en stor oplevelse. Det var det også at da vi besøgte Mount Rainier. Frodigheden, bjergene, vandfaldene og udsigterne var imponerende. Det er naturen når den er mest uberørt og smuk men….
Vi må da indrømme, at vi var lidt skuffet over at vi ikke kunne se den store vulkan med sin hvide top. En vulkan vi skiftede bekendtskab med, da vi for år tilbage besøgte Seattle. Her kunne vi se den enorme kæmpe, med sin gletsjer klædte top flere steder indefra fra byen. Vi var dog heldig senere på vores road trip, da vi så kæmpen på motorvejen ved Portland, hele 200 km. væk.
Vejret er vi jo ikke herre over og selv det ikke var med os, under vores besøg, var det helt klart en smuk oplevelse. Der er fordele og ulemper ved at rejse udenfor højsæsonen. Til gengæld havde vi parken næsten for os selv, i september måned. Der var ingen ventetid, ingen køer og der var plads på p-pladserne.
Praktisk info om Mount Rainier National Park
- Åbningstider: Hele året og hele døgnet.
- Entre: DKK 210 for en bil.
- Der er 4 besøgscentre i parken.
- Parkens areal: 956 kvadratkilometer.
- Højeste punkt 4.392
- Parken blev etableret i 1899
- Toppen af Mount Rainier kan ses på 160 kilometers afstand.
- Der er 25 gletsjere på toppen af Mount Rainer.
- 77% af parken er udlagt som vildmark.
- Parken har sit helt eget klima.
- Om sommeren er der kun klart vejr, hver anden dag.
- Det er et af de mest regn og snefyldte steder i USA.
- Der er 42 historiske steder i parken.
- Der er adskille campingpladser.
- Der er masser af vandrestier.
- Placering i den sydvestlige del af Washington.
Tips til dit besøg
- Husk de gode vandresko.
- Husk at tanke bilen inden du kører ind i parken.
- Husk mad og drikke.
- Mange (10.000) forsøger hvert år at bestige Mount Rainier men kun halvdelen når til toppen. Så vær forsigtig.
- Tjek de forskellige indgange til parken inden dit besøg. De har forskellige åbnings – og lukketider.
- Dele af parkens veje er lukket i vintermånederne.
- Hvis du kommer i højsæsonen, så forvent at p-pladserne er fyldte og kø-kørsel.
- Højsæson sommer.
- Du kan med fordel købe et årskort til alle nationalparker for USD 80
- Rejsetidspunkt september.
Her boede vi
Vi boede på det lille hotel Cowlitz River Lodge med 32 værelser. Det ligger i byen Packwood omkring 30 km. fra den grønne Mount Rainier National Park. Stedet var super hyggelig og vi havde et dejligt værelse med alt hvad vi behøvede.
Der var gratis parkering, Wi-Fi og morgenmad. Desuden var der om aften, et par glas gratis vin til gæsterne. Der var et receptions område med ild i pejsen og morgenmaden var ret god.
Vi var meget tilfredse med vores ophold, hvor der var en rigtig god service.
Stedet lå omgivet af smuk natur med bjerge og vi så masser af kronhjorte som gik og græssede i byen. Et sted vi bestemt godt kan anbefale.
- Du kan her bestille dit ophold på Cowlitz [reklamelink]
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
2 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Hvor er der smukt i Mount Rainier National Park, – også selvom vejret ikke helt var med jer. – og sikke flotte udsigter og fine vandfald. Jeg kan godt forestille mig, hvordan det må være at besøge nationalparken i klart, solrigt vejr. Tågen kan nu godt gøre noget rigtig fint for billeder, for de billeder I har taget, hvor tågen smyger sig hen over træer og bjergtoppe er kanon flotte.
Du har helt ret i, at man må være forberedt på dårligt vejr, når man rejser udenfor højsæsonen – det er også altid vores “problem”, men vi får jo nogle fantastiske oplevelser ud af det alligevel.
Tak for turen til Mount Rainier National Park 🙂
/Kirsten
Hej Kirsten, tak for besøg og kommentar 🙂
Det er nemlig så smukt i Mount Rainier. Vi var da helt pjattet med den natur 🙂
Ja, vejret betyder ret meget når man rejser især når det er naturoplevelser. Jeg vil dog give dig ret i af grå – og eller regnvejr også kan være smukt. Det giver et andet lys og ofte får man nogle mere dramatiske billeder som bestemt ikke betyder, at de er dårligere end dem man tager i solskin.
Åhh tusind tak for rosen, Kirsten. Den er jeg rigtig glad for 🙂
Ja der er fordele og ulemper, ved at rejse udenfor sæson. Vejret kontra menneskemængden. Jeg tror egentlig, at jeg fortrækker risikoen for dårligt vejr fremfor en menneskestrøm. Alle de mennesker “ødelægger” alligevel også evt. solskinsbilleder 😉
Velbekomme, fornøjelsen er helt på min side.
/Annette