Anmeldelse af overnatninger – Road Trip Sydstaterne
Anmeldelse af overnatninger – Road Trip Sydstaterne. Vi startede vores road trip i Washington D.C, som også blev vores slutdestination. På de 3 uger, overnattede vi de fleste steder kun en enkelt nat, for så at køre videre dagen efter. Der var dog enkelte steder, hvor vi overnattede to nætter og et enkelt sted tre nætter.
Gennemgående faciliteter på vores overnatninger
Vores overnatninger, var en kombination af hoteller, moteller, hotellejligheder og et enkelt Bed & Breakfast. Vi havde også fornøjelsen af at bo et par hjemsøgte steder og nogle meget anderledes historiske steder. De fleste af motellerne – og eller hoteller lignede hinanden, men enkelte skilte sig ud og var noget helt særligt. De mest almindelige ting, som der var på vores overnatningssteder ud over seng, bad og toilet var:
- Fri Wi-Fi.
- Muligheden for at lave te og kaffe eller det var til fri afbenyttelse i hotellets lobby.
- Morgenmad med brød, juice, kaffe, te, muffins, morgenmadsprodukter, mælk, yoghurt, frugt og vafler – og eller pandekager.
- Køleskab
- Vaskemuligheder
- Gratis parkering, der var dog enkelte steder hvor vi betalte for det.
- TV
- Enkelte steder havde fitnessrum, indendørs – og eller udendørs swimmingpool.
Anmeldelse af overnatninger – Road Trip Sydstaterne
Vi har skrevet vores anmeldelse af overnatninger – road trip Sydstaterne i listeform og givet dem stjerner. Stjernerne er givet på en skala fra 1- 5, hvor 1 er dårligst og 5 det bedste.
Stat – Virginia
Washington D.C. – Hampton Inn & Suites Washington-Dulles International Airport [reklamelink] 1 nat – Stort hotel men praktisk placering tæt på lufthavnen. Rimelig lækkert værelse, god morgenmad, gratis kaffe – og eller te og parkering med indendørs swimmingpool. Vi giver 3 stjerner.
Fishersville – Hampton Inn Waynesboro-Stuarts Draft [reklamelink] 1 nat – Typisk Hampton Inn med lækkert værelse og god morgenmad inkluderet. Der var gratis kaffe – og eller te og parkering med det var med indendørs swimmingpool. Vi giver 3 stjerner ud af 5.
Stat – South Carolina
Charleston – The Ryder hotel [reklamelink] 2 nætter – Lækker hyggelig Inn med meget central placering. Værelset var personligt, der var hyggekroge på stedet, snacks til happy hour og gratis kaffe med cookies om aften. Der var en udendørs swimmingpool, gratis parkering men opholdet var uden morgenmad. Vi giver 4 stjerner ud af 5.
Beaufort – Hampton Inn Beaufort [reklamelink] 1 nat – Fint hotel med god placering tæt på Beaufort by. Værelset havde hvad vi skulle bruge, der var god morgenmad, gratis kaffe – og eller te og parkering med udendørs swimmingpool. Det som gjorde dette sted specielt, var den direkte beliggenhed ud til vådområdet. Vi giver 3 stjerner ud af 5.
Stat – Georgia
Savannah – Iris garden Inn [reklamelink] 1 nat – Dårlig placering midt ude i ingenting og for langt væk fra centrum. Værelset havde fået en up-date men duftede af mug og der var meget lydt. Der var halvdårlig morgenmad inkluderet, gratis parkering og stedet havde en udendørs swimmingpool. Det var vores værste overnatningssted og vi giver 1 stjerne ud af 5.
Stat Florida
Tallahassee – Home2 Suites by Hilton Tallahassee State Capitol [reklamelink] 1 nat – Placering udenfor centrum af byen men tæt på indkøbs muligheder. Lækker hotellejlighed med sove og sofaafdeling. Der var lækre faciliteter, udendørs swimmingpool, hyggelig terrasse med gasgril og lavapejs. Der var morgenmad inkluderet og gratis parkering. Vi giver 4 stjerner ud af 5.
Navarre Beach – SpringHill Suites by Marriott Navarre Beach [reklamelink] 1 nat – Superlækkert hotel med direkte beliggenhed ud til havet. Værelset var enormt, lækkert indrettet og opdelt i en sove-og sofaafdeling. For enden af værelset var der et stort vindue med udsigt til havet. Der var både inden- og udendørs swimmingpools, liggestole på stranden og en stor solterrasse. Der var gratis parkering, inkluderet morgenmad som dog var tarvelig og der var for lidt siddepladser. Vi giver 4 stjerner ud af 5.
Stat Louisiana
New Orleans – Hotel Provincial [reklamelink] 2 nætter – Hotellet lå i hjertet af det franske kvarter. Et historisk hotel, hjemsøgt og med masser af personlighed. Værelse var charmerende, dog lidt mørk. Der havde en hyggelig gårdhave, udendørs swimmingpool og gratis kaffe om morgen. Der var ikke morgenmad inkluderet og det koster DKK 200 i døgnet at parkere. Vi giver 4 stjerner ud af 5.
