Sukkertoppen – Rio de Janeiro, Brasilien
Sukkertoppen i Rio de Janeiro, eller som den rigtig hedder på portugisisk Pao de Acucar, er en af byens vartegn. Den underlig bjergknold med en højde på 396 meter, kan besøges med en kabelbane. Fra toppen er der en helt fantastisk udsigt over smukke Rio.
Sukkertoppen i Rio de Janeiro
Sukkertoppen eller som den rigtig hedder på portugisisk Pao de Acucar, er en meget underlig bjergknold med en højde på 396 meter. Bjergknolden ligger for enden af Copacabana stranden og ved indsejlingen til byen. Den kan ses de fleste steder i byen og har en helt unik form. Sukkertoppen er det første, som skibene ser ved indsejlingen til Rio og er derfor blevet søfolkenes vartegn, i en af verdens smukkeste naturlige anlagte havne
Vores tur op med kabelbanen
Vi så frem til at ”bestige” dette bjerg som vi næsten altid kunne se, når vi gik rundt inde i Rio’s centrum. Vi ankom først til besøgscentret og købte vores billetter. Vi skulle herefter med en svævebane, som havde stops på vejen, på nogle forskellige niveauer.
Det første stop var Urca bjerget i 224 meters højde. Selvom vi ikke var på toppen endnu, var vi allerede blevet beriget med den smukkeste udsigt. På dette stop kunne vi gå rundt og nyde udsigten, inden vi igen tog svævebanen, videre op til det næste stop, som var helt oppe på toppen.
Vi havde nu svært ved at løsrive os fra udsigten. Den var ubeskrivelig smuk og herfra fik vi et helt utroligt overblik over den smukke by som Rio er og vi havde svært ved at tro på, at det kunne blive smukkere længere oppe.
På toppen af Sukkertoppen
Det blev bestemt smukkere, da vi var kommet de sidste meter op. At stå heroppe i næsten 400 meters højde og kigge på alt den grønne vegetation, havet, de hvide strande, klipperne og inde imellem det hele, lå der bygninger og en by. I det øjeblik, imens vi stod der og nød det var vi slet ikke i tvivl. Rio de Janeiro må simpelthen være en af de smukkeste byer i verden.
- Billetpris: DKK 150
- Læs her om alle vores oplevelser i Brasilien.
- Rejsetidspunkt juli.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
2 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Wow for noen fantastiske bilder. Brasil er et land jeg virkelig ønsker å dra til. Så utrolig mye fint og spennende! 🙂
Tak for din kommentar og dit besøg, Maria. Tusind tak for rosen, den er vi glade for. Brasilien er et nemt land at tage smukke billeder i. Lyset og motiverne gør det nemt. Brasilien er et meget spændende land som har meget at byde på og vi håber at du en dag får muligheden for at besøge det 🙂