Paradisøen Koh Talu ved Hua Hin – Thailand
Paradisøen Koh Talu ved Hua Hin, har hvidt puddersand, krystal klart vand og kokospalmer. Øen er det rene Paradis med et rigt marineliv, afslappet stemning og uspoleret natur. En perfekt ø til afslapning, god mad og med rig mulighed for masser af aktiviteter. Denne familieejet perle, ligger i kort afstand fra pulserende Hua Hin.
Lidt baggrund om Koh Talu
Paradisøen Koh Talu ved Hua Hin har navn efter de to huller i klipperne på øen. Den 1,6 kvadratkilometer og er fra nord til syd 2 kilometer. Der er uberørte strande, klart lavvandet hav og en frodig grøn tropisk regnskov som dækker det meste af øen.
Havet var ødelagt efter års overfiskeri med dynamit i 70-80èrne. Det var gået ud over koralrevet og marinelivet. Khun Prida Charoenpark opdagede øen og blev forelsket i den. Han købte den og igangsatte genopbygningen af koralrevet og marinelivet, sammen med de lokale fiskere. Desuden byggede han det 3-stjernet Koh Talu Island Resort med 81 værelser.
I dag er øen på private hænder og drives som et familieforetagende. Familien modtager i dag, gæster fra hele verden som ønsker at opleve Paradisøen Koh Talu ved Hua Hin.
Hvordan kommer du til Koh Talu?
Fra Hui Hin – Du skal køre ca. 2 ½ times sydpå fra Hua Hin. På molen ved Bangsaphan Noi afgår der en båd.
Fra Bangkok
Køre i bil – Det tager ca. 5 timer at køre fra Bangkok til Bangsaphan Noi.
Flyve- Du kan flyve indenrigs fra Bangkok til Chumphon lufthavn. Det tager ca. en time og billetter kan købes retur for omkring DKK 360 uden bagage. Derfra er der omkring 60 km. til Bangsaphan Noi som det tager omkring en time at køre.
Bonusinfo: Jeg kørte selv fra Bangkok til Bangsaphan Noi og fløj fra Chumphon lufthavn tilbage til Bangkok.
- Sejltid fra Bangsaphan Noi til Koh Talu 30 minutter
- Afgang hver dag kl. 9.30
- Hvis du bor på øen, er sejlturen gratis.
Dagsudflugt
Der er masser af turoperatører, der arrangerer dagsudflugter til øen fra Hua Hin. Afgang fra Hua Hin, er oftest kl. 6.30. På øen deltages i aktiviteter, du får frokost og der er tid til afslapning. Derefter retur til Hua Hin kl. 15.30. Aktiviteterne i havet og kun frokosten indtages på øen.
Hvor bor du henne på øen?
Der er to bugte og to resorts på øen. Det ene ligger ved Pearl Bay og det andet ligger ved Big Bay. Jeg boede selv ved Big Bay i en Thai Style Ocean Villa. De to resort ligger omkring ½ kilometer fra hinanden.
Hvordan var min hytte på Koh Talu Island Resort
Når du bor på Paradisøen Koh Talu ved Hua Hin, skal du ikke forvente luksus. Hytterne er primitivt indrettet med det mest basale. Min hytte var lille med en dobbeltseng og et bord med stol. Der var et badeværelse med bruser.
Den var meget simpelt og kunne næsten ikke blive oplyst om aften, for der var kun en pære. Bruseren var tilknyttet en varmtvandsbeholder, som nogle gange virkede. Desuden var der et trin på 60-70 cm. ned til badeværelset som også var delvist frit ud til naturen. Der var dog aircon. Det som trak gevaldigt op, var min lille balkon med direkte udsigt til palmerne og havet.
Bemærk: Alt elektrisk på øen bliver slukket mellem kl. 11-12 om formiddagen og fra 16-17 om eftermiddagen.
Forplejningen
Når du bor på Paradisøen Koh Talu ved Hua Hin, er der fuld forplejning inkluderet i prisen. Maden var veltilberedt og blev serveret fra en buffet. Menuen afhænger af de varer som de modtager fra fastlandet hver dag. Derfor var den varieret.
- Morgenmaden – Den var lidt simpel men ok. Der var nudelsuppe, yoghurt, frugt, brød og en æggestation med muligheden for at få tilberedt forskellige slags æg. Kaffe, te og juicer.
- Frokost – Den varierer men forskellige slags thairetter med ris – og eller nudler. Som f.eks. karry, forårsruller, fisk og skaldyr. Til dessert var der stegte bananer og kager.