Stat – Mississippi
Vicksburg – The Duff Green Mansion [reklamelink] 1 nat – Stedet var charmerende, historisk og et Ben & Breakfast. Her boede vi i et luxuriøst værelse og alle værelser var individuelt indrettet. Der var udendørs swimmingpool, gratis morgenmad og parkering. Der blev desuden givet gratis rundvisning, i det pompøse hus som er hjemsøgt. En overnatning, der var en oplevelse. Vi giver 4 stjerner ud af 5.
Stat – Tennessee
Memphis – The Guest House at Graceland [reklamelink] 2 nætter – Et stort hotelkompleks tæt på Graceland. Lækre moderne værelser, masser af faciliteter og udendørs swimmingpool. Et hotel med Elvis tema, uden morgenmad og betaling på DKK 70 pr. døgn for parkering. Vi giver 4 ud af 5 stjerner.
Knoxville – Hyatt Place Knoxville Downtown [reklamelink] 2 nætter – Stor skyskraber midt i smørhullet i downtown. Lækre værelser med både en sove- og sofaafdeling. Der var morgenmad inkluderet, gratis kaffe – og eller te men parkeringen kostede DKK 150 pr. døgn. Vi giver 4 stjerner ud af 5.
Stat – North Carolina
Cherokee – Hotel Hampton Inn Cherokee [reklamelink] 2 nætter – Udmærket motel lidt udenfor indianerbyen Cherokee og i kanten af Great Smoky Mountains. Der var gratis parkering, morgenmad, kaffe – og eller te og udendørs swimmingpool. Vi giver 3 stjerner ud af 5.
Ascheville – The Beaucatcher, A Boutique Motel [reklamelink] 1 nat – Et motel, som de mener var boutique men det var ikke lige vores opfattelse. Værelset var udmærket, lidt hyggeligere end normale moteller og omgivelserne fine med hyggekroge. Det var beliggende lidt udenfor downtown. Der var gratis morgenmad, kaffe – og eller te og parkering. Vi giver 3 stjerner ud af 5.
State – West Virginia
Charles Town – Home2 Suites by Hilton Charles Town [reklamelink] 3 nætter. Superlækkert, helt nyt sted med hotellejeligheder. De var indrettet med en sove – og sofaafdeling, køkken og bad. Der var lækre faciliteter som udendørs terrasse, indendørs swimmingpool og stort lobbyområde. Der var inkluderet gratis lækker morgenmad, parkering og kaffe – og eller te. Vi giver 5 ud af 5 stjerner.
Prisniveauet på vores overnatninger
I vores anmeldelse af overnatninger – road trip Sydstaterne, skal vi selvfølgelig også nævne priserne. Priserne varierede fra DKK 550 og op til den dyreste overnatning, som kostede DKK 1.600. De fleste værelser kostede omkring UDS 100 – 130 dollars hvilket svarer til, med daværende kurs, til DKK 600 – 800.
Vi var på dette road trip udenfor sæson i marts/april, hvilket var lavsæson. Du skal nok forvente prisen er væsentlig højere i højsæsonen, fra april-september. Vi havde ikke hjemmefra, bestilt nogle overnatninger med gjorde det undervejs.
Bonus info: De fleste steder er priserne væsentlig højere i weekenden, på alle tider af året især for de hoteller som ligger tæt på attraktionerne.
Fremhævelse og speciel gode overnatningssteder
I vores anmeldelse af anmeldelse af overnatninger – road trip Sydstaterne, har vi valgt at fremhæve fem steder, som vi synes var lidt ud over det sædvanlige.
King Charles Inn – Charleston
Et charmerende hotel med lidt personlighed. Super god service og beliggenhed i gåafstand til alle attraktionerne. Ud over det meget personlige værelse med hyggelig indretning, var der også mange små charmerende hyggekroge på hotellet. Der serveres snacks til happy hour og cookies til din aftenkaffe.
SpringHill Suites by Marriott Navarre Beach
Den direkte beliggenhed til havet, gjorde dette hotel til noget særligt. Der var enorme værelser som var nordisk indrettet, lækkert badeværelse og superbehagelig seng. Vinduet for hele endevæggen med udsigt til havet, bevirker at vi følte det som om vi boede på stranden. De mange swimmingpools, havet og faciliteterne gjorde dette hotel ret unikt.
Hotel Provincial – New Orleans
Midt i det franske kvarter, lå det historiske og hjemsøgte hotel. De hyggelige værelser, gårdhaven og den centrale placering, gjorde dette hotel til noget særlig. Det var forholdsvis dyrt at bo her men det var alle pengene værd og et ophold som var en oplevelse.
The Duff Green Mansion – Vicksburg
Historien, det smukke hus og de individuelle indrettet værelser, gjorde et ophold på dette historiske Bed & Breakfast til noget særligt. At spise morgenmad i den smukke spisestue omgivet at antikke møbler, høre fortællingen om det hjemsøgte hus og nyde de smukke udendørs arealer, var noget særligt En overnatning som var en oplevelse.
Home2 Suites by Hilton – Charles Town
Nyt, stilrent og lækkert. Hotellejlighederne som var indrettet med sove– og sofaafdeling, lækkert badeværelse og køkken. De indbydende faciliteter som udendørs terrasse, swimmingpoolen og det lækre lobbyområde, gjorde et ophold på dette sted til en luksus oplevelse.
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
- .Læs her vores rejseforslag road trip Sydstaterne.
- Rejsetidspunkt marts og april.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com