Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst – USA

Hermed vores bud, på oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst i USA. Se de enorme redwoods, havgrotter, hyggelige byer og imponerende udsigtspunkter. Den barske kystlinje med klipperne, de enorme bølger, hvaler og masser af fyrtårne. En kystlinje som bestemt er værd at besøge og som giver dig, mange alsidige oplevelser.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst

De fleste oplever Stillehavskysten i USA, når de kører den legendariske Highway 1 i Californien fra San Francisco til LA eller omvendt. Der er dog også masser af oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst. Nord for San Francisco forsætter Highway 1 som senere bliver til Highway 101 og går gennem staterne Californien, Oregon og Washington. Her er der færre turister, der er mere uspoleret natur men der er lige så smuk deroppe, måske endda smukkere.

Kystlinjen tilbyder hvalspot fra land, havgrotter, søløver, imponerende strande og barske kystlinjer. Statsparker, fyrtårne og hyggelige fiskerbyer ligger side om side. Der er masser af imponerende broer og lidt inde i landet, kan de unikke redwoods ses. Vi vil tage dig med på en rejse og et road trip i de nordlige stater og fortælle om vores oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst med udgangspunkt i San Francisco.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Muir Woods National Monument – Californien

Kun en halv times kørsel fra San Francisco, lidt inde i landet, ligger Muir Woods. En mindre park hvor du kan gå rundt på træbroer og kigge på de gigantiske redwoods. Parken er lille men både smuk og hyggelig. Vi besøgte den en sen eftermiddag og havde stedet for os selv. Det var bestemt en god oplevelse, da vi var der for et par år siden.

Bonustip: Kom tidligt eller sent på eftermiddagen, for der er ikke mange p-pladser. Stedet har åbent året rundt og fra kl. 8 til solnedgang.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Point Reyes National Sea Shore – Californien

Du kører på den lille snoede Highway 1 langs med Stillehavet, når du starter sit road trip fra San Francisco. Du vil se den imponerende kystlinje og efter lidt tid, skal du dreje ind på halvøen til Point Reyes National Sea Shore. Her er naturen uberørt, der er barske kystlinjer, smukke strande og her vil du kunne opleve et historisk fyrtårn. Det står og passer på skibende og fra dette yderpunkt på kanten til havet, vil du nærmeste få en 360 graders udsigt til Stillehavet. Et helt fantastisk sted som vi besøgte for nogle år siden.

Bonusinfo: Fyrtårnet er kun åbent fra fredag – mandag.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Kystvejen og de små byer – Californien

Ud over de gængse oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst, er der masser af andre oplevelser. De små hyggelige kystbyer, giver dig masser af muligheder for stops undervejs. Her kan en søvnig by indhyllet i morgentågen udforskes, en lokal cafe hvor kaffen kan nydes eller måske du bare vil kigge på, hvordan livet leves. Vejen på Highway 1 er en smal ensporet (i hver retning) vej og det kan derfor give kø især når der f.eks. kommer en lastbil med et hus på som bliver eskorteret af politiet.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Point Arena Lighthouse – Californien

Ved kysten og byen Medocino ligger der et fyrtårn fra 1870. Det står smukt på kanten til Stillehavet og har både et lille museum og en gavebutik. Vi besøgte stedet en smuk solskinsdag og blev betaget at både fyrtårnet men bestemt også af beliggenheden. Men det er nu ikke den oplevelse der står stærkest i vores erindring, det var hvalerne.

For imens vi betragtede fyrtårnet på afstand, kiggede vi selvfølgelig på det smukke Stillehav. Vi kiggede og kiggede og troede vi så forkert men det gjorde vi ikke.

Havet var fyldt med masser af små springvand fra hvalernes udånding.

Hvor vildt var det lige? At stå inde på land og se hvaler. Vi har set hvaler før både ved Cape Cod og ved Gloucester men aldrig set dem fra land. Sikke en bonusoplevelse.

