Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Samarbejde Tourismus-Agentur Schleswig-HolsteinMin dag med oplevelser på Femern i Slesvig-Holsten, gav mig masser af indsigt i den nordtyske ø. En ø som jeg normalt kører forbi, men denne gang stoppede jeg op. Øen som viste sig at have masser af bondegårdsidyl, lækre strande, fyrtårne og spændende arkitektur.

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Lidt faktor om Femern

Femern er en ø i det nordlige Tyskland som ligger i Østersøen men Burg som den største by. Øen er den største i delstaten Slesvig-Holsten. Den har fast forbindelse med fastlandet via den 963 meter lange Femernsundbro. Bæltet mellem Femern og Lolland kaldes for Femern Bælt og det er her, at man vil anlægge den 18 kilometer lange tunnel mellem Danmark og Tyskland, som forventes at stå færdig i 2028

Femern var frem til 1864 en del af det danske hertugdømme Slesvig. Den er 185 kvadratkilometer og der bor omkring 12.000 mennesker på øen.

Hvordan komme man til Femern

Fra den østlige del af Danmark

  • Færgen Rødby-Putgarden og dermed er man på Femern.
  • København til Femern i bil 3 timer.
  • Flixbus København- Femern 3.25 timer.

Fra den vestlige del af Danmark

  • Køre fra Flensburg til Femern i bil 2.15
  • Tog Flensborg – Femern 4.30
  • Flixbus Flensburg – Femern 3.30

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Mine oplevelser på Femern

Jeg har utallige gange kørt igennem Femern, på rejser til sydligere destinationer men jeg har faktisk aldrig stoppet op og oplevet Femern. Det skulle der ændres på i dag, for nu skulle jeg have masser af oplevelser på Femern.

Min morgen

Efter en lækker morgenmad på herregården Gross Zecher så jeg frem til nye oplevelser på Femern. Efter en køretur på et par timer, igennem det smukke efterårslandskab, var jeg fremme ved Femernsundbro og dermed var jeg på Femern.

Guidede tur rundt på øen

Jeg startede mine oplevelser, på Femern med en rundtur. En gammel gul amerikansk bus kom kørende og det skulle vise sig, at være mit transportmiddel. Bussen havde bestemt set bedre dage og havde da også sine udfordringer, på de små hyggelige veje rundt på Femern. Bussen knagede gevaldigt imens den kæmpede sig frem. Det forhindrede mig dog ikke i, at høre en lidt underlig lidt pibende lyd. Jeg tænkte først: Nåå det er sikkert noget, der er ved at falde af den gamle bus, men det blev ved og lyden kom fra den bageste ende af bussen.

Nu var jeg blevet nysgerrig, rejste mig og gik ned i bunden af bussen. Hvem var det som lå lige der? Det gjorde en sød hund som med det samme begyndte at logre med halen, da den så mig.

Min guide råbte: Det er min hund, den hedder Bruno.

Mysteriet var opklaret. Jeg satte mig tilbage og efter lidt tid, havde vi det første stop.

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Hofcafè & Hofladen Klausdorf

På Femern var der masser af landidyl og Hofcafe Kalusdorf, var et af stederne. Her var jeg en tur inde i deres cafe som også rummede en gårdbutik. Jeg blev fristet af en muffins, som så og var superlækker. Ud over cafeen og gårdsalget, tilbød stedet også overnatning i deres wellness-hytter. Her kan du også som så mange andre steder på Femern, være på bondegårdsferie.

Adresse: Dorfstraße 30 – OT, 23769 Fehmarn

Bonusinfo: Femern er et oplagt sted, for børnefamilierne at tage på bondegårdsferie i kombination med wellness og strandliv.

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Fyrtårnet Marienleuchte

Den næste af mine oplevelser på Femern, var et fyrtårn eller det var faktisk to fyrtårne. Der er hele 5 fyrtårne på Femern og det jeg besøgte, ligger i det nordøstlige hjørne af øen og er opkaldt efter den danske dronning Marie Sophie Frederikke Marienleuchte. Fyrtårnet blev opført i 1964 og er 33 meter højt.

Det som var meget sejere, men som også var lidt uhyggeligt, var det gamle fyrtårn som lå lige ved siden af. Det var færdigopført i 1932 men blev taget ud af brugt pga. bygnings dårlige stand. I dag er fyrtårnet og området omkring det, bare gået i forfald. Det var både lidt skræmmende men også fascinerende.

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Strandende på Femern

Med en kystlinje på 78 kilometer og hele 20 strande, er der rig mulighed for at få den perfekte strandoplevelse på Femern. Det være sig både de rolige strande, strande med masser af klitter og de mere blæsende steder som indbyder til vandaktivitet. På mine oplevelser på Femern, besøgte jeg Gammendorfer Strand med klitter, i et kupereret naturområde og bred sandstrand. Hunden Bruno kom ud af bussen og han var den eneste der tog en dukkert, selvom havet så indbydende ud, på denne smukke solrige efterårsdag.

