OnTrip.dk har igen været i pressen, denne gang Ekstra Bladet
OnTrip.dk har igen været i pressen, denne gang Ekstra Bladet og det er vi rigtig glade og stolte over. Det er en del af et større tema: Sådan kommer du billigt på sommerferie. Vi har i artiklen begrundet, hvorfor vi selv booker vores rejser og givet vores spareråd.

Et interview med Jesper Rise Børjesen
Journalist Jesper Rise Børjesen, skrev til os for et par uger siden. Han var ved at skrive artiklen:
Sådan kommer du billigt på sommerferie.
I den forbindelse, ville han gerne have viden om vores rejser og have svar på, hvorfor vi selv booker vores rejser.
Artikel i Ekstra Bladet
Artiklen udkom i Ekstra Bladet. Her har Jesper Rise Bøjsen lavet er pristjek på 21 rejser. Han konkluderer, at i to tredjedel af tilfældene kan det bedre betale sig at booke selv fremfor, at købe en pakkerejse, selvom rejsen i sidste ende er den samme.

Om os i artiklen
Der er et stor afsnit om os i Ekstra Bladet med overskriften:
Annette og Tore: Derfor booker vi selv.
Her fortæller vi, at vi selv booker vores rejser, fordi det giver os den ultimative frihed og at det bestemt ikke er dyrere end at købe en pakkerejse – tværtimod. Vi fortæller også, at det tager tid at booke selv, men at tiden er givet godt ud.
Vi giver i artikel vores bedste spareråd:
- Rejs udenfor højsæsonen.
- Billige flybilletter, findes som regel i det meget tidlige for – og eller efterår.
- Undgå at booke op til weekender og helligdage men rejs i stedet for på hverdage.
- Book din rejse i god tid, prisen stiger jo nærmere du kommer dit afrejsetidspunkt.
- De bedste priser findes hvis du booker 3 måneder før afrejsen.
Udover avisen, er vores interview i en længere udgave på Ekstra Bladets netavis, sammen med vores anbefalinger til Rejse App’s. Dette er desværre bag en betalingsside.
- Udgivet i Ekstra Bladet den 12. februar 2018
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
8 Comments
Add comment Annuller svar
Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.





Sådan! Tillykke med en omgang ekstra pr, Annette 😀
Og I har jo ganske ret: det er ikke dyrere at være sit eget rejsebureau (langt fra endda, er vores erfaring), og friheden er uovertruffen. Desuden synes jeg, det er en del af rejsen at planlægge selv, en oplevelse i sig selv, kan man vel kalde det 😉
Hej Bente, tak for hyggeligt besøg og kommentar 🙂
Tusinde tak, Bente – ja PR kan man da ikke få for meget af, Bente 😉
Enig, det er ikke dyrere selv at planlægge. Jeg tror bare, at mange ikke orker det selv og synes det er nemmere bare at bestille en rejse hos et rejsebureau. Måske er det også fordi de vil have den tryghed der er forbundet med det.
Enig det er friheden som er så lækker og enig planlægningen er helt klart en stor del af oplevelsen 😉
/Annette
Stort tillykke med artiklen, I gør det sgu godt, så jeg kan godt forstå I bliver kontaktet mhp at dele ud af jeres erfaringer 🙂
Min erfaring er, at det svinger om det er billigere at arrangere rejsen selv, men jeg er helt enig i, at man ikke har den samme frihed, hvis man booker via et rejseselskab.
Vi kan godt finde på at booke gennem et rejseselskab, og så kun gøre brug af fly og hotel, og så klarer vi ellers os selv og bruger en fast base at tage ud fra i bil eller med offentlig transport. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, hvis vi skal på roadtrip, men vi bor i det vestjyske og har Billund som nærmeste lufthavn, hvor der ikke er de samme muligheder som i CPH. Hvis vi skal flyve fra CPH eller Hamborg giver det ca. 5 timers ekstra transporttid samtidig med, at det koster temmelig meget at komme til CPH/Hamborg, hvilket jo skal lægges oven i rejsens pris + evt. parkering i lufthavnen.
Vi er jo lige kommet hjem fra vores yndlings-ø, Mallorca. Om vinteren kan vi kun komme derned fra CPH. Rejsen alene tog alt i alt 11 timer hver vej og kostede ca. 2000 kr. for togbilletter oven i rejsens pris.
