De hyggelige landsbyer i Cotswolds – England
De hyggelige landsbyer i Cotswolds, som ligger i det centrale-sydvestlige England. Det enorme bakkede område, er fuldkommen billedskønt og fyldt med eventyrlig idyl og engelsk charme. Her er der spækket med middelalderkirker, landsbyer med stenbygget honningfarvede huse, historiske stenmurer, marker, skove og enge.
Vores ophold i Oxford
Vi boede i Oxford og var da også inde og se byen. En by med ALT for mange turister. Vi gik nærmest i lag og desuden var der masser af rod med restaurering af bygninger og vejarbejde. Vi havde dog en ting som vi absolut ville se og det var Oxford universitet og Bodleian Library. Det var en god opleve og da vi stod i biblioteket, var vi med samme, tilbage i Harry Potter filmene. For her var vi omgivet, af kilometervis af gamle bøger som var samlet fra gulv til loft. Ellers var vi hurtigt videre. Vi fik simpelthen nok af byen og valgte derfor, at bruge vores tid på landet og få oplevet de hyggelige landsbyer i Cotswolds.
Cotswolds
Cotswolds ligger i det centrale-sydvestlige England og grundfjeldet er den gyldenfarvede kalksten. Området er på 2.036 Km2 og er det tredje største beskyttede landskab i England efter nationalparkerne Lake District og Yorkshire Dale. Området er 40 km. på tværs og 140 km. på langs og har 6.500 km historiske Cotswolds-stengærder som beskytter landskabet.
Det ligger på grænsen af flere amter men hovedsagelig
- Gloucestershire
- Oxfordshire
- Wiltshire
- Somerset
- Worcestershire
- Warwickshire
Området ligger i en trekant ved byerne Oxford, Bristol og Stratford-upon-Avon hvor det også kan nås fra ellers det nås, med et par timer kørsel fra London.
Cotswolds er engelsk natur når det er allerbedst med bølgende marker, grønne bakker og blomstrende enge. De charmende stenhuse, de gamle kirker og de små landsbyer med brostensbelagte gade, er det rene idyl. Et område med masser af timers oplevelser, gode spisesteder og lokal produceret mad.
Området har dannet kulissen til adskillige film og Tv-serie og her ligger også Englands smukkeste by Castle Compe som vi tidligere har besøgt.
Stedet er også udpeget som AOND
Area of Outstanding Natural Beauty
Vores rejse til Cotswolds
Vi kørte mod Cotswolds fra vores hotel i Oxford og efter kort tid, var vi i området og glædede os til, at opleve det smukke landskab og de hyggelige byer.
Frokost på Cotswold Cafe
Vores første stop var på Cotswold Cafe hvor vi valgte at spise frokost. Vi fik ind på cafeen, hvor tiden var gået lidt i stå. Stedet var dog super hyggelig med tavle-menu, de små hvide borde og en skranke med dagens udvalg af kager. De lokale sad og spiste der og det er jo altid et godt tegn.
Vi bestilte lidt koldt at drikke, selvfølgelig kaffe og et par sandwich. Herefter fik vi serveret vores sandwich som var så engelsk, som det nu kunne være.
En bacon-æg sandwich med en pose chips til.
Maden og kaffen var overraskende god og prisen yderst behagelig. En god start på vores rejse gennem Cotswolds.
- Adresse: Unit 4 London Road, A44 London Rd, Little Compton, Moreton-in-Marsh
- Åbningstider: Hver dag fra 8-15 – lørdag dog kun til kl. 13 og søndag lukket.
Moreton-In-Marsh
De første af de hyggelige landsbyer i Cotswolds som vi besøgte var Moreton-In-Marsh. Vi havde godt set de truende sorte skyer og da vi kom til byen øsede det da også ned. Der var marked i byen men den tiltagende regn afholdt os fra en længere gåtur men…
Kan man ikke køre rundt og se et marked?
Vi ved det ikke men det var hvad vi valgte at gøre. Det var nu ikke noget særligt og efter lidt tid forsatte vi til næste by.
Stow-On-The-Wold
Stow-On-The-Wold har 2.000 indbyggere og ligger på en 244 meter høj bakke og dermed den højeste beliggende by i Cotswolds. Her er de fleste af bygningerne omkring markedspladsen fra det 18. til det 19. århundrede.
Vi startede med at besøge St. Edward kirken som blev bygget mellem det 11. og 15. århundrede. Et smuk kirke som dog ikke imponerede særlig meget indvendig. Vi forsatte med at gå gennem de hyggelige små gader og nød at regnen var stoppet. Vi endte til sidst nede på markedspladsen, kiggede på de gamle huse og blev fristet.
