Maokong Gondola tager dig op i bjergene – Taipei, Taiwan

Maokong Gondola tager dig op i bjergene. Her ser du det smukke landskab med de sjove små grønne beklædte bakker eller bjerge. Bare det at få en hel fantastisk udsigt, var bestemt tillokkende. Så uden yderligere overvejelser, var vi afsted og på vej ud til Maokong svævebanen, lidt uden for Taipei centrum

Maokong Gondola tager dig op i bjergene - Taipei, Taiwan

Turen op ad bjerget

Maokong Gondola tager dig op i bjergene og ligger tæt på Taipei Zoo .  De tager dig på en ca. 30 minutters tur op i bjergene, inden du til sidst ender i Maokong. Turen forgik i de maleriske Hello Kitty vogne, men den legene tilgang med tegneseriefigurerne, kunne dog ikke flytte fokus fra, at vognene så meget små og noget spinkle ud.

Maokong Gondola er 4,3 kilometer lang og der er 3 stationer, hvor der blev stoppet undervejs med muligheden for en af-eller påstigning. Vi kunne vælge at tage turen enten i en kabine med fast gulv eller en med glasgulv. Vi valgte, uden tøven en med fast gulv.

Vi tog denne tur ved skumringstid, sidst på eftermiddagen i april måned og fik en fantastisk smuk tur op ad bjergene med storslået natur, imponerende udsigter og vi kunne endda skimte Taipei 101 skyskraberen, som ravede op, helt inde i centrum af Taipei by.

Maokong Gondola tager dig op i bjergene - Taipei, Taiwan

Maokong Gondola tager dig op i bjergene - Taipei, Taiwan

Endestationen

Ved endestationen, var der mulighed for at tage rundt på en af de mange vandrestier og besøge de mange templer, som der var heroppe i højderne. Vi slappede bare af, nød livet og naturen imens vi overvejede at besøge et af de mange te-huse.

Fordi vi havde valgt at tage herop ved dagens slutning, var vi så heldige at opleve en helt utrolig smuk solnedgang over bjergene og så, hvordan hele himlen blev malet rød. En oplevelse som ikke engang et kamera ville kunne gengive. At vi lige ramte den smukke solnedgang, var en af de positive tilfældigheder, som vi ofte er heldige at opleve, når vi rejser rundt. Den var helt ubeskrivelig smuk!

Maokong Gondola tager dig op i bjergene - Taipei, Taiwan

Maokong Gondola tager dig op i bjergene - Taipei, Taiwan

Maokong Gondola tager dig op i bjergene - Taipei, Taiwan

Nedturen

Nedturen med Maokong Gondola føltes til gengæld lang og vi var ved at være trætte, efter en lang dag med masser af oplevelser. Det var sikkert også fordi den sidste del af turen, forgik i det tidlige aftenmørke, så udsigten var begrænset.

Men samlet set var det en god oplevelse med Maokong Gondola. At være så tæt på en storby, fornemme den vilde natur og desuden blive belønnet med en vild udsigt og en ubeskrivelig smuk solnedgang. Det var stort.

Maokong Gondola tager dig op i bjergene - Taipei, Taiwan

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.