– Så alt efter hvornår vi vælger at rejse og hvor vi skal hen, kan vi nogle gange spar både en del tid og penge ved at bestille gennem et bureau. Men igen, man har jo så heller ikke friheden, og glæden ved selv at have arrangeret turen har vi jo så heller ikke.
Men vi kan nu også godt lide bare at starte bilen og så se, hvor vi ender 😀
Hver ting til sin tid 😀
Tak for Jeres gode råd, jeg skriver dem lige bag øret 🙂
Hej Kirsten, tak for besøg og kommentar 🙂
Tusind mange tak for de pæne ord, Kirsten dem er vi da superglade for. Ja, det er spændende at være i avisen og få lidt PR 😉
Intet er jo sort/hvidt Kirsten, heller ikke rejser men i artiklen var han nødt til at finde en modvægt til alle de rejseselskaberne der påstår at det er åhhhh så billigt. Dette giver jo et meget skrapt billede og sådan er virkeligheden jo ikke.
Vi har da overhoved intet imod rejseselskaber og rejser der er bestilt der. Vi har da også enkelte gange brugt dem. Jeg synes, den største fordel er de direkte flyvninger til destinationer som jeg normalt ikke lige ville kunne komme til uden det var meget besværligt og dyrt. F.eks. som da min datter og jeg var på Karpathos i Grækenland. Rejseselskaberne kan nogle gange også have forhandlet en god hotelpris.
Hold da op sikke en tur for at komme til Mallorca og sikke en pris for togbilletter – wow siger jeg bare. Vi er privilegeret fordi vi bor så tæt på CPH – ingen tvivl det giver os en masse ekstra muligheder til en helt anden pris. Vi skal så til gengæld betale for færge eller bro for at komme ned i Europa 😉
Det er skønt at starte bilen og bare køre ud i det blå 🙂
Men ja, det er friheden som vi holder af ved selv at planlægge vores ture og selvfølgelig glæden ved at gøre det. Hmmm hvor skælder man så ud når det ikke lever op til forventningerne? HAHAHAH
Velbekomme Kirsten, det var da så lidt.
/Annette
Jeg opfatter det bestemt heller ikke som om I har noget som helst imod rejseselskaber eller arrangerede rejser. Og billige er de bestemt heller ikke altid, man skal virkelig se sig for. Du har helt ret i, at tingene ikke er sort/hvide, og selvfølgelig skal Tore forklare det han bliver bedt om i sådan en artikel. Jeg synes det bliver gjort på en god og sober måde.
Det er klart der er fordele/ulemper ift. at komme rundt i verden, alt efter hvor man bor og når det handler om at komme ud i verden gælder det vel egentlig mest om at holde ører og øjne åbne for at finde den bedste og billigste måde at komme afsted på.
Kh.
Kirsten
Hej igen Kirsten 🙂
Det ved jeg godt Kirsten og enig man skal virkelig se sig for.
Enig, det bliver gjort på en meget sober måde. Vi har aldrig tidligere arbejde sammen med Ekstra Bladset og havde vores fordomme omkring det. Det blev da gjort til skamme, for det er dem eller i hvert fald den journalist som har ageret mest professionelt, så nu har vi skulle revurdere vores opfattelse 🙂
Enig Kirsten, der er nemlig fordele og ulemper, når man er nysgerrig på verden og gerne vil opleve den. En billig flybillet kan f.eks. hurtig blive ædt op at et dyrt opholdt og omvendt. Nogle gange, er det også rart bare at bestille noget på nettet hos et selskab, betale og tage ud i lufthavnen uden at tænke mere over det men bare nyde det.
De allerbedste rejsehilsner til dig Kirsten og tusind tak for dine meninger. Altid dejligt, at høre hvad en blogger kollega tænker omkring et emne.
/Annette
Tillykke med den fine omtale – det er god reklame og må helt klart give flere klik. Desuden er det en fin artikel, og som du selv skriver, meget sober. Der er ikke noget at komme efter der. Desuden bliver Ekstra Bladet læst af rigtig mange mennesker, så man kommer bredt ud.