- Aftensmad – Da vi var de eneste gæster på øen, var der ikke buffet til aften men der blev serveret forskellige retter ved bordet. Det var bl.a. hele grillede fisk, suppe, krabber, kylling og karryretter. Desserten var frisk frugt.
- Drikkevarer – Der var inkluderet alkohol til frokost og aftensmad.
- Hele dagen – Der var mulighed for hele dagen af få vand, kaffe, juicer, nødder, kager og nødder.
Faciliteterne
Ud over strand, jungle og hav, var der også en del faciliteter på øen. Der var en stor spise – receptionsområde. Her kunne jeg sidde og nyde en kop kaffe, på den store terrasse men smuk udsigt til havet. Der var en lille butik hvor jeg havde mulighed for at købe lidt snacks – og eller drikkevarer. I dette område, var det også muligt at tilgå gratis Wi-Fi. Det var der desuden også muligt i deres strandbar som serverede kølige drinks, blinkende lys og høj musik.
Aktiviteter på Paradisøen Koh Talu ved Hua Hin
Der var et væld af aktivtier på den lille Bounty ø, hvis jeg blev træt af at nyde de betagende udsigter. Træt af at have dage med kun palmer, sand og strand. At se sol op – og nedgange, uvejr og mærke køligheden ved en dukkert eller lægge henslængt på en solvogn. Når og hvis det blev lidt kedelig, kunne jeg deltage i aktiviteterne som var gratis for dem som boede på øen.
Morgen – Plante koraller og snorkle
Hver morgen kl. 9 afgik der en pontonbåd med kurs mod koralrevet. På denne tur, kunne jeg hjælpe med at plante nye koraller. Siden 1997 har familien som ejer øen, gjort et stort stykke arbejde for at genetablere det ødelagte koralrev. Der er på omkring 20 år blevet plantet 40.000 nye koraller.
Hvordan forgik det?
Der blev skåret et stykke af toppen, på den nye koral. Den blev placeret i et rør og spændt fast. Derefter blev den sat på en rammen som blev placeret af en dykker, på bunden af havet. Denne unikke oplevelse, prøvede jeg men det skulle gå hurtigt. For korallerne kan kun være uden havvand i 15-20 minutter.
Efter at de var sat ned på bunden, står de stille og roligt og vokser. Efter 3 år er de blevet omkring 40 cm. Herefter fjernes de fra rammen og sættes sammen med eksisterende koraller, af samme art.
Snorkling
Bagefter koralplantningen, sejlede pontonbåden videre og fandt et spot til snorkling. Der var nu mulighed for at hoppe i havet og se det voksende koralrev og alle de farverige fisk. Udstyr som svømmefødder, maske og snorkel kunne lånes.
Eftermiddag – Trekking
Hver dag kl. 15 var der mulighed for at tage på en trekking tur til et udsigtspunkt. Turen forgår gennem den tætte frodige tropiske jungle og dem som har prøvet det, siger at det var krævende. men smukt.
Aften – Blæksprutte fiskeri
Hver aften klokken 17, sejlede en pontonbåd ud og mødte solnedgangen. Her kunne jeg sidde midt ude på havet, kigge ind mod bjergene på fastlandet og prøve lykken. Jeg fik en line med en krog på og herefter kunne jeg fiske efter blæksprutter. Imens jeg gjorde forsøget, blev der tændt op i grillen. På den, bliver der grillet blæksprutter som blev serveret med diverse saucer til.
Jeg prøvede denne tur to gange under mit ophold på Koh Talu og det var bestemt min yndlingsaktivitet. At sidde ude på havet, fiske efter blæksprutter og se solen gå ned med et glas kold rose i hånden, i godt selskab. Jamen så bliver det da ikke meget bedre.
Andre aktiviteter
Det var desuden mulighed for at sejle i kajak, lære at dykke og tage på dykkertur. Der var lige blevet bygget en pool på øen, hvor kommende dykkere kunne træne.
Havskildpadde nursery
På Paradisøen Koh Talu ved Hua Hin var der også et havskildpadde nursery. Her sørgede man for at beskytte æggene som lægges på stranden. Man sørger for, at de bliver udklækket samt tage sig at de syge og sårede skildpadder. Når de små skildpadder er store nok, bliver de genudsat. Der var her mulighed for at få en masse af vide om projektet og se skildpadderne.
Hvad koster et ophold i Paradis?
