Anmeldelse af Sheraton Boston Hotel – Boston, USA

Anmeldelse af Sheraton Boston Hotel som er et 4-stjernet hotel med en supercentral beliggenhed i Boston. Det ligger i forbindelse med Prudential Centret og i gå afstand til de historiske steder i byen. Et hotel med en helt fantastisk udsigt fra deres lounge.

Anmeldelse af Sheraton Boston Hotel – Boston, USA

Vores valg

Vi valgte dette hotel primært pga. af den centrale beliggenhed. Det 4-stjernet hotel er i den dyrere ende af skalaen men med inkluderet lounge adgang som et Club værelse giver, synes vi at vi fik meget for pengene. En dejlig måde at afslutte vores 3 uger lange Road trip i New England. På Sheraton kunne vi give os selv lidt forkælelse og luksus.

I lobbyen blev vi mødt af et venligt personale og check in gik fint og vi tog elevatoren op til vores værelse som heldigvis lå højt oppe i denne skyskraber.

Anmeldelse af Sheraton Boston Hotel – Boston, USA

Værelset på Sheraton Boston Hotel

Vi havde bestilt et Club værelse med lounge adgang. Værelset som er 28 kvadratmeter indeholdte 2 queen size senge, lænestol, skrivebord med stol. En Tv-reol med stort fladskærms tv, opbevaring, safe, aircon og gratis WI-FI. Der var desuden mulighed for at lave kaffe/te.

Badeværelset var stort, rimelig lækkert men desværre med badekar og dermed øvelsen op i karet for at bruse dig. For enden af værelset, var der et stort vindue hvor vi havde en fantastisk udsigt over Boston by.

Anmeldelse af Sheraton Boston Hotel – Boston, USA

Anmeldelse af Sheraton Boston Hotel – Boston, USA

Anmeldelse af Sheraton Boston Hotel – Boston, USA

Faciliteter på Sheraton Boston Hotel

På hotellet er der 2 restauranter, spa, indendørs- og udendørs swimmingpool. Et døgnåbent fitnesscenter og mulighed for parkering mod betaling.

Loungen på Sheraton Boston Hotel

Det allerbedste ved vores ophold var vores lounge. Herfra havde vi en fantastisk udsigt over Boston og ned til floden. Loungen var hyggeligt indrettet med forskellige muligheder for at sidde. Enten ved lave – og eller høje borde eller i de bløde møbler.

Der var mulighed for at få kaffe/te og drikkevarer hele tiden og små snaks. Vi havde morgenmad inkluderet i vores ophold. Den var lækker, med et stort udvalg af forskellige slags morgenmad fx. flere forskellige slags brød, frugt, varme rettet og juicer. Der var happy hour hver dag fra kl. 18.00-20.00, hvor der i tidsrummet blev serveret forskellige slags små retter. Alkohol var ikke inkluderet, det skulle der betales særskilt for.

Anmeldelse af Sheraton Boston Hotel – Boston, USA

Anmeldelse af Sheraton Boston Hotel – Boston, USA

Anmeldelse af Sheraton Boston Hotel – Boston, USA

Anmeldelse af Sheraton Boston Hotel

Vi nød vores ophold på Sheraton Boston Hotel. Dejligt med lidt luksus og at hotellet ligger så centralt, at det meste kunne klares i gåafstand. Men hvorfor skal et business hotel med 4-stjerner have et internetsystem, hvor du hele tiden skal logge på med alle mulige oplysninger. Ret irriterende! Men Sheraton er bestemt et hotel, vi godt ville bo på en anden gang, så derfor giver vi en god anmeldelse af Sheraton Boston Hotel.

Vi giver 4 stjerner ud af 5.

Anmeldelse af Sheraton Boston Hotel – Boston, USA

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.