Huffkins Cotswolds bakery &cafe
Vi ville have kaffe og det mest historiske sted vi kunne finde, var Huffkins Cotswolds bakery&cafe som har eksisteret siden 1890. En meget hyggelig cafe med skæve gulve, lidt pinkfarvede sofaer og kurvemøbler. Vi bestilte kaffe og nogle forskellige kager og nød den afslappede stemning og de lokales snak med hinanden. Kaffen var rigtig god men kagerne – ja de var ikke noget særligt.
- Adresse: Crossways House, Market Square, The Square, Stow-on-the-Wold,
Lower Slaughter
De næste af de hyggelige landsbyer i Cotswolds som vi kørte til var Lower Slaughter. En lille bitte by med kun 236 indbyggere. Byen er bygget på begge bredder af floden Eye hvor der er et par gangbroer over. En utrolig fredfyldt og smuk by med dens honninggule stenhuse fra 1.500 –og 1.600 tallet.
Vi gik en tur langs med floden og kiggede på husene og nød stilheden og det at der overhoved ikke var andre end os. Sikke dog et idyllerisk sted.
Upper Slaughter
Upper Slaughter ligger en kilometer fra Lower Slaughter og var den næste by vi besøgte. Byen med 181 indbyggere ligger langs med floden Eye. En by som har en kirke, selvfølgelig masser af smukke huse og som er blevet brugt som lokation for adskillige Tv-shows. Upper Slaughter var lige så hyggelig og smuk som mange af de andre landsbyer i Cotswolds
Middag på The Plough Inn at Ford
Vi var egentlig lidt på jagt efter Sunday Roast for denne ret og tradition, havde vi haft gode erfaringer med da vi besøgte Lake District. Da vi så kørte forbi en Inn hvor de reklamerede for det, stoppede vi. Vi nød den smukke gamle bygning og da vi trådte indenfor, kom vi ind i en stor gårdhave fyldt med liv og blomster. Vejret var egentlig ok, så vi valgte at sætte os udenfor.
Vores tjener kom og spurgte os?
Hvad kan jeg hjælpe jer med? Vi svarede at vi gerne ville have Sunday Roast. Desværre svarede hun, det er udsolgt. ØV!
Det endte med at vi bestilte et par lemonader og kiggede herefter på menukortet.
Vi bestilte en pie med pomme frites, ærter og sauce. Den anden ret var fisk med pomme frites og tatarsovs. Maden var typisk kro mad og egentlig ikke noget særligt. Det var til gengæld de smukke omgivelser som vi virkelig nød.
- Adresse: Ford, Cheltenham GL54 5RU
Bourton – On – The- Waters
Efter vores middag kørte vi til endnu landsby Bourton-On-The-Waters hvor hovedgaden er flankeret med de mange træer og floden Windrush der løber igennem. Floden kan krydses på en af de fem buede stenbroer der blev bygget mellem 1654 og 1953. Denne idyl har givet byen kælenavnet:
“Venice of the Cotswolds
Dette område i byen er blevet udpeget som bevaringsværdigt og English Hertige har desuden udpeget 114 bygninger som særlig vigtige bygninger. Det er en af de større landsbyer med 3.200 indbyggere, den har tre kirker og bymidten samt området omkring floden, er udpeget som bevaringsværdigt.
Da vi kom frem til byen var mørket ved at falde på. Vi gik langs med floden, over stenbroerne og kiggede på alle de gamle smukke huse. Stemningen var fredfyldt og ikke som den kan være i dagtimerne hvor turisterne strømmer til den smukke by. Efter vi havde gået lidt rundt, valgte vi at stoppe vores besøg i de små byer. Der var mørkt og vi kørte derfor mod vores hotel i Oxford.
Hvad mener vi om de hyggelige landsbyer i Cotswolds
Det var et rigtig godt besøg og vi kommer gerne igen. Vi havde allerede fået smag for området, under et besøg i Bath, hvor vi også besøgte Cotswolds og så Englands smukkeste by Castle Compe. Vi bliver aldrig trætte af alle de honningfarvede stenhuse, de hyggelige gamle markedspladser, det bakkede landskab, kilometervis af stengærde og de små en-spors veje. Det er ren idyl, charmerende, lidt eventyrligt og engelsk når det er allerbedst.
- Rejsetidspunkt september
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
2 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Aahj hvor er det nogle dejlige billeder!
Det er jo som at træde ind i “Barnaby” og “Inspector Lewis”.
Landet er så fuld af historie og husene så vel bevarede (dog er de ganske utætte og energikrævende).
Jeg får sådan en lyst til et roadtrip i området. Det må blive næste gang.
Tak for at fortælle om jeres oplevelser.
Hej Carsten,
Tak for besøg og kommentar 🙂
Åhhh tusind tak, vi er glade for at du kan lide dem 🙂 Haha det har du fuldkommen ret i.
Enig, det er virkelig et spændende land med masser af historie og ja man tænker ikke lige over, hvor utætte husene er.
Det kan jeg godt forstå. England er bestemt et lidt undervurderet men super dejlig rejseland.
Fornøjelsen er helt på vores side og tak fordi du læser med.