Er det så ikke dyrt at bo på i Paradis? Jeg var på øen i to nætter. Jeg boede i en Thai Style Ocean Villa. Alle aktiviteter var inkluderet, ligesom mad og drikke. Prisen afhænger selvfølgelig af årstiden, men en cirka pris er:
- DKK 3.000 for 2 nætter.
- Bestil her dit ophold på Koh Talu Island Resort [reklamelink]
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
Hvem kan besøge Koh Talu
Jeg vil mene, at alle kan besøge Paradisøen Koh Talu ved Hua Hin. Om det er unge mennesker, familier med børn, kæresteparret eller det pensioneret ægtepar. Der er aktiviteter for alle typer rejsende, der kan findes fred og fordybelse og festlig stemning i stand-baren.
Min mening om Paradisøen Koh Talu ved Hua Hin
Jeg nød den afslappede stemning i de smukke omgivelser. En ø med lidt backpacker stemning, venlige ansatte og hvor de fleste var på ø-tid. Tingene gik ikke så stærkt og Koh Talu havde alt det som jeg vil forbinde med en Paradisø. Havet var klart, blåt og smukt. Det pudder hvide sand var helt fantastisk især når det blev omgivet af de smukke grønne palmer.
Maden og aktiviteterne var i særklasse og øen var bestemt velegnet til at komme ned i gear. Øen mindede på mange måder om en tidligere besøgt Paradisø, nemlig Koh Rong Samloem i Cambodja.
Det kunne være bedre
Det var overhoved ikke luksus og jeg da godt have ønsket mig, at værelset var lidt mere opdateret og tidssvarende. At jeg havde et velfungerende toilet og kunne tage et varmt brusebad.
Ejernes søn fortalte dog: Vi har planlagt en snarlig større renovering.
Bonus info: Du skal helst kunne lide katte. Der er rigtig mange af dem på øen. De gør deres job og sørger for at æde diverse skadedyr. Der er desuden masser af flagermus på øen.
- Ophold 2 nætter
- Rejsetidspunkt maj.
OnTrip.dk var inviteret som gæst af Amazing Thailand. Indhold, meninger og billeder, er som altid vores helt egne.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
8 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
En riktig så fin øy. Jeg har jo vært i Hua Hin men ser at strendene er mye finere her. Flotte bilder og fint beskrevet. Jeg liker også katter veldig godt 🙂 Takk for tips, Annette 🙂
Hej Laila, tak for besøget og kommentar 🙂
Ja, det er en meget smuk ø og strandene var så lækre. Jeg har også været i Hua Hui og var ikke imponeret over strandene der, desværre. Tusind mange tak og god du kan lide katte så er øen lige noget for dig. Velbekomme, Laila – fornøjelsen er helt på min side.
/Annette
Det er så flott at det finnes folk som påtar seg jobben med å bevare korallrev ved å gjenoppbygge dem slik du beskriver her!
Hej Marianne, tak for besøg og kommentar 🙂
Ja, man glædes hver gang når man møder mennesker derude i verden som gør noget ekstra. Det er så opløftende at se at der kæmpes for marinelivet 🙂
/Annette
Dette virker absolutt som en paradisøy, ja! Både ser og høres flott ut. 🙂 SPesielt godt liker jeg at de setter fokus på miljøvern, og at de har plantet 40,000 koraller på de siste 20 år! Imponerende. 😀 Håper flere steder følger i deres eksempel. Takk for at du deler 🙂
Hej Renate, tak for kommentar og besøg.
Der var så smukt, Renate og det var bestemt en paradisø. Det er nemlig rigtig dejligt at de sætter så stor fokus på miljøet. Ja, håbet er at andre også begynder at tage et ansvar så vores smukke verden kan bestå i mange år endnu.
Velbekomme, fornøjelsen er på min side.
/Annette
Selvom hotellet ikke var luksus, ser det bestemt ud til at være en dejlig ø, især hvis man gerne vil helt ned i gear. – Men de mange katte kan s.. godt få mig til at holde mig væk ha-ha…..
Igen må jeg sige du har fået tage nogle gode situationsbilleder.
/Kirsten
Hej Kirsten, tak for besøg og kommentar 🙂
Det er det perfekte sted at komme ned i gear. Øen og omgivelser var så smukke så man bare kunne se og glo på dem i timevis 😉
Haha jeg er bestemt heller ikke vild med katte. En i selskabet blev bidt af en og måtte en tur til fastlandet og vaccineres. Puha.
Åhh hvor er du sød og tusind tak.
Hav en dejlig uge.
/Annette