Bonusinfo: Fyrtårnet er åbent hver dag fra 10- 15.30 og entreen er DKK 50

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Glas-stranden ved Fort Bragg – Californien

Lidt længere oppe af kysten ligger MacKerricher State Park. Klipperne, strandene og det urolige hav tilbyder masser af naturoplevelser. Det som nok er det store trækplaster, er glas-stranden, som egentlig er en tidligere losseplads, men som i dag er fyldt med glas som er blevet slebet af bølgerne over årene. Vi oplevede på dette sted, både en meget smuk solnedgang og opgang.

Bonusinfo: Besøg stedet tidlig om morgen eller ved solnedgang. Tag også forbi den smukke historiske træbro i Fort Bragg.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Redwood-Giganterne avenue – Californien

Highway 1 forsætter lidt nord for Fort Bragg men slutter derefter. Nu begynder vejen at gå ind i landet og hedder nu 101 men der er stadig masser af oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst. Lige der hvor vejen ændrer sig fra Highway 1 til 101 kan du dreje fra ved ved Chandelier, Drive-Thru Tree. Her så vi en del redwoods og så bilerne køre igennem et af træerne.  Derefter forsatte vi til Humboldt State Park.

Humboldt State Park har den største forekomst, af de enorme redwoods som kan blive over 100 meter højde og kan opnå en diameter på 7 meter.

Det er nærmest uvirkeligt at køre den 50 kilometer lange Avenue of the Giants, hvor giganterne giver dig følgeskab.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Redwood National og State Park – Californien

Efter at have kørt lidt inde i landet, kommer 101 ud til kysten igen. Her ligger Redwood nationalpark. Den giver både mulighed for at opleve den smukke kystlinje men efter at bilen, havde en kravle tur op ad bjerget, dukker en smuk skov op. Den var fyldt med gamle redwoods, smukke åbne arealer og masser af udsigtspunkter. Her var der rig mulighed for at røre, stå ved siden af, omklamre og kigge op på de enorme træer. En park som vi ikke syntes tilbød den samme mængde reedwods som Humboldt State Park men til gengæld andre naturoplevelser.

Bonusinfo: Der er åbent 24 timer året rundt og der er gratis adgang.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Crescent City – Californien

Vi forsatte vores road trip op langs Stillehavskysten og ved et helt tilfælde stoppede vi ved Crescent City. Det skulle vise sig at være en god ide. Her i udkanten af byen ligger der nemlig et fyrtårn ude på en ø. Det er nu ikke et helt almindeligt fyrtårn men et historisk fyrtårn fra 1856.

Det som er meget specielt ved dette fyrtårn er, at du kun kan komme til det, ved lavvande fra fastlandet. Der er simpelthen en vej ud til øen hvor fyrtårnet står. Da vi besøgte stedet, var der højvande, vejen var under havet og vi kunne derfor ikke kommer over til det. Det ligger smukt omgivet af de forrevne klipper og selvom vi ikke besøgte det, var det en god oplevelse.

Bonusinfo: Fyrtårnet er åbent ved lavvande og der er adgang dagligt fra april til september mellem kl. 10-16

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Harris Beach State Park – Oregon

Turen langs Stillehavet forsatte og vi forlod Californien. Selvom vi nu var nu kommet til delstaten Oregon, forsatte nye oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst. Ved et tilfælde, så vi et skilt som viste vej til en State Park og vi drejede fra. Det var en rigtig god ide for sikke en udsigt, vi her fik oplevet. Vi var omgivet af grøn natur, solen skinnede på Stillehavet og bølgerne slog ind mod klipperne. Her blev både kaffe og udsigten nydt.

