Rejsetanker om Jordan
Vores rejsetanker om Jordan som er et land, vi har besøgt Jordan to gange og holder meget af. Et land som har så meget at tilbyde med sine smukke strande, Det Døde Hav og den fredfyldte ørken. I Jordan finder du også et af verdens 7 vidundere Petra, en oldtidsby som kun kan fascinere dig.
Det muslimske Jordan
I vores rejsetanker om Jordan, er vi nød til at indrømme, at vi altid har lidt betænkeligheder, når vi besøger et muslimsk land. Nogle af disse lande har nemlig mange restriktioner. Dette har vi ikke følt som et problem i Jordan. Selvfølgelig skulle vi som rejsende, respektere de regler landet forskrev og behandle både kulturen og religionen med respekt som i alle lande. Som gæst i Jordan var det specielt vores påklædning og opførsel, vi skulle tænke på.
Lyden som kunne høres over det hele i Jordan, var fra miniraterne når de kaldte til bøn. En meget anderledes lyd og det var noget som vi syntes var skønt og virkelig er en af de ting, vi forbinder med Mellemøsten. Dette kombineret med en helt anden påklædning af både mænd og kvinder kunne for os skandinaver, virke meget eksotisk.
De mennesker vi har mødte på vores vej i Jordan, var venlige, smilende og meget imødekommende. Men det var primært været mænd. Kvinderne bag deres slør, var desværre ikke så nemme at komme i kontakt med og kunne virke en anelse sky.
Planlæg selv ture og prut om prisen
Hvis du ikke vil benytte dig af de arrangeret ture, så planlæg dem, selv. I Jordan var der rig mulighed for det. Vi indgik i forhandlinger med en taxachauffør, som hellere end gerne ville transportere os. Det var ikke dyrere end hvis havde køb en pakketur og for os, gav det gode oplevelser.
Vi benyttede det til to lange strækninger til Petra og Wadi Rum til rimelige priser uden problemer. Der skulle dog forhandles om prisen, som der altid skal i Jordan. Dette både i forhold til transport men især tingene i basaren.
Tingene var rimelig billige i Jordan. Et måltid mad kunne fås for meget rimelige penge og ting kunne købes billigt i basaren. Det eneste der var dyrt i forhold til maden, var spiritussen som dog ikke sælges alle steder. Vi kunne kun købe det i ganske få butikker, på hoteller og enkelte restauranter.
Sikkerhed overalt
Som gæst i Jordan oplevede vi virkelig, at vi befandt os i et af verdens brændpunkter. Der var simpelthen sikkerhed overalt, hvilket er meget forståeligt. På hotellerne var indgangen lukket med gitter og låger.
Der var vagter som kontrollerede bilerne og de mennesker, der ville ind på området. Dette foregik tit både med spejle og metaldetektor under bilerne. Når vi skulle ind på hotellerne, var der en metaldetektor som vi skulle igennem og vores bagage blev undersøgt. Måske ikke særlig rart, men det er vel ligesom i lufthavnen. Lidt irriterende men også rart at alle bliver kontrolleret, så der ikke bringes bomber eller lignende ind på hotellerne.
Masser af oplevelser i Jordan
Vejret, maden, vandet og de mange muligheder for smukke oplevelser gør, at vi mener Jordan var et skønt land at rejse i. Det gav os masser af muligheder, for at få oplevelser som var meget anderledes.
Her kan vi få en super sol og strandferie som vi kan tilsætte gode oplevelser og f.eks. kan se den smukke ørken i Wadi Rum eller et af verdens 7 vidundere oldtidsbyen i Petra. Her i landet kan vi dog ikke forvente de store, frodige grønne naturoplevelser. Jordan var meget gold og det vi mest oplevede at natur var sand, sten og klipper.
Rejsetanker om Jordan
Når vi reflekterer og skriver vores rejsetanker om Jordan, har vi tænkt på, at vi aldrig følte os utrygge. Selvom vi var to lyshåret alene piger afsted, kunne vi godt bevæge os frit rundt. Selvfølgelig var de jordanske mænd nysgerrige og ville gerne i kontakt med os. Det var dog slet ikke med berøring, det hele forgik på en sød og smilende måde.
Vi har indtil videre kun besøgt det sydlige Jordan, så vi vil meget gerne også opleve den nordlige del af landet, herunder hovedstaden Amman. Generelt vil vi meget gerne tilbage til Jordan igen, da vi føler landet stadig har meget at byde på.
Bemærk: I Jordan opkræves der en udrejseskat på ca. DKK 220 (2014 priser) når du forlader landet.
- Læs her alle vores indlæg fra Jordan.
- Rejsetidspunkt februar.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com