En guide: Flybillet til jorden rundt, det er billigere end du tror
En guide: Flybillet til jorden rundt, det er billigere end du tror. Har vi ikke alle haft drømmen? Drømmen om at rejse jorden rundt og ikke kun ud i verden. Din drøm om, at rejse jorden rundt, kan faktisk godt gå i opfyldelse og det til en overraskende rimelig pris. Vi har derfor lavet en guide til flybillet jorden rundt.
Udbyderne af flybilletterne
Udbyderne af flybillet til jorden rundt, er de forskellige flysammenslutninger, hvor Star Alliance, One World, Global Explorer og Skyteam er nogle af de største. Denne flybillet giver dig adgang til, at flyve med de selskaber der er tilknyttet den sammenslutning, som du vælger at købe hos.
Prisen afhænger typisk af, hvor mange miles – altså hvor mange kilometer – du har lov til at flyve, hvor mange stop – segmenter, du vil have undervejs og hvilken prisklasse på flyet du vælger at købe billetten til.
På de forskellige flysammenslutningers hjemmesider, har du muligheden for at se, hvilke regler der er for flybillet til jorden rundt og de forskellige kombinationsmuligheder, der kan vælges. Hjemmesiderne har også lavet forskellige værktøjer, som giver dig muligheden for at planlægge din egen rute. Her kan du se om flyet er ledigt, får en samlet pris og bestille alle dine flybilletter i en samlet pakke.
Star Alliance
Vi har udvalgt flysammenslutningen Star Alliance, hvor vi vil prøve at give et konkret eksempel. Billetten hedder “Round the World” (forkortet RTW) og bliver udbud på tre niveauer med i alt 17 forskellige muligheder. Bare for en sammenligning, er omkredsen på jorden 24.900 miles målt ved ækvator.
Du kan hos Star Alliance vælge imellem 28 luftfartsselskaber, der hver dag udbyder mere end 18.500 flyvninger til 1.330 lufthavne i mere end 192 lande. En guide: Flybillet til jorden rundt, det er billigere end du tror, vil give dig overblikket.
Grundlæggende regler
- Rejsen skal starte og slutte i det sammen land.
- Rejsen skal fortsætte i samme retning enten østpå eller vestpå.
- Det er tilladt at zigzagge indenfor sammen kontinent.
- Atlanterhavet og Stillehavet må kun krydses en gang.
- Et stopover på mindst 24 timer, skal foretages mindst tre gange og kan maksimalt gøres 15 gange.
- Børn i alderen fra 2 år til 11 år betaler 75% af voksenprisen.
- Spædbørn under 2 år kun 10% af billetprisen.
Tips til planlægningen
Vi har delt søgningen op i steps, men der er lige et par tips vi vil give dig med på vejen, inden du starter din planlægningen og bruger en guide: Flybillet til jorden rundt, det er billigere end du tror.
- Det gør planlægningen nemmere, hvis du kender bynavnet i det land du vil besøge. Der er nemlig ikke søgemuligheder i værktøjet.
- Du kan imellem destinationer trykke på ikonen med bilen, hvis du ikke vil flyve en strækning. F.eks. hvis du lander i San Francisco og gerne vil på road trip, for herefter at tage et fly fra Chicago videre til en ny destination.
- Du kan nederst til højre i planlægningsværktøjet hele tiden holde øje med, hvor mange miles du har brugt og se hvor mange du har tilbage.
- Du kan nederste i planlægningsværktøjet løbende se, hvor mange stopover du har brugt og hvor mange du har tilbage.
- I dette eksempel har du 16 segmenter og du kan i planlægningsværktøjet se, hvor mange du har brugt og har tilbage.
- Husk at hvis det ikke er direkte fly tælles der 1 segmentet for hver mellemlanding, så dermed får du hurtigere opbrugt dine flyvninger, hvis der ikke er et direkte fly.
- Ofte er de mørkeblå firkanter direkte fly, så dem skal du fortrække i din søgning.
- Overvej om det ikke økonomisk er billigere at købe en anden billet, til en destination, i stedet for at bruge et af dine segmenter. F.eks. hvis du vil fra en storby ud på en lille ø og tilbage igen til storbyen for at flyve videre. Her kan det måske bedst betale sig at købe en anden billet ,ved siden af.
