Rejseforslag Road Trip – Det Nordvestlige USA

I dette rejseforslag road trip – det nordvestlige USA, vil du opleve storslået natur, imponerende kyster ved Stillehavet og aktive vulkaner. Køre blandt verdens højeste træer, se hvaler fra kysten og smukke vandfald. Her vil du få masser af oplevelser, se unikke ting og et andet USA.

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Hvordan kommer du til USA

Vi tog selv et direkte fly til San Francisco og det sammen gjorde vi hjem fra Los Angeles med Norwegian, i efteråret 2019. Desværre er disse ruter nedlagt men der er masser af andre muligheder.

  • Den hurtigste rute er med SAS hvor flyvetider er på omkring 11 timer og prisen uden bagage på omkring DKK 4.000.

Rejsen kan selvfølgelig gøres med andre selskaber, for billigere penge men med mellemlandinger.

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Dette skal du huske

  • Du skal for at rejse til USA have en godkendt ESTA som du skal søge om, minimum 72 timer inden din afrejse. Du kan her læse om hvordan du søger.
  • Du skal have en rejseforsikring der dækker i USA.

Oplevelserne er varieret, anderledes og de er for alle typer rejsende

I dette rejseforslag road trip – det nordvestlige USA, vil du kunne opleve de imponerende kyster ved Stillehavet. Se masser af fyrtårne, USA’s største havgrotte, besøge en glasstrand og kunne spotte hvaler fra kysten. Du ville kunne køre – og eller gå blandt verdens største træer, redwoods, se den enorme Columbia river og køre den legendariske og historiske Columbia river Highway.

Du vil komme tæt på vulkanerne Mount St. Helens og Mount Rainier, se masser af nationalparker og State parker. Se vestens svar på Niagara Falls som hedder Shoeshone Falls, den enorme saltslette Bonneville og USA mest ensomme nationalpark Great Basin. På Antelope Island kan du opleve bisonflokke og i spøgelsbyen Oatman, se alle æslerne og i Joshua Tree National Park  masser af kaktusser.

Du vil besøge hyggelige byer som Portland og Astoria eller gigantiske storbyer som Los Angeles, Salt Lake City og Las Vegas. Alle byer med deres unikke charme, seværdigheder og kultur. En koncert med verdens største kor i Salt Lake City, udsigtspunkter i Los Angeles, den evige fest i Las Vegas og stilheden på alle cafeerne i Portland.

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Varighed 24 nætter

Dette rejseforslag road trip i – det nordvestlige USA, kan gøres på omkring 3 uger og tager dig gennem 7 stater. Der er dog nogle strækninger som er lange og som med fordel kan deles op i mindre strækninger. Nogle strækninger er til gengæld korte, så der er tid til at stoppe op og nyde landskabet, vandre i det eller fordybe dig i seværdighederne.

Dette rejseforslag giver et indblik i de oplevelser som du kan få i det Nordvestlige USA.

Højdepunkterne: Den nordlige Highway 1 langs med Stillehavet, Redwood-giganterne, Mount St. Helens, Redwood National Park, Mount Rainier National Park, Antelope Island, Columbia River Highway, Shoshone Falls, Bonneville-saltslette, Great Basin National Park, Spøgelsesbyen Oatman, Joshau Tree National Park, Las Vegas og Los Angeles.

Vi kørte selv turen i september/oktober 2019 og fik oplevet en masse af USA som vi aldrig har haft før. Naturen og den stadig uberørte del i den nordlige del af USA, imponerende os. De hyggelige byer, havet, broerne og floderne, var for os rigtig gode oplevelser.

Vi elskede kombinationen af vild natur, ensomme veje og storslåede vidder. Dette i forening med storbylivet i Salt Lake City, Las Vegas og Los Angels. De mange modsætningsforhold med bylivet og naturen i nationalparkerne, nostalgien på Routhe 66 og i Oatman, gjorde dette road trip til en helt særlig rejse.

Vi havde på dette road trip, valgt at bestille en overnatning og ellers bestilte vi dem undervejs. Efteråret var et perfekt tidspunkt, at rejse i nordvestlige USA. Der var stadig varme i luften om dagen men aftenerne var der dog køligt.

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Rejseforslag Road Trip – Det Nordvestlige USA

Start San Francisco – slut Los Angeles.

Længde 5.000 kilometer.

  • San Francisco Oakland lufthavn (CA) – via Golden Gate – San Rafael (CA) 60 km. 1 time.
  • San Rafael (CA) – via Highway 1 – Fort Bragg (CA)252 km. 4 timer.
  • Fort Bragg (CA) – via Humbolt Redwood State Park – Eureka (CA) 214 km. 3 timer.
  • Eureka (CA) – via Redwood National Park – Smidt River (CA) 160 km. 2 timer.
  • Smidt River (CA) – Newport (OR) 344 km. 3.30 timer
  • New Port (OR) – Astoria (OR) 214 km. 3 timer.
  • Astoria (OR) – via Meglerbroen og Mount Rainer National Park – Packwood (WA) 450 km. 6 timer.
  • Packwood (WA) via Mount St. Helens vej 504 – Vancouver (WA) 300 km. 4.30 timer.
  • Vancouver (WA) via Historic Columbia River Highway – Nampa (ID) 672 km. 6.30 timer
  • Nampa (ID) – via Shoeshoe Falls – Salt Lake City (UT) 600 kilometer 5.30 timer
  • Salt Lake City (UT) – via Bonneville – Ely {NV) 400 km. 3,30 timer
  • Ely (NV) – via Great Basin National Park – Las Vegas (NV) 600 km. 6 timer
  • Las Vegas (NV) – via Oatman (AZ) – Launghlin (NV) 232 km. 3 timer
  • Launghlin (NV) – Palm Springs (CA) 350 km. 3.45 timer
  • Palm Springs (CA) – Los Angeles lufthavn (CA) 200 km. 3 timer.