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Frokost på Doppeleiche hotel og restaurant

Inden jeg skulle have flere oplevelser på Femern, fik jeg lidt frokost. Det var på en italiensk restaurant som ligger på Doppeleiche hotel. Måske jeg skulle have spist italiensk men jeg syntes at fish & chips lød mere lækkert. Jeg fik fisk med tatarsovs og den tyske fortolkning af chips, nemlig brasede kartofler sammen med et glas rabarbersaft. Jeg er fuldkommen vild med den tyske rabarbersaft og hvis det er muligt, bestiller jeg det altid når jeg besøger landet.

Efterfølgende drak jeg en kop kaffe og var jeg hermed klar til nye oplevelser.

  • Adresse:  Breite Str. 32, 23769 Fehmarn,

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Rundvisning til Arne Jacobsens arkitektur på Femern

Vidste du, at Arne Jacobsen for 50 år siden, tegnede et helt kompleks af bygninger på Femern? Bygningerne inkluderede et feriecenter, svømmehal, kulturcenter, tre 17-etagers højhuse og bungalows.
Nøglepunkterne i planen var:

  • Respekt for landskabet.
  • Bygninger med gæsten i centrum.
  • Bølgebassin centralt placeret.

Rundtur i området med arkitekt Jan Peter Ehlers

Jeg mødes med den danske arkitekt Jan Peter Ehlers. Han fortalte mig passioneret om byggeriet imens jeg gik rundt og kiggede på det. Han mente at byggeriet var en genistreg og at Arne Jacobsen, havde tænkt over mange detaljer. Det som var vigtigst for Arne Jacobsen var, at alle boligerne havde udsigt til vandet og at de var en intrigeret del af naturen med udsigt til de mange friarealer. Det som han så ikke vidste var, at tyskerne ikke kan finde ud af at bruge friarealerne som desværre i dag, ligger helt ubrugte hen.

Jeg nød at lytte til Jan Peter Ehlers og hans forklaringer omkring bygningerne. Hvordan svømmehallen var bygget med hængende tag, at der var udsigt til havet derfra og hvordan de mange boliger var indrettet. Bestemt en spændende oplevelse.

På turen tilbage, gik jeg på strandpromenaden langs med den 1,5 kilometer sandstrand med klitter imens lyset blev blødere, for til sidst at vise mig en fantastisk smuk solnedgang.

Bonusinfo: Bygningerne er i dag fredet og en del af dem skal renoveredes. I dag er de fleste af ferieboligerne solgt til private.

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Overnatning på IFA Fehmarn Hotel & Ferien-Centrum

En overnatning, kan bestemt godt være en oplevelse. Det var det for mig, da jeg overnattede i en bygning tegnet af Arne Jacobsen. Den ene af de 3, 17-etagers skyskrabere er nemlig et hotel.

Det værelse jeg havde på IFA Fehmarn Hotel & Ferien-Centrum var indrettet med en sofa, stol og sofabord. Der var spisebord med stole, en reol med tv. Der var dobbeltseng, et køkken og badeværelse med kar. Det var jo ikke et værelse men en lille lejlighed som også havde en stor altan med den skønneste udsigt til havet.
Hotellet havde desuden, en restaurant, barer og et stort spa-område.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Min morgen på Femern

Efter en dejlig nats søvn på mit værelse, stod jeg op og nød den smukke solopgang, inden jeg spiste en lækker morgenmad som var inkluderet i min værelsespris. Derefter var mine oplevelser på Femern, desværre slut.

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

Hvad mener jeg om mine oplevelser på Femern

Jeg er rigtig glad for, at jeg stoppede op på Femern, i stedet for bare at køre forbi. Normalt er Femern for mig, en gennemkørsels ø for oplevelser længere sydpå eller en ø, der bliver brugt til lidt hurtig grænsehandel, inden snuden hurtigt stikker hjemmad igen mod Danmark.

Øen har så mange tilbud og jeg nød mit ophold. Den tyske landidyl som var afspejlet overalt, de smukke strande og det at se en dansk arkitekts byggeri, for slet ikke at tale om at bo i det. Det var en rigtig god oplevelse og fremover bliver Femern ikke bare et sted jeg kører forbi.

Oplevelser på Femern – Slesvig-Holsten, Tyskland

  • Rejsetidspunkt oktober.

Turen var arrangeret i samarbejde med Tourismus-Agentur Schleswig-Holstein. Indhold, meninger og billeder, er som altid vores helt egne.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center