Jeg fulgte for et par måneder siden en tråd på Twitter, hvor der var en, som gjorde sig lystig: Hvem pokker ser en lille annonce i en avis om et krydstogt på Donau og køber det HAHAHAHAHA (eller noget i den dur). Og så væltede det ellers ind med svar a la: Det gør min mor, det gør mine svigerforældre, det gør min farmor og farfar, det gør jeg, det gør mine forældre osv osv osv. Det kom der en lang tråd ud af, og trådstarter måtte så grinende bøje sig, verden var nok ikke alligevel så sort/hvid. Selvfølgelig er der marked for arrangerede rejser. Folk elsker det helt generelt, og rejsebureauerne har kronede dage. Der bliver omsat for tocifrede milliardbeløb i den danske rejsebranche årligt. Nogle rejsebureauer har på få år tredoblet deres vækst.
Nej. Jeg rejser ikke selv på arrangerede ture. Det gider jeg ikke. Jeg vil altid se noget andet end det, der er i programmet eller også passer det mig ikke at rejse 17 dage, da jeg kun har ferie i 13. Og nogle rejsemål ved jeg selv så meget om, at jeg ikke behøver en guide, Og dog. På en nylig rejse til USA (selvarrangeret 😉 ) havde jeg kæmpe fornøjelse af lokale guider i en række historiske huse som kunne fortælle ting, jeg dels ikke anede, dels ikke ville have haft mulighed for at læse op på på kort tid.
Men jeg køber altid min (selvarrangerede) rejse gennem et rejsebureau. Jo, jeg kan godt selv finde ud af at reklamere, hvis der er noget, jeg er utilfreds med. Men jeg kan ikke bygge at nedbrændt hotel op, indsætte et nyt fly, hvis det, jeg skulle have været med bliver aflyst eller få ikke-brugte feriedage refunderet, hvis noget går galt. Det kan jeg kun, hvis jeg har købt min rejse hos et rejsebureau, der er registreret med et dansk CVR-nummer i den danske rejsegarantifond. Og mine surt sammensparede penge er godt nok for ærgerlige at miste, hvis noget går galt. Igen: Intet er sort /hvidt, men der er en pointe i det med trygheden, hvis noget går galt, som Annette også er inde på ovenfor.
Jeg er meget rejsevant og på ingen måde en utryg rejsende nogen steder, men det er stadig mine penge, det går ud over, hvis jeg mister tid på rejsemålet eller andet går galt. Og her skal rejsebureauet så træde til. Det kan jeg godt lide at have i baghovedet.
Igen: jeg tror vi er enige dybest set, måske med nuanceforskelle 🙂
En herlig dag til dig,
Louise
Hej Louise, tak for din kommentar og dit besøg.
Tusind tak, altid fedt med omtalte og ja, det giver dejlig PR og kan med det samme aflæses på statistikken og vi fik da også en del følgere på SoMe 😉 Jeg synes, også det er en rigtig fin og sober artikel.
Jeg har i mange år været lidt negativ og fordomsfuld omkring Ekstra Bladet men har måtte revidere min fordom. Den journalist vi samarbejde med, var superprofessionel.
Ja, der er mange der rejser på arrangerede ture. Jeg vil gerne påpege, at jeg intet har imod dem men i artiklen skulle der ligesom være en modvægt til rejsebureauerne. Det ville jo være det rene rejsesnobberi, hvis jeg mente at det var forkert at bruge et bureau til sine rejser 😉 Ja, danskerne elsker charterrejse hvor de kan sætte sig ind i et fly, blive kørt til et hotel og bare nyde det uden selv at skulle forholde sig til andet end at bestille rejsen. Måske forståelig i en presset hverdag.
Arrangeret ture er ikke lige os men jeg gjorde det i nogle år, da jeg var alene med min datter. Her tog vi på rundrejser forskellige steder i verden. Det gav mig en tryghed når vi f.eks. rejste rundt i en måned i Mexico at det var arrangeret og ja, indrømmet det var også rart for mig at have voksen kontakt.
I dag gider vi det ikke. Vi vil selv bestemme hvad vi vil opleve, hvor lang tid vi er af sted, hvor vi skal bo, hvornår og hvem vi flyver med osv. Men enig intet er sort/hvidt – du har ingen sikkerhedsnet under dig og hvis der sker noget, er du rimelig på herrens mark. Det kræver som det mindste at du har en supergod rejseforsikring som kan og vil hjælpe dig hvis uheldet er ude. Det har vi heldigvis 😊 Desuden kræver det også, at du har sprogkundskaberne til at forklare dig hvis uheldet er ude.
Tror også at vi næsten 😉 er enige igen Louise.
Tak og i rigtig lige måde.
Annette
Igen: jeg tror vi er enige dybest set, måske med nuanceforskelle 🙂
En herlig dag til dig,
Louise