Kristusfiguren Christ the Redeemer – Rio de Janeiro, Brasilien

Kristusfiguren Christ the Redeemer står på bjerget Corcovado. Kristusfiguren er et ikon i Rio de Janeiro. Figuren er et af verdens 7 nye vidundere og den står på en af de højeste toppe i Tijuca bjergkæden, som har en højde på 710 meter. Vi så frem til at se dette vidunder.

Christ the Redeemer - Rio de Janeiro, Brasilien

Hvordan kommer du op til Kristusfiguren

En udflugt til Kristusfiguren Christ the Redeemer kan gøres på mange måder. Der afgår busser og der findes også en lille jernbane, men vi valgte den direkte måde og tog en taxa. Hele turen op af bjerget, er i sig selv er en oplevelse. Vejen snor sig igennem den tropiske skov der er smuk, meget grøn, vild og utrolig frodig.

Christ the Redeemer - Rio de Janeiro, Brasilien

Ankomsten til kristusfiguren

Efter ankomsten forstod vi først, hvor stor figuren egentlig er. Nede fra byen kunne vi se stå deroppe på bjerget og kunne kun fornemme dens størrelse. Men oppe på bjerget, kunne vi rigtig se hvor imponerende stor figuren er. Nakken på skrå og figuren står som et højhus op i luften, et fantastisk syn. Selvom mange er uenige i valget, kunne vi nu godt forstå hvorfor denne figur har vundet afstemningen som et af verdens 7 nye vidundere.

For os er Kristusfiguren Christ the Redeemer uden religiøse betydning. Hvis vi skal være helt ærlige, er selve figuren helt tæt på ikke særlig smuk. Den er meget groft udformet, uden særlig mange detaljer.

Christ the Redeemer - Rio de Janeiro, Brasilien

Christ the Redeemer - Rio de Janeiro, Brasilien

Udsigten er betagende

Efter ankomsten til figuren, kunne vi gå ud til en enorm stor udsigtsplatform, hvor vi havde mulighed for at se den smukke by, som Rio er i en 360 graders vinkel. Udover figuren, er udsigtsplatformen i sig selv hele turen værd. Den udsigt som du får heroppe fra er storslået og du forstår heroppe fra, hvorfor Rio er en af de smukkeste byer i verden.

Kristusfiguren Christ the Redeemer er et ikon, den er imponerende og symbolværdien er tilstede. Som turist er figuren en stor ting som vi alle forbinder med Rio. Det var en rigtig god oplevelse, som vi vil huske, også efter vi har forladt Rio.

Christ the Redeemer - Rio de Janeiro, Brasilien

Christ the Redeemer - Rio de Janeiro, Brasilien

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.