En dag, med klostre og kirker omgivet i smuk natur og en UNESCO- seværdighed. En dag som viste os, masser af smukke kupler, imponerende byggeri og sågar et kloster som ligger nede i nogle klippehuler. Turen tog os rundt i det frodige vinland med skove, bjerge, søer og floder.

Vores rejse til Curchi klostret

Vi så frem til en dag, med klostre og kirker omgivet af smuk natur og stod tidligt op. Forventningsfulde ventede vi på vores trofaste og vidende chauffør Corneliu, som vi tidligere, havde været med os på en tur til Transnistria. Han kom til tiden, var fyldt med positiv energi og glædede sig lige så meget som os, til dagens oplevelser.

Vi kørte ud ad byen og vejene, var vedligeholde og behagelig at køre på. Den ene vinmark efter den anden, viste sig lige udenfor bilruden og vi nød køreturen denne smukke solrige, frostkolde vinterdag. Efter 55 km. og omkring en times kørsel, var vi fremme ved vores første stop.

Chuchi klostret og lidt baggrundshistorie

Chuchi klostret, er dedikeret til ”jomfrufødslen” og er et af de mest betydningsfulde og berømte klostre i Bessarabien. Klostret er smukt placeret ved foden af skoven Vatici, lige ved en sø. Det har en 250 år lang historie og i følge legenden, blev det grundlagt af Stephen den Store. Den rigtige udgave er, at det blev grundlagt i 1773 af to brødre som hed Chuchi.

I 1800 og 1900- tallet bestod området af 5 fem kirker, en højborg, huse med kældre, et tårn ved indgangen og en mur. Siden har klostret haft en omtumlet historie og under Sovjetmagten blev munkene forfulgt, der blev ødelagt mange ikoner, og brændt 4.000 religiøse bøger. Klostret var en overgang psykiatrisk hospital men blev herefter forsømt. I dag, er et stort renoverings arbejde igangsat og planen er, at genskabe klostret som det så ud i sin storhedstid.

Vores oplevelse af Chuchi klostret

Vi stoppede bilen, på den øde parkeringsplads ved søen og så frem til det første sted med klostre og kirker, omgivet af smuk natur. Solen skinnede og rimfrosten lå smukt på planter og træerne. Vi stod længe og bare kiggede, for WOW hvor var det anderledes og smukt sted. Freden, den smukke natur og lige der, lå den smukkeste kirke med masser af kupler som havde guldkors på toppen.

Vi gik op imod klostret og så ingen mennesker men hilste dog på en munk som havde forvildet sig udenfor i det kolde vejr. Vi gik indenfor i den ene kirke som var ny renoveret både inde- og udenfor. De russisk- ortodokse kirker, er fyldt med guld og kan virke lidt overvældende hvilket denne også var. Vi kiggede lidt, talte om at der ikke var bænke som man kan sidde på, som vi ellers kender det. Vi var dog alle tre enige om, at renoveringen var smukt lavet med at det så MEGET NYT UD alt sammen, så den naturlige charme var lidt forsvundet.

Vi forsatte rundt på det store område og besøgte den anden kirke. Herinde var der et par munke og en kvinde som var inde og bede. Kirken var slet ikke så imponerende udenfor som den første men indenfor lignede den meget den første.

Vi bevægede os ned til indgangsporten men var lige først en tur inde på stedets bibliotek. Vi købte en lille souvenir, til vores hadehylde og herefter var vi på farten igen. Det var bestemt en god start på vores dag, med klostre og kirker omgivet af smuk natur.

UNESCO-området Orheiul Vechi

Vi så frem til vores næste mål som nok er et af Moldovas største seværdigheder UNESCO-området Orheiul Vechi. Efter 45 minutters kørsel nærmede vi os og så resterne fra den gamle fæstning fra det 14. århundrede. Herfra fik vi en smuk udsigt over hele dalen, fra et af de højeste punker i det ellers flade Moldova. En dal med forskellige monumenter og bygnings rester og hvor nogle stammer helt tilbage til det 14 århundrede.

Vi kørte ned i dalen til floden Raut og herfra fik vi set hvordan kalkstenskipperne tårnede sig op som mure og beskyttede dalen. Vi stoppede ved floden, kiggede på en gamle udgravning af et bad, hulerne i klipperne og forsatte vores tur.

Museet

Vi gjorde stop ved det lille museum som viser nogle af fundene i området. Det var hurtigt overstået, for det var bare ting som var sat ind i nogle glasmontre og var rimelig kedeligt. Det var faktisk kun på museet, vi så et skilt omhandlende UNESCO ellers så vi ingen skilte og anvisninger til hvordan vi kom til hovedattraktionen, huleklostret.

• Entre: DKK 0,40

Vejen til Huleklostret

Huleklostret eller klokketårnet, som senere er blevet bygget til, kunne vi se langt derude fra museet. Der var mulighed for at parkere her, ved museet og derefter bestige bakken for at komme til klostret.

Vores chauffør, havde dog talt med kvinden på museet som fortalte ham om en smutvej. Derfor kørte ind mod den lille by Butuceni. Vejen var en jordvej, tiden var gået i stå og nu var vi virkelig kommet ud på landet. Corneliu parkerede bilen, ved det som åbenbart var bymuseet og vi stod ud.

Nu startede opturen til huleklostret. Det forgik via nogle trapper i folks baghaver og vi gik opad og opad. Vi så den nye kirke, der er bygget, men den var vi ikke interesseret i, nej – vi ville opleve huleklostret.