- Du kan opleve at der kan fremkomme en fejlmeddeles. Det er ofte fordi Star Alliance ikke kan beflyve dit ønskede valg eller du har for mange mellemlandinger.
Step 1
- Vi har valgt økonomibillet.
- Du kan tilgå RTW billetten ved, at klikke her.
- Herefter kan du vælge, hvilken klasse og hvor mange passager der skal med.
- Du har i dette eksempel 16 segmenter – 15 stopover og 39.000 miles.
Step 2
Nu skal du vælge din rejserute. Du kan enten vælge at skrive byerne i den lille boks eller finde byen på kortet. I rejseeksemplet til denne jorden rundt billet har vi forsøgt, at ramme 6 kontinenter og har valgt denne rute:
- København (Danmark) – Cairo (Ægypten)
- Cairo (Ægypten) – Bangkok (Thailand)
- Bangkok (Thailand) – Singapore (Singapore)
- Singapore (Singapore) – Tokyo (Japan)
- Tokyo (Japan) – Auckland (New Zealand)
- Auckland (New Zealand) – Sydney (Australien)
- Sydney (Australien) – Honolulu (Hawaii)
- Honolulu (Hawaii) – San Francisco (USA)
- San Francisco (USA) – Port of Spain (Trinidad og Tobago)
- Port of Spain (Trinidad og Tobago) – New York (USA)
- New York (USA) – København (Danmark)
Forbrug i nedenstående eksempel
- 12 segmenter
- 10 stopover
- 35.280 miles
Du kan selvfølgelig vælge lige præcis den rute, som er bedst for dig og dette forslag kan gøres meget mere optimal, så du får det fulde udbytte af alle segmenterne, stopovers og alle de miles, som du har til din rådighed.
Herefter vil du skulle gå videre og får en ca. pris, som i dette her tilfældet er DKK 30.955
Step 3
Nu skal du vælge flyafgange og det kan være en god idé at kigge på andre datoer, hvis du umiddelbart ikke kan finde et direkte fly eller kigge efter en lufthavn i nærheden af din ønskede destination, hvor der flyves direkte til.
Du vil også i din udvælgelse af fly kunne se at de direkte fly. Som regel har de en helt mørkeblå farve og dem med mellemlandinger er lyseblå.
Du har nu booket alle dine flyvninger og i dette eksempel var der fem steder, hvor der var mellemlandinger, hvilket har ændret det samlede antal.
- Miles til 36.197, segments er steget til 15 og 9 stopover.
Step 4
I det næste billede bliver der tjekket for om alle pladserne er ledige i dine valgte flyvninger og den endelige pris vil fremkomme, som i dette tilfælde nu er DKK 30.573
Step 5
Herefter vil alle dine 15 flybilletter fremkomme, det eneste du mangler er at udfylde kontaktinfo og betale.
Nu kan du bare glæde dig til, at udleve din drøm og rejse Jorden rundt.
Vores erfaring
Vi prøvede selv Star Alliances jorden rundt billet i 2013. Vi blev glædelig overrasket over, hvor meget flyvning vi egentlig fik for vores penge. Ja, selvfølgelig er DKK 30.000 mange penge, men hvis du sammenligner med en returbillet til f.eks. Sydney som hurtigt løber op i Kr.7-8.000, får du med en RTW billet rigtig meget for pengene.
Du får faktisk 15 flybilletter og rejser jorden rundt, for det beløb. Det vil ikke kunne lade sig gøre, hvis du bookede billetterne enkeltvis. Der er yderlige en ekstra bonus ved RTW billetten. Vi optjente på vores tur, så mange bonuspoint, at vi under turen fik et guldkort med alle de fordele det medfører samt den bonus at det var gyldig i et år.
Vores optjente bonuspoint blev senere brugt til en returbillet til San Francisco i USA. Vi skulle kun betalte skatter og afgifter af billetten.
Dette var bare et eksempel fra Star Alliance, hvor vi har lavet denne guide: Flybillet til jorden rundt, det er billigere end du tror men de andre store flysammenslutninger tilbyder også jorden rundt billet. Her kan reglerne dog være anderledes.
Vi håber at vi har givet dig et indblik i disse “Round the World” billetten og at en guide: Flybillet til jorden rundt, det er billigere end du tror har hjulpet dig. Billetterne opdagede vi selv ved et tilfælde og måske er drømmen om at rejse jorden rundt meget billigere end du troede.
