Det vidste du ikke om USA #1
Det vidste du ikke om USA #1, er vores små historier. Historier fra et land, som vi slet ikke kan få nok af og som vi holder uendelig meget af at være gæst i. Under vores mange rejser i USA, oplever vi løbende en række sjove ting. Ting der for os som dansker, kan virker både fantastiske, sjove, bizarre eller bare anderledes.
En serie af indlæg
Vi vil i en række indlæg, sætte fokus på ting, som vi over tid er stødt på og blande dem med en række fakta om USA. Alt sammen ting som er medvirkende til, at vi bliver ved med at vende tilbage til USA. Så velkommen til det første – Det vidste du ikke om USA #1.
Nationalparkerne
Nationalparkerne er det som vi holder mest af i USA. Den storslået, imponerende, ubeskrivelige smukke natur som kan opleves i 58 nationalparker. Parker som ligger spredt i 27 delstater og som vi, men bestemt også amerikanerne, bruger i stor stil. Disse beskyttede naturområder, har givet os enestående natur – og dyreoplevelser og vi vender tilbage igen og igen.
Postkasserne
Postkasserne i USA, ser du typisk ved vejkanten rundt omkring i landet. Den lille kasse, som får en til at tænke på en brødkasse, har en klap for enden som kan åbnes enten af ejerne eller postbuddet. Der er en lille rød pind på postkassen som postbuddet kan rejse, når der er kommet post. Dermed kan ejeren se, at der er kommet post.
Bagelskæren
Ja, måske hedder den en bagelskære og måske ikke. Vi ved det ikke. En oplevelse hvor jeg leder efter en kniv på et motel, til at skære min bagel over med.
Jeg spørger: Undskyld men har du en kniv, så jeg kan skære min bagel over? Ja, svarer hun lidt undrende den står lige der. Nå, ok der er simpelthen opfundet et apparat til at skære bagels over, så blev jeg da så meget klogere.
En Inn med et juletema
I Jackson i den smukke natur ved White Mountains, boede vi på en Inn der hed: Christmas Farm Inn. En Inn hvor de historiske bygninger var indpakket i juletræskæder, vinduskarmene ar pyntet med julepynt og vores kaffekop havde et julemotiv. Der var desuden en officielle vej i området, ved denne Inn som hed:
Dancer way, opkaldt efter et af julemandens rensdyr.
Skilte på toiletterne
I USA oplever du, på næsten alle toiletter et bestemt skilt:
Employees must wash hands before returning to work.
Det er åbenbart nødvendigt i USA. Et land hvor der åbenbart skal gøres opmærksom på, at de ansatte skal huske at vaske deres hænder efter et toiletbesøg, inden de går tilbage til arbejdet. Det skal til dette siges, at skiltene ofte findes på restauranter, cafeer og fastfood steder.
Small talk
Aldrig har vi talt med så mange forskellige mennesker, som vi ikke kender som vi gør i USA. Amerikaneren har en umiddelbarhed, nysgerrighed og imødekommenhed, som gør at de taler med dig.
De spørger nysgerrigt: Hvem du er? Hvor du kommer fra? Hvad du mener om USA?
De er meget åbne for en dialog med en fremmed. Dette er for os reserverede danskere uv,ant men meget almindeligt i USA.
Det vidste du ikke om USA #1
Det er det første indlæg – Det vidste du ikke om USA # i en række indlæg. Du kan læse vores andre indlæg her:
- Det vidste du ikke om USA #2
- Det vidste du ikke om USA #3
- Det vidste du ikke om USA #4
- Det vidste du ikke om USA #5
- Der vidste du ikke om USA #6
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
2 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Interessant innlegg, og kult konsept! 😀 Christmas Farm Inn så veldig koselig ut!
Hej Renate, tak for hyggeligt besøg og kommentar:-)
Tak, tak ja, vi synes det kunne være sjovt at skrive om for USA, som er så meget anderledes en Skandinavien på mange punkter.
Christmas Farm, ja det var et sjovt sted midt i den store skov. Hvem får da sådan en ide,-)
/Annette