Vi gik i stiv modvind, på den mudrede stenede sti og efter noget tid var vi fremme. Vi startede med at gå lidt længere op ad højen og heroppe fra, fik vi en helt ubeskrivelig smuk udsigt over dalen. Hvis vi havde været i tvivl, var vi det ikke længere. Denne dag var helt sikkert fyldt med klostre og kirker omgivet af smuk natur.

Døren var lukket!

Vi gik ned til indgangen til huleklostret og blev her mødt af en stor massiv trædør. Vi prøvede at åbne den men den var lukket. Vi bankede på og intet skete. Det var da bare løgn. Dette var dagens højdepunkt, det som vi havde set frem til og nu stod vi her og kunne ikke komme ned i klostret. Skuffelsen var meget stor især hos mig. Jeg blev lige med et 2 år.

Vi talte lidt om, hvad vi skulle gøre og Corneliu sagde med det samme: Jeg går tilbage i byen og spørger efter munkene.

Efter en del tid, så vi både Corneliu og en munk komme gående på den mudrede sti. Han havde fundet munken nede i byen og sagt til ham, at der var nogle der gerne ville se klostret. Jubbi, glæden ville ingen ende tage.

Munken var dog eddersur og vi blev alle tre, hurtig enige om, at lidt donation måske ville hjælpe på hans humør.

Besøget i Huleklostret

Den tunge dør blev åbnet og nu skulle vi ned. Nu skal det siges, at det forgår i mørke og vi skulle ned ad adskillige stentrapper som var i ukurante størrelser. Det mindede lidt om, nedstigningen i det hulekloster som vi tidligere på året, havde besøgt i Kiev. Der var heldigvis et reb i siden som vi kunne støtte os lidt til.

At træde ind i rummet, nede i hulen var lidt urealistisk. Der var helt mørkt, på nær de levende lys og lidt lys fra huller i klippevæggen. Vi skyndte os, at købe nogle lys, tændte dem og gav lidt donation. Vi kiggede på alle malerierne, besøgte det primitive rum ved siden af, hvor der tidligere sov og boede op til 13 munke.  I dette rum, kunne vi også se den oprindelige trappe ned fra klostret. For oprindeligt kunne man kun komme til klostret, nede fra floden i bunden af dalen.

Jeg vågede mig til at spørge munke: Må jeg godt tage et billede af dig? Han nikkede.

Derefter spurgte jeg Corneliu om han ikke ville sige tak til ham også for at vi måtte besøge stedet.

Munken svarede: Det er mit job og han gav et smil.

Vi forlod huleklostret, helt opløftet for hold da op, hvor var det en unik oplevelse.

Lidt historie om huleklostret

Klostret er hugget ud i klippen og ligger 60 meter over floden Raut. Der er ved indgangen til klostret, opført et klokketårn. Stedet var isoleret fra omverden og de ortodokse munke boede her fra det 13. til det 18. århundrede. Stedet har været både kirke og kloster for beboeren i de nærliggende landsbyer men blev efter at munkene rejste i 1800-tallet overtaget af de lokale.

Klostret har efter løsrivelsen, fra Sovjetunionen fået en opblomstring og der er igen munke i klostret. Der bor i dag 4 munke. Det var første i 1905 at beboerne i den lille by Butuceni, fik bygget en overjordisk kirke, som er blevet en erstatning for huleklostret.

Det lokale bymuseum

Imens vi var på museum, i starten af vores besøg i Orheiul Vechi, var der livlige telefonsamtaler. Det viste sig, at det var fordi damen på museet ringede til sin kollegaen som arbejder på det lokale bymuseum. Derfor stod hun at ventede på os, da vi kom ned fra huleklostret og var ved bymuseet.  Det er ikke et museum, der bare er åbent men man kan ringe efter hende og hun vil komme og åbne det.

Her på museet, fik vi indsigt i dagligdagen i den lille by Butuceni. En by, hvor dagligdagen leves som den gjorde det for mange år siden i Danmark. Vi så, hvordan et typisk byhus ser ud og fik fortalt hvordan hverdagen fungerer i praktisk. Et ret underligt men også sjovt besøg.

• Entre: Gratis

Frokost på Vila Etnica

Vi troede, at vores dag med fokus på klostre og kirker omgivet af smuk natur var slut men nej. En pludselig indskydelse, fra vores chauffør og lige med et stod vi ved Vila Etnica. Stedet ligger i den lille by Butuceni med kun en hovedgade som er en jordvej.

Vi blev vist lidt rundt på Vila Etnica, af de ansatte. Hun viste os stolt, at vi her havde muligheden for at leje værelser. Værelset vi så, var superlækkert og stort med alt hvad man behøver og en skøn altan med udsigt til floden. Her kunne vi godt, have boet et par dag især til en værelses pris på DKK 560 Inkl. morgenmad.

Frokosten

Herefter gik vi ned i Vila Etnica restaurant og spiste frokost.

Corneliu spurgte: Hvad har i lyst til at spise? Vi svarede: Det bestemmer du.

Han bestilte suppe med brød og dertil en slags pie fyldt med saltet ost.

Det er en af de bedste supper, vi længe har smagt. Vi nød vores frokost, i de hyggelige omgivelser med ild i pejsen og udsigt til floden. En perfekt måde at afslutte en dag med klostre og kirker, omgivet af smuk natur i Moldova.

• Pris for 3 supper, brød, 2 pie og 3 kaffe DKK 160 kr.

Bonus info

Vi så overhoved ingen turister denne dag og de mennesker vi mødte, kan tælles på to hænder. UNESCO-området Orheiul Vechi må være et af de UNESCO-steder som endnu er besøgt af færrest mennesker. Dette gjorde for os, oplevelsen helt unik.

• Rejsetidspunkt december/januar.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.