Vi håber, at vi har inspireret dig til at rejse Jorden rundt.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
18 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Mange online søgemaskiner har faktisk også funktionen multicity, hvor man også kan sammensætte sin jordomrejse. Så flyver man dog ikke nødvendigvis med samme sammenslutning af flyselskaber, men det kan godt blive billigere end jeres eksempel, så man kunne jo overveje at slå vejen forbi flere steder for at se hvor man kan få det bedste tilbud 🙂
Hej Tine tak for dit besøg og din kommentar 🙂
Enig mange søgemaskiner har mulitcity og dengang søgte vi flere forskellige steder og de billetter vi fandt var 200% dyrere end dem vi endte med at købe. Vi løb også ind i et andet problem. Disse søgemaskiner havde ikke muligheder for at fremsøge så mange destinationer, som vi havde brug for. De fleste billetter er jo enkeltbilletter og det gjorde jo, at de var ikke var til at betale. Så jeg tvivler meget på at det kan gøres billigere men enig man skal da altid undersøge flere steder.
Der er jo den fordel når du er loyal mod en flyalliance at du optjener bonuspoint. Så selvom du skal betale 30.000 kr. for disse billetter, optjener du bonuspoint nok et en senere oversøisk flyvning, hvor du kun skal betale skatter.
Du opnår en status som giver dig fordele som f.eks. kan være ekstra bagage, lounge adgang og Maria har med sit guldkort blevet opgraderet til business på 4 oversøiske flyvninger.
Jeg tror også at det kommer an på destinationerne og ja sikkert også flere destinationer 🙂
Helt sikkert, det er da også lækkert at få samlet alle sine miles et sted og fordelene er da klart værd at tage med i sine overvejelser 🙂
Jeg synes bare, at man skal tjekke forskellige steder og så vælge de billetter, som man synes passer bedst til ens behov 🙂
Måske er det multicity, star alliance eller måske er det faktisk et rejsebureau som er billigst ? da jeg skulle jorden rundt var det billigst at booke ved et rejsebureau end hvis jeg bookede selv og jeg fik endda to overnatninger og et visum til Cuba oveni den billigere flyrejse 🙂
Hej igen Tine,
Det lyder da dejligt at du fik lidt ekstra for pengene. Tror nu, at vi hvis vi nogensinde får muligheden igen, at vi ville booke billetterne igennem en flyalliance, for vi satte stor pris på alle de ekstra fordele der var/er.
Hej igen Tine 🙂
Vi er da helt enige om at man selvfølgelig skal tjekke andre steder. Formålet med indlægget, var ud over det var efterspurt, egentligt at fortælle om at disse billetter eksistere.
Som vi skrev var det et tilfælde at vi opdagede at der var mulighed for at købe disse billetter.
Det synes jeg også er rigtig fedt, at I laver. Der er sikkert mange, som ikke har hørt om dem før og så er det rigtig lækkert, at I ikke blot fortæller dem det, men også viser dem hvordan man bruger værktøjet 🙂
Jeg tænkte bare, at det kunne være, at de så heller ikke lige kendte til multicity funktionerne, det var derfor at jeg nævnte dem, så de har mulighed for evt at tjekke begge dele 🙂 men uanset hvad, så er jeg sikker på at der er mange som kan bruge dette indlæg ?
Hej igen Tine 🙂
Enig mulitcity er et super værktøj, som tit kan anvendeles til flere flyvninger, så tak fordi du nævnte det. 🙂
Hvor langt er opholdet de forskellige destinationer.spørgsmål til Maria.Og hvor lang tid var i afsted.hvad var jeres leveomkostninger .
Hej Jacob, tak for dit besøg og din spørgsmål.
Det var forskelligt og meget blandet. I USA var vi i 5 uger, Kina en uge, 3 uger i New Zealand, 14 dage i Australien og 14 dage i Thailand. I storbyerne fra 3-6 dage. En uge på Cook Island og Hawaii. Jeg vedlægger et andet indlæg med vores rute: LINK
Jeg forstår ikke spørgsmålet om Maria, men hun rejste med os til Kina tog tilbage til Danmark. Mødte os i Las Vegas og rejste rundt med os derovre i en måned.
Omkring leveomkostninger der ingen korte svar. I Asien kan du leve meget billigt for 100 pr. person pr. dag. I Oceanien er der dyrt og du kan nemt bruge 5-600 pr. dag.