Bonusinfo: Åbent året rundt og der er gratis entre.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Myers Creek Beach – Oregon

Længere ad vej 101, måtte vi simpelthen stoppe. Her ved Myers Creek Beach mødte vi havet, sorte klipper og den 3 kilometer lange sandstrand. Stranden var smuk med klipperne som var kastet tilfældigt i havet. En perle, som ligger langt væk fra byerne og hvor vi nød den smukke natur.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Umpqua Lighthouse State Park – Oregon

Længere oppe langs kysten ligger der endnu et fyrtårn, Umpqua Lighthouse State Park

Stedet er en del af det enorme område: Dunes National Recrektion Area. Vi så også mange af de enorme sandklitter på vores rejse som området er kendt for. Vi valgte at dreje fra 101 for at se fyrtårnet. Det oprindelige fyrtårn fra 1857 kollapsede og det nye stod opført i 1894. Fyrtårnet er fint men udsigten til Stillehavet var meget mere imponerende.

Bonusinfo: Fyrtårnet kan besøget fra april til september. De guidede ture tager 40 minutter og koster DKK 50

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Newport – Oregon

Kystlinjen og byerne langs Stillehavet ved Oregon, er præget af broer. Det er også tilfældet i Newport. For at komme til byen, passerede vi en af de gamle jernbroer og derefter var vi i byen. Vi var lidt på opdagelse i byen og startede med at se solnedgangen over Stillehavet. Herefter gik vi rundt i den historiske bydel og fandt et hyggeligt spisested. Dagen efter, var det desværre øsende regnvejr men en tur ned fordi havneområdet, som virkede rigtig charmerende og dermed et kig til broen, fik vi da gjort. Derefter forsatte vi vores road trip.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Sea Lions Caves – Oregon

Lidt udenfor byen Florence gjorde vi et stop. Vi stoppede da vi så en søløve, ved et hus og vidste med det samme, at det måtte være der. Her ved søløven ligger nemlig USA største havgrotter som vi gerne ville besøge. Vi parkerede bilen, gik ind i gavebutikken og betalte.

Herefter gik vi på stierne som der var langs med klippekanten. Udsigten var smuk, klipperne barske og bølgerne slog ind mod dem. Vi kunne heroppe fra, se fyrtårnet i baggrunden og snart var vi fremme ved en elevator. Den tog os 60 meter ned i dybet og med et, var vi nede i mørket.

Der var lavet en udstilling som fortalte om havgrotterne som er helt unikke. Vi fik kig til en af dem, kiggede lidt på udstillingen og tog derefter op igen.

Hvad mener vi om Sea Lions Caves?

Det var en sjov oplevelse og en imponerende elevator som det også tog 3 år at bygge. Selve grotten var ok men naturen i området, kigget til fyrtårnet og lyden samt synet af søløverne på klipperne, var en meget bedre oplevelse.

Bonusinfo: Entre DKK 100. Åbningstid hver dag fra 9-16

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Depoe Bay State Park – Oregon

Vi startede vores morgen med at forsætte vores rejse, op langs Stillehavets kystlinje. Vejret var ikke med os. Der var gråt og det øsede ned. Da vi nåede til Depoe Bay, gjorde vi et stop. Bugten ligger helt op til vejen og der var selv på denne regnfulde morgen, masser af mennesker.

Hvad lavede alle disse mennesker dog ude i regnen? De kiggede efter hvaler.

Stedet er et af de bedste steder at spotte hvaler og vi stod ud af bilen og gjorde som alle de andre. Gloede ud på det grå Stillehav og intet skete. Vi stod længe og gloede, blev våde i regnen og gav op.

En kop kaffe blev købt og vi gav det en chance til. Så skete det. Nu begyndte vi at se de små vandfald som opstår, når hvalerne udånder. Lige med et var alt om regn, gråvejr og kulde glemt og vi var solgt. WOW det var vildt at stå på inde landjorden og se hvalerne ude i havet.

