Buzios er en turistby – Brasilien
Buzios er en turistby som ligger ved Brasiliens solkyst. Dette ferieparadis blev besøgt af os, efter nogle dejlige dag i Rio. Vi kørte østpå, ca. 170 km. ud til Buzios, som er Brasiliens svar på Frankrigs St. Tropez. Her var der masser af strande, restauranter, cafeer og byen lå direkte ned til havet.
Ukendt fiskerby indtil Birgitte Bardot dukkede op
Buzios er en turistby og her mødes Brasiliens jetset, fotomodeller, skuespillere og rige folk sammen med masser af udlændinge. Byen er fyldt med restauranter, cafeer, barer, butikker og masser af hoteller.
For 50 år siden var Buzios en lille fiskerby, men så dukkede Birgitte Bardot op i byen. Der blev taget en masse billeder af hende, som blev offentliggjort i verdenspressen. Efter dette, blev byen fra at være en slumrende fiskerby, lige pludselig et verdensberømt feriemål. I dag, 50 år efter Birgitte Bardot ankomst er Buzios en typisk turistby og vi savnede noget af den gamle charme, som der måtte have været i byen engang. Udover spisesteder, lidt minigolf, cafeer og masser af tøjbutikker, er der ikke noget at opleve i byen.
En turistby med lækre strande
Vi kom rimelig nemt rundt i området med de lokale bybusser, så vi kunne benytte de mange strande der lå i området. Strandene var fine og der var små boder og butikker, hvor det var muligt at købe is, mad og drikke. Der lå også i nærområdet, en lidt større by hvor vi havde et hyggeligt besøg med rigtige indbyggere og ikke kun turister.
Buzios – hvad mener vi
Vi mener at Buzios er en turistby og selv med sin smukke beliggenhed, gode hoteller og restauranter, var den en anelse kedelig. Byen har desværre mistet sin tidligere charme. Men efter travle og larmede dage i Rio, var det rolige tempo der var i Buzios en fornøjelse. Så hvis du bare har brug for, at slappe af, spise på de gode restauranter og nyde havet, er Buzios et udmærket sted at gøre det.
- Læs her om alle vores oplevelser i Brasilien.
- Rejsetidspunkt juli.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com