Håber det hjælper dig.
Hilsen Annette
Dejligt indlæg! Jeg har aldrig tænkt over at der findes en decideret flybillet til jorden rundt. Jeg har altid tænkt at det var noget man skulle ligge og rode med selv, og en masse individuelle bookinger.
Har I selv brugt det? Og hvor valgte I at rejse hen?
Tak for dit besøg og din kommentar, Katrine
Dejligt at vi kunne fortælle dig om det. Det var også ved et tilfælde at vi selv fandt ud af at disse billetter eksisterede.
Ja vi brugte dem i 2013 hvor vi rejste jorden rundt.
Vi har skrevet et indlæg om vores rute som jeg lige smider et LINK
Oj, dette visste jeg ikke at man kunne kjøpe. Er det sånn at man må bestemme seg for destinasjonene på forhånd eller kan man booke underveis når man er på reise. Sånn i tilfelle man endrer planer for eksempel og vil til en helt annen destinasjon. Tusen takk for et supert tips!
Tak for dit besøg og din kommentar, Elisabeth 🙂
Godt at vi kunne fortælle dig om det. Ja, det var jo også et tilfælde, der gjorde at vi fandt ud af at sådanne billetter eksisterer og vi er glade for at kunne dele det med dig 🙂
Ja desværre, det bliver betragtet som en billet selvom det jo egentlig er mange, så man booker jorden rundt billetten på en gang. Du kan godt ændre din billet men det er så vidt jeg ved kun til en anden afrejse dato og så kommer du ind i gebyr junglen. Mener at det koster 100$.
Det var da så lidt, kun glad for at du kunne bruge det og håber at du en dag vil bruge det 😉
Hejsa. Faldt lige over jeres blog.
Jeg er ved at planlæggen en tur for familien. Syntes dg det koster 60000-70000 🙁
Ville gerne fra Danmark-New york ca 1 juli.
NY-LAs Vegas 8 juli.
Køre til Loa Angelas.
Los Angelas- Fiji ca 19 juli.
Fiji- Brisbane ca 26 juli
Brisbane-DK ca 30 august..
Måske I kan hjælpe 😀
Hej Louise, tak for dit besøg og din kommentar 🙂
Øv det lyder dyrt. Jeg har lige prøvet at kigge men med den PCèr jeg har med, kan jeg ikke lige få det til at fungere. Jeg er i Thailand de næste 3 uger, desværre.
Når du ikke skal have flere stop end dem du beskriver, håber jeg da ikke at det kan blive så dyrt.
Det der er vigtigt i din søgning, at du tager direkte fly i stedet for en masse mellemlandinger – for det koster. Måske er det bedre at flyve til f.eks. Phoenix – køre til Las Vegas og derefter til LA.
På denne rute du gerne vil flyve er der f.eks ikke direkte flyvninger fra LA til Fiji eller fra Fiji til Brisbane. Ligesom der heller ikke er på hjemturen som jeg husker det. Så måske billigere at købe en indenrigsflyvning fra Brisbane til Sydney eller fra Fiji til Brisbane osv.
Med de steder du gerne vil hen, tænker jeg at Oneworlds jorden rundt billetter måske er et bedre valg. Hvis du ikke selv har mod på at finde billetterne, så find et rejsebureau som kan hjælpe dig. F.eks. Jysk rejsebureau – de er som regel gode til at finde billige billetter.
Håber det hjælper lidt ellers må du vende tilbage men jeg er først tilbage i Danmark igen omkring midten af maj.
De bedste hilsner Annette
Tusind tak for at du har taget dig tid til at svare 😊
Vi prøver faktisk at imigere til Australien, men det er godt nok svært 😨😨
Der er direkte fra Los Angeles til fiji og fiji- Brisbane, men nok bare ikke her.
Jeg må se hvad de forskellige rejse bureau siger😊
Nyder ferien 😊
Hej igen Louise, selvfølgelig vil jeg svare dig 😉
WOW hvor spændende, det forstår jeg godt det er bestemt et dejligt land. Men jeg er ikke i tvivl om at der er svært. Held og lykke med det 🙂
Ja, enig der er nogle selskaber der flyver direkte, bare i dem med Star.Tror at et bureau, kan hjælpe dig med en god pris.
Tusind tak, Louise og held og lykke med projektet. Du er velkommen til at skrive en anden gang.
/Annette