Bonusinfo: Dette er kun de strækninger vi kørte. Vi var desuden på udflugter imens vi boede forskellige steder og vores samlet kørsel var på ialt 5.800 km.

Overnatninger på Road Trip Nordvestlige USA

Billeje

Vi valgte at flyve direkte til San Francisco, hvor vi derefter hentede vores lejebil i lufthavene. Herefter kørte vi en time og overnattede nord for San Francisco i byen San Rafael inden vi startede vores rejse nordpå. Vi afsluttede vores road trip med nogle dage i Los Angeles inden vi den sidste nat overnattede på et hotel, tæt på lufthavnen.

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Overnatninger

I dette rejseforslag road trip – det nordvestlige USA, havde vi valgt kun at bestille en nat, ved ankomsten. Vi planlagde et par dage på forhånd ellers kørte vi til vi ikke længere havde lyst. Vejret var også med i vores overvejelser og vores rute blev derfor lagt om et par gange. Det var ofte moteller og hoteller vi boede på og enkelte gange var det boutiquehoteller. Prisen varierede fra DKK 600 til DKK 1.400 pr. nat.

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Tips til Rejseforslag Road trip –  Det Nordvestlige USA

  • Dette rejseforslag road trip det nordvestlige USA, kan med fordel kører om for – og eller efteråret. Her er der ikke så mange andre turister.
  • Kør i god tid til lufthavnen i Los Angeles, der er ofte lange kører.
  • Hvis du skal besøge mere end 3 nationalparker, kan det betale sig at købe et årskort til alle nationalparker for USD 80, det gælder også til monumenterne.
  • Tøm bilen når du forlader den, især i storbyerne
  • Hvis du er i Salt Lake City en søndag, kan den gratis koncert med Tabernakelkoret.
  • Tjek altid vejet og om vejene evt. er lukket, især hvis du kører udenfor højsæsonen.
  • Afsæt tid til at opleve både San Francisco og Los Angeles.
  • Stop op langs Stillehavskysten og kig efter hvaler især ved Depoe Bay State Park er det nemt men kom tidligt. Der er ikke så mange p-pladser.
  • Tag afstikkere til nogle af de mange State Parker der ligger langs med kysten. De overrasker med masser af smukke udsigter.
  • Stop op ved Sea Lions Caves langs med Stillehavet og oplev USA’s største havgrotter.
  • I Fort Bragg kan du ud over glasstranden også opleve den historiske træbro.
  • Hvis tiden er knap og du gerne vil opleve redwood giganterne, så spring Redwood National Park over og brug tiden på Humbolt State Park. Her er der flest træer.
  •  Kør Columbia River Highway så tidligt som muligt for at undgå kø.
  • Kør helt op til Mount St. Helens men forbered dig på at det tager tid, da der er mange hårnålesving.
  • Bo evt. i centrum af Portland i stedet for i Vancouver. Byen er hyggelig og der er mange oplevelser i den.
  • Den lille by Packman kan anbefales som overnatningssted for oplevelser i Mount Rainier National Park
  • I Salt Lake City kan en tur ud til Antelope Island anbefales. Der er masser af bisoner.
  • I Palm Springs kan du se hvor Elvis og Priscilla boede da de var på bryllupsrejse.
  • Byen Ely er en god overnatingsby for oplevelser i Great Basin National Park.
  • I Palm Springs kan et besøg til Joshua Tree National Park.
  • På vejen til Palm Springs køres der på Routhe 66. Lav et stop ved det historiske motel og cafe Roy `s.
  • Køb evt. et nationalparkpas (USA 10). Herefter kan du på besøgscenteret, få stempel det når du besøger en park.
  • Launghlin har ud over at være en spilleby også kendt for sine mange outlets.
  • Når du kører til Oatman kan du enten vælge en længere asfaltvej eller den kortere jordvej. Jordvejen vil give dig smuk natur og masser af oplevelser.
  • Kør i god tid til lufthavnen i Los Angeles, der er ofte lange køer.

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Las Vegas

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Los Angeles

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Anbefaling

Dette rejseforslag road trip – det nordvestlige USA, kan vi helt klart anbefale dig at køre. Det er anderledes, der er ikke så mange turister og det viser dig det smukke nord. Naturen slog benene væk under os, Stillehavet var skræmmende, men smukt og der er virkelig mange parker i dette område. Vulkanerne, redwood giganterne, vandfald, floder, klipper, bjerge og saltsletten, gør dette road trip til noget helt særligt.

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

Inspiration og beskrivelser

Rejseforslag Road Trip - Det Nordvestlige USA

  • Rejsetidspunkt september/oktober

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 77 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejse:

Det store Sydafrika Roadtrip
– Blyde River Canyon, Kruger, Eswatini, Garden Route og meget mere

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center