Bonusinfo: Der er ikke særlig mange p-pladser, så kom enten tidligt eller sent.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Pacific City – Oregon

Selvom vi hovesaglig kørte på 101, tager vi altid en afstikker hvis vi ser et skilt med scenic detour. Vi har ofte oplevet, at vi så dermed får overraskende naturoplevelse. Det gjorde vi også, da vi så et skilt ved Pacific City. Vejen var smuk, der var hyggelige landsbyer og til sidst endte vi nede ved stranden.

Her så vi nogle af de enorme sandklitter som Oregon er kendt for, de lokale som gik tur på stranden og et usædvanligt stille Stillehav.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oswald West State park -Oregon

Lidt syd for Cannon Beach, ligger Oswald West State Park direkte ud til Stillehavet. Der er utallige vandrestier, masser af lækre strande og der er ret mange muligheder for camping. Vi var nu ikke inde eller retter nede i parken men nød den fra de mange udsigtspunkter som der var langs med vejen. Der var smukt og hvis vi kommer forbi en anden gang, skal den udforskes.

Bonusinfo: Den er åben hver dag fra kl. 7-19.30 og der er gratis adgang.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Astoria – Oregon

Vi kunne ikke komme længere ad vej nr. 101, da vi kom til byen Astoria. Det er den ældste by i Oregon og den ligger på den sydlige bred af Columbia-floden, lige der hvor den mødes med Stillehavet. Denne havneby er superhyggelig og lidt anderledes end andre amerikanske byer. Stemningen var nærmest lidt europæisk.

Udover at der var masser af fiskerbåde og forskellige transportskibe, var det Megler broen som var det mest markante i byen. Megler broen som er fra 1966 går over Columbia-floden. Broen er hele 6,5 km. lang og har været vist i adskillige film. Desuden er der en statsgrænse midt på broen. Det vil sige, at når du kører over broen, vil du forlade Oregon og køre ind i delstaten Washington.

Her boede vi i Astoria

En af vores mange gode oplevelser, ved den nordlige Stillehavskyst, var vores ophold på Hampton Inn and Suites Et super lækkert hotel med direkte beliggenhed ned til floden. Udsigten kunne vi sidde og nyde fra vores altan, samtidig med at vi kunne høre alle søløvernes gøen. Området var charmende og fredeligt med udsigt til alle fiskerbådende. Herfra havde vi også en rigtig fed udsigt til Megler-broen.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

South bend – Washington

Vi fortsatte vores road trip og kørte over Megler broen. Efter at have passeret broen, var vi i delstaten Washington. Vi fortsatte herefter op langs kysten på vej nr. 101. Den drejede lidt ind i landet og næsten der hvor den sluttede gjorde vi et stop, da vi så en østers. Vi var nu i South Bend som kaldes for:

Oyster capital of the world

Et område som ligger tæt på Stillehavet ved Willapa floden. Vores spot på vejen, viste sig også at være verden største østers og ved siden af den, var der en stor østers fabrik. Vi gik ind på den hyggelige cafe som lå lige ved siden af. Efter at have købt vores kaffe, sad vi og nød den med udsigt til floden. Herefter sagde vi farvel til Stillehavet, vej nr. 101 og kørte ind i landet.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Hvad mener vi om vores oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst

Vi havde en helt fantastisk tur og selvom vi elsker Highway 1 fra San Francisco til Los Angels, blev vi ikke skuffet over den nordlige del. Der var så mange og mangeartede oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst. Statsparkerne lå nærmest side om side og ventede på vores besøg, der var utallige fyrtårne, hyggelige små byer og endeløse smukke strande.

Vi nød at der var så få turister, at vi virkelig kunne spotte hvaler fra kysten og at et lille smut ind i landet, gav andre naturoplevelser. At køre langs kysten i de nordlige stater var og er bestemt en rigtig god oplevelse og helt på højde, hvis ikke bedre, end den klassiske Hihgway 1

Bonusinfo: Dette var bare et udpluk, af de oplevelser som der er ved den norligelige Stillhavskyst.

Oplevelser ved den nordlige Stillehavskyst - USA

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center